Skal man koge debatten om ulighed ind til en bouillonterning, kan man kort skitsere to forskellige menuer:

Enten skaber social ulighed øgede muligheder - eller også er uligheden med til at skævvride samfundet og svække sammenhængskraften. To vidt forskellige anskuelser, som bygger på forskellige økonomiske vurderinger.

Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så er faktum, at uligheden er steget under den nuværende regering. Det er ikke et problem i sig selv, har økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager tidligere påpeget. Hendes tidligere partifælle, den nuværende leder af Liberal Alliance, Anders Samuelsen, går skridtet videre og kalder det ligefrem et sundhedstegn. I forrige uge blev statsministeren spurgt, om det var et mål i sig selv at mindske uligheden. Svaret stod ikke lysende klart. Det gør det til gengæld hos S-medlem af Folketinget, Orla Hav, som ikke kan dy sig for at citere Grundtvig:

‘Da har vi i velstand drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt.’ Selv mener han, at ulighed aldrig kan være et middel til at skabe vækst.

 - Hvis man færdes globalt, er det en skændsel at opleve de velbjærgede forskanse sig i separate bydele med hegn og vagter. Jeg ser det som en lille advarselslampe, der lyser, når flere og flere med samme baggrund og interesser isolerer sig i enklaver i vores samfund, pointerer Orla Hav.

Levevilkår er blevet stjålet

Efterhånden er Enhedslisten og Socialdemokraterne på en lang række områder langt fra hinanden. I spørgsmålet om social ulighed er der større fælles fodslag – vel at mærke, når man bevæger sig væk fra S-folketingsgruppen. Enhedslistens strateg og presserådgiver Pelle Dragsted er en af de skarpeste kritikere af både regeringen og de seneste mange års stigende ulighed, for som han siger:

 - Den nuværende regering har øget uligheden med deres reformspor. Skattereformen betyder, at arbejdsløse og syge vil få ‘stjålet’ en del af deres indkomst i de kommende år. Kontanthjælpsreformen halverer unge arbejdsløses indkomst. Fleksjobreformen betyder, at mennesker ramt af handicap fremover skal have lavere løn end deres kolleger. Det øger uligheden. Og det er skidt politik, siger han.

Ulighed er positivt

Det har de borgerlige kun hovedrysten tilovers for. Hvis alle er lige, så er ingen lige, lyder mantraet. Ifølge den konservative Nikolaj Bøgh lever vi i et af de mest lige samfund i verden. Derfor er det omsonst at tale uligheden op, mener han.

 - Øget social ulighed er ikke noget problem. Det er grundlæggende en positiv motor i samfundsudviklingen, at der er noget at stræbe efter. Total lighed skaber stilstand og ødelægger dynamikken i samfundet, siger byrådsmedlemmet fra Frederiksberg.

Socialordfører Pernille Vigsø Bagge (SF) er uenig og mener ikke, at ulighed kan udgøre nogen form for drivkraft i samfundsudviklingen:

- En ambition om lighed kan blive snærende og totalitær, som det er set forfejlet i kommunistiske samfund. Men manglende lighed – og en direkte ambition om ulighed – hæmmer et samfunds økonomiske vækst og uddannelsesmæssige grundkapital og skaber en lang række utilsigtede bivirkninger: øget kriminalitet, social marginalisering, ghettoisering og så videre.

Messi til AaB?

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, langer ikke kun ud efter de borgerlige, men også efter regeringen. Hun efterlyser mere evidensbaseret viden om, hvorvidt de mange gennemførte reformer og lavere ydelser virkelig har den ønskede effekt.

- Hvis de havde tjekket efter og lyttet på, hvad vi fagfolk sagde, så ville de have opdaget, at lave ydelser for de mest udsatte grupper kun fører til modløshed og øget ulighed – ikke arbejde, siger hun.

Den tidligere plejehjemsleder Thyra Frank (LA) mener, at argumentationen halter. Penge er ingen genvej til et lykkeligere liv. Heller ikke for kontanthjælpsmodtagerne. Uligheden er ifølge hende gjort til et langt større problem, end det er, fordi øget ulighed i bund og grund er med til at hæve alle mennesker. Og så bringer hun Messi på banen - vel at mærke i den nordjyske by Aalborg:

- Jeg er meget stor AaB fan. Jeg så gerne, at vi fik råd til at købe Messi. Hvis dette skete, ville der jo selvfølgelig blive en langt større afstand fra den dårligste til den bedste spiller både i forhold til løn og spil. Men samlet set ville holdet blive løftet. Uligheden ville stige, men samlet set ville det være en gevinst for HELE holdet, mener Thyra Frank.