Vold i det skjulte

Rådmand Bünyamin Simsek (V) og hans kone Fatma Øktem (V) var undervejs i den seneste folketingsvalgkamp, da de hver især modtog en telefonbesked, som de sent glemmer.

- Overfor min kone var det trusler om voldtægt. Overfor mig var det, og nu husker jeg ikke ordlyden, men det var nedsættende, tilsvininger og - ja, direkte trusler. Det var ubehageligt, siger Bünyamin Simsek, der er rådmand for teknik og miljø i Aarhus, mens Fatma Øktem er folketingspolitiker.

Det er uvist, hvor mange danske politikere, der ligesom ægteparret fra Aarhus, har været udsat for trusler af denne karakter. Det på trods af, at KL og PET i 2006 kom med en vejledning til politikere, hvor de blandt andet konstaterede, at der synes at være en stigende tendens til, at utilfredse borgere retter truende eller chikanerende henvendelser til offentlige instanser og enkeltpersoner. Samtidig slog vejledningen fast, at området er omgærdet af et ’mørketal’, som det er ’vigtigt at få frem i lyset’.

KL oplyser, at man ikke har rejst sagen overfor regeringen eller taget initiativ til at gennemføre en undersøgelse.

Påvirker ytringer

Siden årtusindskiftet har Sverige derimod gennemført flere rundspørger. Senest med den hidtil mest omfattende rapport af slagsen ’Politikernas trygghetsundersökning 2012’, offentliggjort i december måned sidste år.

Undersøgelsen er iværksat af regeringen og viser, at 16 procent af 9.400 politikere fra både lands-, kommunal- og regionalpolitik i løbet af 2011 har været ofre for vold, trusler eller anden form for chikane som følge af deres hverv som politiker.

Omfanget overrasker ikke længere forskerne bag, men rapporten, lavet af det kriminalpræventive råd Brå, fastslår, at chikanerier og trusler udgør et reelt demokratisk problem.

- Politik handler om at træffe beslutninger, og vi skal nødigt ende i en situation, hvor det kun er midaldrende mænd og de særlig hårdføre, der bliver politikere, for så får vi ikke folket repræsenteret. Og vi skal heller ikke have politikere, der på den ene eller anden måde bliver påvirket af frygten for chikanerier. Det er ikke demokrati, siger forsker og medforfatter til rapporten Sanna Wallin.

Netop frygten for overgreb er noget af det, som har overrasket Sanna Wallin mest. Og det gælder også de adspurgte, der ikke selv havde været ofre i løbet af 2011.

- Næsten ti procent af samtlige politikere sagde, at de på den ene eller anden måde blev påvirket i deres politiske beslutninger, og det synes jeg er ret højt og lidt skræmmende, siger hun.

Folkevalgte med hjemmeboende børn er mest bekymrede, og frygten kan blandt andet føre til, at politikere afholder sig fra at udtale sig i bestemte sager eller ligefrem ændrer standpunkt i sjældne tilfælde.

’Jeg frygter ikke’

For Bünyamin Simsek har telefonopkaldet i 2011 ikke fået ham til at tøve med at udtale sig eller på anden måde haft negative følger.

- Jeg har været i politik så længe, at jeg ikke blev bange. Jeg frygter ikke noget. Jeg har det sådan, at hvis det skal ske, så sker det. Man kan alligevel ikke forhindre det med sine bekymringer. Det ødelægger man kun sit liv med, siger han.

Formand for KL, Erik Nielsen (S), understreger, at enhver trussel er et anslag mod demokratiet og naturligvis  fuldstændig uacceptabel. Derfor opfordrer KL også enhver, der oplever noget ubehageligt, til at melde det til politiet.

Bünyamin Simsek har gennem årene som politiker oplevet en del trusler og tilsvininger. Hidtil er han ikke gået til politiet, men den grovere tone i 2011 fik ham til at reagere. En time efter opkaldet stod to betjente i hjemmet, og trods det anonyme opkald fandt politiet allerede samme aften frem til gerningsmanden.

For forskerne bag undersøgelsen i Sverige er en af de største overraskelser, hvor mange politikere der holder chikanerierne for sig selv. Fire ud af fem af de chikanerede i 2011 valgte ikke at melde det til politiet.

I Danmark findes der kun tal fra PET om politisk motiverede hadforbrydelser, der er blevet anmeldt til politiet. Og denne statistik indbefatter også hærværk mod bygninger, valgplakater og trusler mod andre end politikere.

Udvalg ser på trusler

Rundspørger fra forskellige danske medier indikerer imidlertid, at chikanerier og trusler ikke kun præger de svenske politikeres hverdag. Blandt andet viste en rundspørge med næsten 400 borgmestre og udvalgsformænd fra DR sidste år, at 57 procent havde oplevet chikane, og flere end hver femte havde fået trusler. I en rundspørge med 29 ud af 31 byrådspolitikere i Aarhus svarede over halvdelen til Århus Stiftstidende, at de havde været udsat for chikane eller trusler.

KL oplever dog ikke, at der i Danmark er noget stort problem med vold og trusler mod kommunalpolitikere. Tværtimod er organisationen i langt højere grad bekendt med eksempler på vold og trusler mod kommunale medarbejdere, og derfor har fokus også i højere grad været rettet herimod.

- Men hvis regeringen finder, at problemets omfang bør undersøges nærmere, eller der på anden vis skal laves en form for udredning, vil KL naturligvis bakke op om et sådant initiativ, siger Erik Nielsen.

Han oplyser dog, at KL vil tage emnet op i forbindelse med et udvalgsarbejde.

- Sidste år bebudede regeringen, at den ville nedsætte et udvalg, der skal kigge nærmere på, hvad der kan gøres ved trusler mod offentligt ansatte på sociale medier som for eksempel Facebook. KL får en plads i dette udvalg, og den vil vi bruge til at brede diskussionen ud, så der også ses nærmere på trusler mod kommunale politikere, siger Erik Nielsen.

Yderpartier mest udsatte

Undersøgelsen fra Sverige viser, at særlig to grupper af politikere er udsatte. Det drejer sig for det første om politikere fra yderfløjspartier. Således fortæller næsten halvdelen af de adspurgte fra Sverigedemokraterna, der bedst kan sammenlignes med Dansk Folkeparti i Danmark, at de har oplevet chikanerier, men også Miljöpartiet og Vänsterpartiet var mere udsatte. Desuden har også formænd for socialudvalg oplevet flere ubehagelige episoder end gennemsnittet.

Brå planlægger at gennemføre en undersøgelse hvert andet år for at følge udviklingen og gøre problematikken synlig. Også i Norge er man i gang. Kommunernes interesseorganisation i Norge, KS, oplyser, at Politiets Sikkerhedstjeneste er ved at kortlægge trusler mod myndighedspersoner, hvor målgruppen er ministre og medlemmer af deres nationalforsamling Stortinget. I næste valgperiode vil undersøgelsen blive gentaget, og også borgmestre står til at blive inddraget. Desuden overvejer KS netop nu, om man skal lave en større rundspørge blandt lokalpolitikere.

De forskere, som Kommunen har talt med, kan ikke forklare, hvorfor Danmark ikke oplever samme behov som Sverige for at kortlægge problemets omfang. Et bud kan være historikken, mener lektor Lasse Lindekilde fra Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i politisk vold og radikaliseringsprocesser.

- Jeg tror, at en del af forklaringen er historien med drabet på Olof Palme og senest Anna Lindh (tidl. socialdemokratisk politiker, red.), så Sverige har haft de her ting inde på livet på en helt anden måde med direkte anslag mod parlamentet, siger han.

Giv mere rådgivning

Sanna Wallin bekræfter, at mordet på Anna Lindh i 2003 fik startet en debat om emnet, og også Norge har med massemord og bombninger ved Anders Breivik i 2011 fået politisk vold øverst på dagsordenen.

Og en af de ting, som myndigheder, partier og arbejdsgivere faktisk kan bruge undersøgelsen til og gøre noget ved, er at forbedre politikernes begrænsede viden om, hvad de skal gøre i tilfælde af overgreb, mener hun.

Undersøgelsen viser, at kun omkring 23 procent af de svenske politikere mente at have modtaget informationer om overgreb mod politikere, ligesom hovedparten ikke var klar over, om der var en person, de kunne kontakte, hvis de blev ofre for chikanerier.

Bünyamin Simsek har selv haft stor gavn af juristerne i Aarhus Kommune til at få grovheden af udtalelserne vurderet. Han mener netop, at mere rådgivning og information kan hjælpe politikerne.

- Hvis man er ansat i en bank, er man rimelig godt klædt på i forhold til, hvad man skal gøre, hvis man bliver udsat for et røveri. Og jeg tror, at der er behov for, at man simpelthen indbygger det i den måde, man træner og underviser nyvalgte politikere på, så man er klar over, hvad man skal gøre, og der så er et apparat, der kan støtte og bakke op, når det sker. Så man ved, at man ikke står alene, siger han.                  

Har du været udsat for politisk vold eller har du kendskab til andre, der har? Så vil vi gerne høre fra dig. Kontakt: [email protected]