Kommunen bragte for nylig en liste med 11 pejlemærker for godt samarbejde mellem private leverandører og kommunerne. Det indgik i en række artikler om kommunernes konkurrenceudsættelse.

Der findes både i økonomisk teori og empiri omfattende dokumentation for, at øget konkurrence øger velfærden i samfundet. Konkurrence sikrer således, at varer og tjenesteydelser produceres til de lavest mulige omkostninger og sælges til forbrugerne til den lavest mulige pris. Endvidere sikrer et konkurrencemarked, at de varer og tjenester, der bliver produceret, netop er dem, som bedst tilfredsstiller forbrugernes behov. Altså alt i alt størst mulig effektivitet.

I Danmark spiller kommunale løsninger historisk set en stor og i mange sammenhænge dominerende rolle, når vi taler om velfærdsservice. Her adskiller vi os fra landene udenfor Norden. I eksempelvis Tyskland er organiseringen af velfærdsproduktion stærkere præget af en tradition for subsidiaritet, hvor arbejdsmarkedsorganiserede og forsikringsbaserede løsninger er væsentligere. Disse historiske forskelle indebærer, at der på mange velfærdsområder i Danmark ikke har fungeret konkurrence i større udstrækning. Faktisk er det kun omkring en fjerdedel af de offentlige opgaver, som egner sig til konkurrenceudsættelse, der bliver det, og Danmark er blandt de lande i EU/EØS, der konkurrenceudsætter mindst. Ifølge Eurostat er det kun Grækenland, Norge og Litauen, der konkurrenceudsætter mindre end Danmark.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Den begrænsede konkurrenceudsættelse betyder, at Danmark går glip af en afgørende modning af og innovation på det private marked samt potentielt store eksportmuligheder. Meget peger desuden på, at udlicitering i dag tilrettelægges på en måde, så potentialet for innovation ikke udnyttes fuldt ud.

Denne problematik vil CEPOS gerne bidrage til løsningen af, og derfor har vi sammen med konsulenthuset Struensee & Co. gennemført en meget omfattende undersøgelse af netop konkurrenceudsættelse eller offentligt-privat samarbejde. Undersøgelsens data stammer blandt andet fra ekstensive kvalitative interview med 19 topchefer fra henholdsvis stat og kommuner samt de største private serviceproducenter og leverandører til den offentlige sektor. De har således alle indgående erfaringer med de processer og vilkår, der kendetegner konkurrenceudsættelsen i Danmark.

Den endelige rapport foreligger nu.

Ét af elementerne i undersøgelsen er en kortlægning af de ti største barrierer for konkurrenceudsættelse og i forlængelse af dem ti konkrete anbefalinger til at overvinde dem. En væsentlig pointe i disse anbefalinger er, at der, hvis det skal lykkes at øge konkurrenceudsættelsen i kommunerne og dermed realisere besparelsespotentialet på op imod 20 milliarder kroner, skal sættes ind både på kommunalt og statsligt niveau. Det er en omfattende opgave, og der er både behov for at ændre rammevilkårene, incitamentstrukturen, arbejdsgange, kompetenceprofiler, etcetera.  Sagen er nemlig den, at de enkelte kommuner ikke er placeret sådan i samfundsøkonomien, at de ser alle fordelene ved privat organisering af produktion af velfærdsservice. Man kan ikke forlange, at kommunerne skal gå efter at styrke eksporten af serviceydelser, og det er heller ikke forventeligt, at kommunalpolitikere med den fireårige valgcyklus fuldt vil gå efter at opnå langsigtede gevinster ved innovation, som jo af natur er en langsigtet affære. Derfor er der behov for, at der på statsligt niveau bliver gennemført foranstaltninger, som sikrer, at kommunerne i tilstrækkeligt omfang går over til at lade produktion af velfærdsservice foregå i privat regi.

Men kommunerne kan gøre meget selv. Se rækken af anbefalinger herunder:

[wpv-post-body view_template="faktaboks"]