71.000. 

Så mange kilometer vej står kommunerne for at vedligeholde. Men de seneste år bruger de færre og færre penge på at lappe huller og reparere slid og skader. 

Over de seneste syv år er budgetterne skåret med 14 pct. 

Det har ikke bare konsekvenser for sikkerheden på de danske veje. Det kommer også til at koste de danske kommuner dyrt i sidste ende. 

En ny rapport fra Dansk Industri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Asfaltindustrien og Dansk Vejforening advarer om, at de store besparelser rammer samfundsøkonomien. 

Og så ender kommunerne også med at skubbe en regning foran sig. En regning der år efter år blot vokser sig større. 

Emil Ipsen, sekretariatschef for Dansk Vejforening, kritiserer kommunerne for i en årrække at have sparet på asfalten. 

- Investeringerne følger ikke med. Man sparer, og det er ærgerligt. Men vejene skriger ikke. Det gør det nok til et for nemt område at spare på for politikerne.

- Det har en række konsekvenser. Hvis man er for lang tid om at vedligeholde vejene, bliver det dyrere. Den nye rapport viser også en lang række andre konsekvenser for de enkelte borgere, siger han.

Regningen vokser

I rapporten, der er lavet af COWI, fremgår det, at efterslæbet på vedligeholdet af vejnettet lige nu er i omegnen af 5 til 10 mia. kr. 

Rådgivningsvirksomheden Sweco har estimeret efterslæbet til at være ca. 6.5 mia. kr. Samtidig konkluderer de, at hver fjerde kilometer kommunal vej er i dårlig stand. 

En stor del af kommunerne bruger deres vejbudgetter på akutte lappeløsninger frem for planlagt vedligehold. 

Begge analyser peger på, at efterslæbet vil vokse yderligere.

For slid bliver værre over tid. Nye huller og skader opstår. Udgifterne fordobles eller tredobles, når kommunerne ikke vedligeholder vejen i tide. 

Sidste år brugte kommunerne på landsplan 9,2 mia. kr. på deres veje. Det er det laveste niveau de sidste fire år. 

Andre effekter

Rapporten fra COWI kortlægger en række konsekvenser af manglende vedligehold, som i sidste ende kan koste samfundet:

• Flere/alvorligere ulykker
• Flere borgere fravælger cykler og at gå på grund af mindre tryghed i trafikken
• At det som bilist betyder højere brændstofsforbrug og mere tid i trafikken på grund af fartnedsættelser og forsinkelser
• Øget CO2-emissioner og luftforurening samt mere støj
• Dårlig infrastruktur hæmmer byudviklingen, trivsel, inklusion og social ulighed

Mest centralt står det, at samfundet kan spare en del penge på at forhindre trafikulykker. 

I gennemsnit lyder besparelsen på 3,3 mio. kr. for en ulykke med personskade, og 43,4 mio. kr. for en dødsulykke. 

I 2024 var der 2.217 ulykker, hvilket svarer til en omkostning på 7,3 mia kr. til blandt andet redning, sygebehandling, sygeløn, genoptræning, reparation af veje m.m. 

At der er penge at spare på at forhindre trafikulykker er en erkendelse, man har gjort sig i Silkeborg. 

Her vurderer kommunen, at det vil have en positiv effekt på kommunekassen at investere i trafiksikkerhed. 

Emil Ipsen mener, at flere kommuner bør lade sig inspirere af Silkeborg. For konsekvenserne er til at måle på:

- Manglende vedligehold gør det dyrere for den enkelte borger. Der kommer flere ulykker, færre får lyst til at cykle. Det er velfærden, der er under pres, hvis man ikke vedligeholder.

Han understreger, at det er noget, som begynder at fylde hos borgerne. 

- Vi er ved at nå et punkt, hvor de enkelte borgere også er begyndt at få nok, siger han med henvisning til, at en meningsmåling fra Epinion viste at 30 pct. af vælgerne ved kommunalvalget havde sat transport og infrastruktur som et af de tre vigtigste emner.

- Man har sparet så meget, at man efterhånden begynder at se de første konsekvenser. Borgerne bliver trætte af tilstanden af vejene, for det rammer dem.

En spændetrøje og benhårde prioriteringer

Overfor DIBusiness.dk har cheføkonom Morten Mandøe forklaret, at kommunerne står over for en stor og svær opgave: 

Årets vinter var hård, og så stiger priserne på asfalt og anlægsarbejde. Samtidig bærer Folketinget på en del af skylden for kommunernes problemer. 

- Og så har vi samtidig brug for, at Christiansborg giver os de rigtige rammer. For det er heller ingen hemmelighed, at vi lokalt er nødt til at lave hårde prioriteringer af, hvad vores anlægsbudgetter skal bruges på, siger Morten Mandøe til mediet.

Emil Ipsen fra Dansk Vejforening er enig i, at kommunerne har rammer, der kan gøre det svært at fixe det store efterslæb 'overnight'. 

- Vi vil gerne vende udviklingen. Men jeg er godt klar over, at et så stort efterslæb får man ikke bare lige indhentet, siger han og opfordrer til, at man får opgjort det konkrete behov og vejenes tilstand. 

Senest det blev gjort var i 2017, så lige nu er det kun estimater såsom dem fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Sweco.

- Hvis kommunerne skal have løftet anlægsbudgettet eller en ny regering skal lave tiltag for at løse problemet, så vil et komplet billede af situationen være det første sted at starte. Det kræver bare, at KL vil være med til, at vi får det lavet.

Mens anlægsloftet kan spænde ben for nogle kommuner, er  andre så pressede på økonomien, at der må prioriteres benhårdt med andre velfærdsområder. Emil Ipsen ser flere tilfælde, hvor kommuner henter penge til kernevelfærdsområder på vejbudgettet.

Han understreger, at de andre store velfærdsområder også er vigtige. Men han håber, at lokalpolitikerne med den nye rapport bliver opmærksomme på særligt én ting:

- Som lokalpolitiker kan man måske tro, at det er et hurtigt fix i et regnskab at spare lidt på vejene. Men det har en lang række konsekvenser for den enkelte borger og ender endda med at gøre det meget dyrere at foretage vedligeholdelse. På godt jysk kan vi sige, at det ikke er for smart.