Vigtigt med politisk armslængde til forsyningsvirksomheder

De fleste kommuner har efter selskabsgørelsen af forsyningsvirksomheder valgt at sætte sig tungt på bestyrelsesposterne. Ikke altid den bedste løsning, mener ekspert

forsyning

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune vedtog før jul enstemmigt at skifte den politiske bestyrelse i Faaborg forsyningsvirksomheder FFV Energi og Miljø A/S ud med en fagligt og erfaringsmæssigt professionel pendant.

Det er ikke en konstruktion, man ofte støder på i de tidligere kommunale forsyningsvirksomheders bestyrelser, siger Per Nikolaj Bukh, som er professor ved Aalborg Universitet. Han beskæftiger sig bl.a. med forsyningsvirksomheder, og han mener, at det langt hen ad vejen er den rigtige retning, Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt at gå i.

- Politikerne er ikke pr. natur eksperter i at drive virksomhed, og der er ingen ledelsesmæssig logik, der siger, at virksomheden er bedre drevet af, at der sidder en hovedvægt af politikere i bestyrelsen. Tværtimod, siger Per Nikolaj Bukh.
Han understreger, at man alligevel oftest støder på bestyrelser, hvor kommunalpolitikerne er repræsenteret i en eller anden grad.  

Dobbeltrolle
Over de seneste 10-15 år er der sket en række EU-bestemte lovændringer på forsyningsområdet, som har betydet, at kommunerne først skulle udskille el, siden vand og spildevand fra egen drift. Et levn fra tiden, hvor forsyningerne var en del af kommunerne, er, at mange af de store og mellemstore forsyningsvirksomheder stadig har politikere siddende som beslutningstagere i bestyrelserne. En position, som placerer dem i en dobbeltrolle, hvor de både skal forvalte kommunens og virksomhedens interesser.
- Det kan godt blive lidt vanskeligt, når man skal sidde og forhandle med sig selv. Derfor er det bedre, at virksomheden kommer så meget på armslængde, at man ikke længere kan føre kommunalpolitik gennem sit forsyningsselskab, siger Per Nikolaj Bukh.

Et godt ben
En af årsagerne til, at pladserne i bestyrelserne kan være svære at fordele til andre end politikerne selv, er, at det som oftest er meget indbringende at være medlem af en forsyningsvirksomheds bestyrelse på grund af gode honorarer.

- Hvis det er tilfældige kommunalpolitikere, som har fordelt ben imellem sig, og posten som bestyrelsesmedlem var et af de gode ben, fordi det betød et godt honorar, så kan man med rette spørge, om de er kvalificerede og laver den rette arbejdsindsats til at gøre sig fortjent til det. I sidste ende er det jo forbrugernes penge, der finansierer det, siger Per Nikolaj Bukh.

Bagsiden af medaljen
I situationer, hvor forsyningsvirksomhedens interesser ikke er direkte parallelle med kommunens, kan det også blive et problem, hvis kommunen ikke længere har kontrol med forsyningen gennem bestyrelsesposter.
- Faren ved det er, at man ikke længere kan styre virksomheden. Der kan være aspekter, som ser fornuftige ud rent driftsmæssigt, men som kan konflikte med andre hensyn som den enkelte kommunes politikere kunne have, fx i beslutninger om fusioner, siger Per Nikolaj Bukh, som understreger, at han ikke på nuværende tidspunkt er bekendt med konkrete eksempler på den type konflikter.

Med hjertet
I FFV Energi og Miljø A/S ser administrerende direktør Claus Mogensen frem til arbejdet med den nye bestyrelse som ’en personligt spændende udfordring’, men han har heller ikke været utilfreds med den tidligere politisk ledede bestyrelse med borgmester Hans Jørgensen (S) i spidsen. 

- Jeg synes, at politikerne også har været dygtige fagmennesker. Det har nok været lidt med hjertet og lokalt, men mange af dem har siddet med i mange år, så tiden må komme til at vise, hvad ændringerne bliver. Vi tager det som en positiv udfordring, siger han.

FFV Energi og Miljø A/S er 100 pct. kommunalt ejet, og den nye bestyrelse blev udpeget af økonomiudvalget for kommunalbestyrelsen. Bestyrelsen overtog roret ved årsskiftet, men har endnu ikke afholdt sit første bestyrelsesmøde. 

Energi & forsyning

Tilmeld dig nyhedsbrevet