Billede
Foto: Polfoto

Velfærd er meget andet end BNP-vækst

Mens politikerne fokuserer på at løse en BNP-vækstkrise, arbejder en gruppe hos Danmarks Statistik på at udvikle et nyt nationalregnskab med fokus på det grønne. BNP er nemlig langt fra at være det ideelle mål for vores velfærd og samfunds­udvikling, lyder det fra manden bag projektet.

talblind

Af Morten Munkholm | [email protected]

Økonomisk tørke, slæbegear og sneglefart.

BNP-væksten er det helt centrale mål politisk. Det mål, som danner rammen om rege-ringens svære efterår, hvor reformer skal løse den altoverskyggende krise i dansk økonomi - ‘vækstkrisen’. Men BNP-tallet er et vækstmål med blinde vinkler. Og da den såkaldte Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommis-sion i 2009 så nærmere på brugen af BNP-målet, var kon-klusionen klar: Det mangler en bæredygtig dimension - både socialt og klimamæssigt.

- BNP beskriver den økonomiske aktivitet, og den er selvfølgelig meget vigtig for, hvordan vi har det, og hvilke forbrugs- og jobmuligheder vi har. Men der er også en helt masse ting, som BNP ikke siger noget om. Derfor er BNP ikke et bredt dækkende mål for udviklingen i et land, fortæller Ole Gravgård Pedersen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik.

”At BNP stiger, kan godt være udtryk for, at vores klima og vores miljø er blevet påvirket negativt, og at vi har brugt en stor del af de fremtidige generationers natur­ressour­cer­. Det fanger BNP ikke, og derfor har vi brug for nogle indikatorer, der viser, om det er tilfældet.”

Han arbejder i øjeblikket sammen med en gruppe kolleger på at få afdækket den grønne del af dansk økonomi ved at udvikle et nyt grønt nationalregnskab. Et regnskab, som giver et mere nuanceret billede af udviklingen.

- At BNP stiger, kan godt være udtryk for, at vores klima og vores miljø er blevet påvirket negativt, og at vi har brugt en stor del af de fremtidige generationers naturressourcer. Det fanger BNP ikke, og derfor har vi brug for nogle indikatorer, der viser, om det er tilfældet, siger han.

[intense_collapsibles content_border="0px solid #d6d6d6"] [intense_collapse title="Bruttonationalproduktet, BNP, er ..." external_link_target="_self"] ... et lands samlede produktionsresultat i en given periode, oftest et år eller et kvartal. Det opgøres som værdien af den samlede produktion med fradrag af værdien af de varer og tjenester, der er blevet forbrugt i produktions-processen. BNP er desuden lig med summen af privat og offentligt forbrug og investeringer samt nettoeksporten af varer og tjenester.

Kilde: Den Store Danske

[/intense_collapse] [/intense_collapsibles]

Klar næste år

Det grønne nationalregnskab bliver bygget op som en tretrinsraket fra 2015 til 2017. Første del handler om de fysiske strømme fra vores økonomiske aktivitet - om hvor meget energi, vand, affald og CO2-udslip de forskellige dele af økonomien kræver eller genererer.

- Grundideen er, at vi gerne vil tilføje nogle data til det traditionelle nationalregnskab, som beskriver sammenhængen mellem vores økonomi og vores miljø, fortæller Ole Gravgård Pedersen.

Anden del handler om den grønne økonomi - for eksempel hvor mange grønne varer og tjenester vi producerer, og hvordan vi regulerer ved hjælp af grønne afgifter og subsidier. Tredje del handler om vores beholdninger af naturressourcer - hvor megen olie, naturgas, skov og hvor mange fisk har vi, og hvordan udvikler det sig over tid.

- Når man snakker om bæredygtighed, så er vores ressourcebeholdninger jo vigtige, fordi vores økonomi til en vis grad er baseret på dem som for eksempel Nordsøolien, siger han.

Og ved spørgsmålet om fremtidens ressourcer kan BNP-målet være særlig misvisende for landenes udvikling.

- Hvis du kigger på især udviklingslandene, så er deres vækst ofte baseret på udvinding af naturressourcer. De kan have en stor produktionsvækst og dermed en stigning i BNP, men det sker ofte på bekostning af deres miljø, og det udtømmer deres naturressourcer, forklarer Ole Gravgård Pedersen.

International udvikling

Det grønne nationalregnskab er ikke et rent dansk foretagende. Det bliver udviklet på baggrund af anbefalinger fra FN, OECD, EU og Verdensbanken og er blandt andet baseret på nogle fælles EU-standarder, ligesom de fleste andre EU-lande er i gang med at udvikle lignende måltal. Derfor bliver det også muligt at sammenligne den grønne udvikling landene imellem.

- Med vores regnskab vil man bedre kunne sammenholde tingene på en mere konsistent måde. Hvis du snakker om en branche og dens vilkår, så vil du kunne se både de økonomiske og de miljømæssige faktorer, siger Ole Gravgård Pedersen.

Det grønne regnskab er dog ikke det samme som det grønne BNP, der ellers ofte efterspørges. For regnskabet måler ikke al miljøpåvirkning i kroner og øre, og man kan derfor ikke regne det med i det samlede BNP-tal.

- Når du kigger på for eksempel CO2-udslip, så er det ikke muligt at sætte en entydig værdi i kroner og øre på det. Hvis du sætter en værdi på, skal det være én, som du er enig med alle andre om. Det er en vanskelig opgave, som vi indtil videre ikke har løst, fortæller Ole Gravgård Pedersen, som dog arbejder på at få et forskningsstudie op at stå i samarbejde med Københavns Universitet.

- Forudsætningen for, at man kan begynde at sætte værdi på grønne mål, er i øvrigt, at vi har styr på de fysiske størrelser. Så det grønne nationalregnskab er på den måde et fundament for at udvikle et grønt BNP. Det kan være et første trin, selvom målet med regnskabet i sig selv ikke er et grønt BNP, siger han.

[gallery ids="55246,55243,55244"]

Kan bruges politisk

Forhåbningen er, at den grønne dimension af nationalregnskabet vil blive brugt til at nuancere den økonomiske debat. At politikerne får mulighed for at måle samfundsudviklingen på andre parametre end BNP-vækst, sådan som Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommissionen anbefalede det.

- Der ligger mange andre ting i deres anbefalinger om, hvordan udviklingen i et land bedre kan belyses ved i højere grad at fokusere på for eksempel livskvalitet og ulighed. Jeg ser vores arbejde som et vigtigt hjørne af det. Miljøet er et meget vigtigt aspekt af samfundsudviklingen, så det grønne nationalregnskab er et skridt på vejen mod at udvide horisonten, siger Ole Gravgård Pedersen, som dog samtidig understreger, at de grønne data ikke i sig selv handler om politik.

- Der er jo ikke noget politisk i BNP-tallet. Og der er ikke noget politisk i det grønne nationalregnskab. Det er informationer og data. Det politiske kommer først, når man vælger at bruge informationerne til at prioritere på en bestemt måde. Men informationerne og data er forudsætningen for, at de politiske beslutninger kan tages på et oplyst grundlag, siger han.

Det grønne national-regnskab

  • Blev til ved et beslutnings-forslag stillet af SF i 2014.
  • Bliver udviklet med tre delmoduler fra 2015 til 2017.
  • Skal bruges som et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om samfunds-udviklingen er bæredygtig.
  • Er baseret på retningslinjer udarbejdet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD, FAO og EU.

Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommissionen:

  • Blev nedsat af den franske regering i 2008 for at se nærmere på, om man kunne finde alternativer til BNP-målet for et lands udvikling i rigdom, velfærd og sociale fremskridt.
  • Har fået navn efter kommissionens tre førende økonomer: Joseph Stiglitz, Amartya Sen og Jean-Paul Fitoussi.
  • Barslede i 2009 med en rapport og en række anbefalinger.
  • I 2013 valgte OECD at nedsætte en ny ekspertgruppe, som skulle fortsætte kommissionens arbejde med deres ‘better life initiative’.

Klima

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet