Vestegnen er den nye udkant

Vestegnskommunerne oplever, at indkomstniveauet blandt borgerne falder. Samtidig har de udsigt til noget nær nulvækst i befolkningstallet frem mod 2050. Udkanten er rykket til forstadskøbenhavn.

indkant

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Udkantsdanmark er blevet vores fælles skældsord om de dele af landet, som langsomt men sikkert affolkes og kronisk mister arbejdspladser. Men måske er udkanten lige i storbybaghaven. Den københavnske Vestegn lider nemlig af mange af de samme problemer som eksempelvis Lolland, Nordjylland og Bornholm.

Tal, som Tænketanken Kraka har udarbejdet for Kommunen, viser, at gennemsnitsindkomsten per indbygger over de sidste 20 år er faldet mest i vestegnskommunerne Ishøj, Brøndby, Albertslund, Høje-Taastrup og Vallensbæk. De er ganske enkelt blevet fattige. Værst ser det ud i Ishøj, hvor gennemsnitsindkomsten er faldet med 8,88 procent mellem 1990 og 2010, når der er taget højde for inflation. I Brøndby, som oplever det mindste indkomstfald, er indkomsten faldet med 4,79 procent i samme periode.

I udprægede udkantsområder som Guldborgsund og Jammerbugt er indkomsterne henholdsvis faldet 1,95 procent og steget 1,35 procent, mens lollikkerne har oplevet et fald på 3,36 procent.

- Vestegnskommunerne er ramt af, at unge flytter derfra, når de begynder deres uddannelse, og de flytter ikke tilbage, siger Bjarne Madsen, professor ved Center for Regional- og Turismeforskning, der mener, at det er relevant at sammenligne Vestegnen med udkantsområderne:

- Vestegnen er ved at blive som Bornholm. Vestegnskommunerne har arbejdspladser og industri, men de gode job er ofte besat af folk, der ikke bor i området. Så er der måske servicejob til lokale. Flyttemønstret minder om Udkantsdanmark. Hvor mange flytter tilbage til Ishøj?, siger Bjarne Madsen.

Ligner provinsen

Professoren, der blandt andet arbejder med befolkningsfremskrivninger, forklarer, at indbyggertallet på Vestegnen blot forventes at vokse 0-10 procent frem til 2050. På landsplan forventes det, at befolkningstallet stiger med 20-30 procent.

- Det ligner udviklingen i de mellemstore provinsbyer, siger Bjarne Madsen.

Vestegnen er ramt af en udvikling, hvor ressourcestærke børnefamilier vælger at blive boende i København eller ofte flytter til Nordsjælland i stedet for at tilbringe en årrække i kommunerne syd for hovedstaden, hvor boligpriserne generelt er lavere.

- Det er en del af den generelle urbanisering. Børnefamilierne vælger at blive boende i København. Før stiftede man familie og flyttede ud af byen til nogle grønne områder, men København har vendt det mønster, siger Steen Christiansen, borgmester (S) i Albertslund.

I Albertslund håber bystyret på at kunne tiltrække flere børnefamilier ved at renovere store dele af kommunens almene boliger.

- Det er en meget væsentlig del af strategien. Over de næste 10 år bliver der renoveret for cirka 10 milliarder kroner i 15 forskellige boligområder i Albertslund Kommune. Det er et langt sejt træk at tiltrække børnefamilier, men sammen med opførelsen af letbanen fra Ishøj til Lundtofte skal det være med til at gøre Vestegnen mere attraktiv, siger Steen Christiansen.

Henrik Halkier, professor i regional- og turismestudier ved Aalborg Universitet, mener, at Vestegnen oplever et andet fokus på grund af de sociale udfordringer, som kommunerne kæmper med.

- Nogen vil måske spørge, hvorfor vi ikke gør mere for områder som Vestegnen, men det gør man formentlig også. Det sker bare mere via integrationstiltag og andre sociale tiltag, siger han.

Aalborg-professoren mener, at Vestegnen er ramt af en slags skyggeeffekt, fordi den ligger tæt på København. Storbyboerne oplever det som et stort skridt at flytte ud til Brøndby eller Ishøj.

- København er overordentlig meget større end eksempelvis  Aarhus. Der er en overordnet udvikling i gang, hvor byområderne bliver opfattet som attraktive. Spørgsmålet er, om det er et større spring at flytte fra København til forstaden, end det er for aalborgensere eller aarhusianere at flytte fra byen, siger Henrik Halkier.

Vestegnen er værst

I 2011 lavede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Ugebrevet A4 en undersøgelse, hvor landets 98 kommuner blev sammenlignet på 30 forskellige parametre som eksempelvis børnepasning, kommunal økonomi, sundhed, priser og skat. Her lå Brøndby, Albertslund, Ishøj og Høje-Taastrup i den nederste fjerdedel som nogle af landets mindst attraktive kommuner. Brøndby lå næstsidst kun overgået af udkantsdarlingen Lolland.

Jordnære problemer

Høgni Kalsø Hansen, der forsker i økonomisk geografi, mener, at det er afgørende for områder som Vestegnen at få flere vidensarbejdspladser i kommunerne, hvis de på sigt skal tiltrække flere børnefamilier, som Albertslund-borgmester Steen Christiansen ønsker.

- Problemet for steder som Vestegnen er, at der er mange jobmuligheder for højtuddannede i København. Man kan selvfølgelig diskutere, om man ikke kan pendle fra vestegnskommunerne til København, men folk har en tendens til at kigge efter steder med ligesindede fællesskaber, som de kan finde plads i. Det taler nok mod Vestegnen, siger han.

Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj, vil også gerne tiltrække ressourcestærke borgere, men han ser nogle meget jordnære problemer, som først skal håndteres. Ishøj er nemlig den kommune i landet med den største andel af indbyggerne på kontanthjælp. 52 ud af 1000 borgere i kommunen er på kontanthjælp, viser tal fra Danmarks Statistik.

- Vi har mange ufaglærte og arbejdsløse med store sociale problemer. Og vi har 80 forskellige nationaliteter i kommunen. Men på kort sigt handler det mest om at få flere i arbejde, og de sidste par år har vi faktisk set, at flere af dem, der flytter ind i de almene boliger, har en lidt højere indkomst end fraflytterne, siger Ole Bjørstorp.
 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet