Forhandlingerne om kommuners og regioners økonomi i 2016 bør bruges til at genoprette de nedskæringer i velfærden, som er sket under denne regering. Enhedslisten opfordrer KL og Danske Regioner til at stille krav, som kan sikre dette. Status er, at der fra og med 2012 (3. kvartal 2011) er forsvundet 13.700 fuldtidsstillinger i den borgernære velfærd i kommunerne. De er hårdt savnet i daginstitutionerne, i folkeskolen, i ældreplejen og blandt sagsbehandlerne! Kommunernes serviceramme ligger 4 milliarder kroner lavere end det aftalte niveau for 2011 – budgetter og regnskaber tilsvarende lavere. Det er minusvækst, så det vil noget. I regionerne er de aftalte driftsudgifter til sundhed steget med cirka 1 milliard svarende til en stigning på 1 procent. Der er 5.700 flere fuldtidsbeskæftigede, en stigning på 4,9 procent. Men alene i perioden 2011-2013 steg produktiviteten med 10,2 procent – her er ikke indregnet 2014. Personalet løber altså hurtigere end nogensinde, hvad enhver hospitalsindlagt og besøgende kan se med sine egne øjne. Det er også en nedskæring.

Hvis der skal rettes op, så skal der ske følgende:

Kommunernes serviceramme skal løftes med 5,1 milliarder kroner. De 3 milliarder findes allerede, nemlig det såkaldte likviditetstilskud på 3 milliarder, som desværre er betinget af, at man overholder budgetterne. Det bør lægges ind som en del af bloktilskuddet med samme fordeling som i dag, hvor 1 milliard forbeholdes fordeling til kommuner med særlige udfordringer. For regionernes vedkommende skal aktivitetsstigninger følges af tilsvarende løft i bloktilskuddet. Derudover skal de have et løft på 1 milliard som kompensation for den produktivitetsvækst, der er sket under denne regering. Det kan ikke nytte at finansiere en økonomiaftale med forventede besparelser på medicinudgifter. Det er bedre at tage nogle initiativer til at sætte medicinalindustrien stolen for døren som for eksempel et tættere nordisk samarbejde om indkøb.

Vi skal desværre nok ikke forvente, at finansministeren af sig selv tager initiativ til en sådan genopretning. Han er jo stadig omtåget af sine visioner om konkurrencestaten, og det i en grad, så han på et samråd den 30. april gav udtryk for, at budgetloven er den lov, han er mest glad for! Den lov, der straffer kommunerne individuelt og kollektivt, hvis de overskrider budget- og regnskabstal, med den uundgåelige og tilsigtede konsekvens, at kommunerne ikke engang tør bruge de penge, de må.

Jeg ved, at KL og Danske Regioner også er uenige i dette sanktionsregime, så et krav om afskaffelse eller lempelse af disse sanktioner bør også være et højt prioriteret krav. Det er jo faktisk muligt at lempe sanktionerne; det fremgår klart af budgetloven.

Vi må derfor opfordre til, at KL og Danske Regioner rejser krav, der sikrer en genopretning af de nedskæringer, som denne regering har det politiske ansvar for. Det vil Enhedslisten naturligvis bakke op om. Til det rimelige spørgsmål om, hvor pengene skal komme fra, må vi sige: Så længe der er råd til at klatte om sig med skattelettelser til de rige, så kan landets økonomi jo ikke være i nogen særlig slem forfatning. De forbedringer, vi foreslår, kan i hvert fald snildt finansieres indenfor de 7,4 milliarder kroner, som VK og Dansk Folkeparti forærede de rigeste 10 procent i 2009. En anden fornuftig finansieringskilde er, at regeringen lader kommuner og regioner investere i grønne job, som samtidig kan skabe sorte tal på de bundlinjer, der vedrører skatteindtægter, udgifter til dagpenge og klimaet. Det burde ikke være nogen uoverkommelig opgave at gennemføre denne genopretning. Det vil sikkert også være en rigtig god idé at gøre det, hvis man gerne vil genvælges. Der er nok en vælger eller to, som kan huske, at R, S og SF gik til valg på, at velfærd er vigtigere end skattelettelser. Ret mange har vist ikke helt forstået klogskaben i at gøre det stik modsatte.