Vores naboer er mere ambitiøse

I Norge og Sverige har politikerne længe ønsket at gøre op med offentlige uetiske indkøb. I Danmark er det mest blevet ved rundbordssnak.

tema: etik i indkøb

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Da den danske regering i 2008 gik i dialog med KL og Danske Regioner om samfundsansvar, var vores nordiske naboer ellerede i gang med at lave politikker om etik i offentlige indkøb. Siden har etik i offentlige danske indkøb levet et stille liv.

”Det er helt klart, at vi ikke er så langt som andre skandinaviske lande. Til gengæld har vi så gode muligheder for at flytte os hurtigt, hvis vi samarbejder med Norge og Sverige og trækker på deres erfaringer,” siger sekretariatsleder Hanne Gürtler i Dansk Initiativ for Etisk Handel.

Norge udfærdigede allerede i 2006 en handlingsplan for miljø og samfundsansvar i offentlige indkøb. Sidste år blev den fulgt op af en egentlig vejledning til kommuner og andre.

Sverige i front

I Sverige arbejder mange kommuner og regioner med at tage skridtet videre og få ordene på papiret implementeret i praksis. 

”Jeg vil sige, at en stor del af kommunerne inddrager etiske hensyn i dele af deres indkøb. Nu er problemet mere, hvordan de vil følge op på de krav, man stiller,” siger Emma Rung, der er projektleder i Fairtrade Sverige.

I 2008 trådte en ny lov om offentlige anskaffelser i kraft i Sverige. Loven åbnede op for at stille etiske og miljømæssige krav som egentlige kontraktvilkår. Siden er adskillige kommuner trukket i arbejdstøjet, fordi mange politikere, ifølge Emma Rung, mener, at de bør være med helt i frontlinjen.

Samme år begyndte tre svenske regioner, også kaldet landstings, at arbejde med ens etiske retningslinjer ved indkøb af hospitalsudstyr. Samarbejdet mellem Stockholm, Skåne og Västra Götaland spreder sig nu til alle 20 regioner.

”Hvis der ikke allerede er truffet politisk beslutning om det i alle landstings, så er det på vej,” forklarer indkøbsdirektør i Region Skåne Per Dahlgren.

I Norge skrider implementeringen langsommere fremad. Initiativ for Etisk Handel i Norge lavede tidligere i år en mindre undersøgelse, der viste, at to ud af tre kommuner ingen krav stillede til deres leverandører om anstændige arbejdsforhold i produktionen af tøj og kontormøbler.

Hjælp på vej

Også udenfor Norden er etik på dagsordenen. I 2005 besluttede den hollandske regering, at dennes indkøb i 2010 skulle være 100 procent bæredygtige og 75 procent for kommunernes vedkommende. Målet er prisværdigt, påpeger researcher Tim Steinweg fra det hollandske research- og rådgivningscenter SOMO, men han oplever, at barren i realiteten er sat så lavt, at regeringen udvander begrebet bæredygtighed. Tonen er dog blidere over for kommunerne.

”Det er lidt anderledes, fordi jeg faktisk mener, at der er en lang række kommuner, der er ret ambitiøse og viser viljen til at være så bæredygtige, som de nu kan.”

I Danmark finder formanden for Rådet for Samfundsansvar, Mads Øvlisen, at tiden har stået lige rigeligt stille siden 2008. 

“Jeg synes ikke, at der sker nok fra det offentliges side,” siger han.

En række tiltag hjælper måske. I juni kom Rådet for Samfundsansvar med retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring, og KL er på trapperne med en webside om CSR. :

EU

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet