Højrefløjen har penge – venstrefløjen har fodfolk. Det er det billede, som tegner sig i en rundspørge blandt byrådsmedlemmerne i landets ti største kommuner.

Således har 7 ud af 19 socialdemokrater i Kommunens undersøgelse mere end 11 hjælpere til at bidrage til deres valgkamp. Kun to ud af 14 Venstre-politikere har mere end 11 i kampagnestaben.

Hos de seks Enhedsliste-politikere, der har deltaget i rundspørgen, har fem mere end 11 hjælpere. Hos de syv deltagende DF’ere har ingen mere end 11 fodfolk.

- Det er relativt nyt at undersøge det her i Danmark, så der er ikke noget stort sammenligningsgrundlag. Men undersøgelsen ligger dog meget godt i tråd med forståelsen af venstrefløjspartierne, som nogle der lægger vægt på fællesskabet og at medlemmer skal føle sig godt repræsenterede i partiet. Det er nemmere i en valgkampssituation for venstrefløjen at samle folk, siger statskundskabsprofessor Jens Hoff fra Københavns Universitet.

Fodfolk er ikke lig succes

I forbindelse med kommunalvalget i 2009 undersøgte Jens Hoff, hvor mange frivillige der bidrog hos de enkelte kandidater i alle landets 98 kommuner. Her svarede 31 procent, at de ikke havde nogen frivillige, mens 16 procent havde fire-fem frivillige hjælpere. 22 procent havde mindst seks frivillige.

Der er dog ingen grund til at tro, at en stor flok fodfolk er nogen garanti for et godt valgresultat, mener Karina Kosiara-Pedersen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet.

- Vores analyser på baggrund af folketingsvalget i 2011 peger på, at antallet af frivillige betyder mindre end penge. Men det er et forsigtigt skøn, da de borgerlige politikere typisk ikke er interesserede i at offentliggøre deres valgbudgetter, siger hun.

Der er store forskelle på valgkampen i de mindre kommuner og de store byer. Det bliver formentlig afspejlet i Kommunens rundspørge, siger Rune Stubager, valgforsker ved Aarhus Universitet:

- I de mindre kommuner har man typisk kun venner, familie og andre partimedlemmer til at hjælpe sig. I de større byer skal man have en stor trup for at kunne konkurrere. Og så har Socialdemokraterne generelt et stærkere fundament i de store byer.

Venstre har udviklet sig fra at være en bevægelse med en stærk base på landet til et mere byorienteret og bredt parti. Det viser sig i form af færre frivillige, mener Rune Stubager:

- Ideologisk lægger højre-fløjen mere vægt på det individuelle i det hele taget. Venstre er blevet ‘byvenstre’, og så fiser det lidt ud – det der med partiengagementet.

Værn mod katastrofevalg

Jens Hoff mener, at venstrefløjen muligvis har gjort ekstra meget ud af at mobilisere frivillige for at modstå den popularitet, som flere borgerlige partier oplever på landsplan.

- Venstrefløjen føler sig måske presset af de dårlige meningsmålinger. Man kunne godt tænke sig, at den sender ekstra mange ud med plakater og til at stemme dørklokker for at få et bedre valg, siger Jens Hoff.

I den sidste ende betyder det ikke så meget om, det er partisoldater eller købt arbejdskraft, som hænger plakater op. Den overordnede strategi skal være på plads.

- Partierne forsøger at balancere mellem, hvad de lokale vælgerforeninger vil og hvad hovedkontoret har som strategi. Lokalt handler det meget om at hænge plakater op. Fra centralt hold handler det mere om at få et nogenlunde ensartet budskab ud, siger Karina Kosiara-Pedersen.