Vejle-politikere imod forvaltningens grundvandsplan

Det er ikke ofte, at byråd og forvaltning ikke har 'afstemt kursen'. Men Vejles første indsatsplan for grundvandet overlevede ikke en byrådsafstemning, hvor Venstre tog landmændene under vingen

indsatsplaner

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

Natur- og miljøforvaltninger landet over kæmper med den noget komplicerede opgave at få indsatsplaner for grund- og drikkevandet på plads, efter at strukturreformen tog opgaven fra amterne og gav den til kommunerne.

Og i sidste uge måtte Vejles miljøforvaltning vidne, at byrådet nægtede at stemme for kommunens første indsatsplan, der rummede en række stramninger af næringsstof-udslippet. Helt konkret dannede det 12-mandater store Venstre sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance nej-flertal.

- Udledningen af nitrat i vores vandløb er nede på et niveau, der svarer til det, der blev udledt i 1950’erne – derfor mener vi ikke, at den indstilling, der blev lavet, gav mening. Hvorfor skulle vi dog pålægge erhvervslivet ekstra omkostninger?, siger Niels Clemmensen, der er byrådspolitiker for Venstre og selv er landmand fra Give-egnen, der er indbefattet af de stramninger, planen lagde op til.

En dum proces
I kommunens miljøforvaltning kalder miljømedarbejder Bo Uttrup forløbet omkring indsatsplanen for 'en dum proces'.

- Det har været et svært arbejde, fordi vi fra starten ikke har fået afklaret, hvilket beskyttelsesniveau vi ønsker i Vejle Kommune. Vores bud var en skrappere miljøgodkendelse på nogle større arealer, og vi har arbejdet ud fra forsigtighedsprincippet, fordi vi har kunnet se nogle lidt høje værdier i nogle af grundvandsboringerne – men byrådspolitikerne mener altså ikke, at indsatsen står mål med udgifterne, siger Bo Uttrup, der forklarer, at det har været tungt materiale at forklare for politikerne.

Kommunernes indsatsplaner bliver udarbejdet på baggrund af statens kortlægninger, der blandt andet udpeger, hvilke indvindingsområder der er særlig nitratfølsomme. I Vejle udgør områderne med særlige drikkevandsinteresser hele 41 procent af kommunens samlede areal og indvindingsoplandet – som er det område, hvor vandværkerne får råvandet fra – 25 procent af det samlede areal.

Bedre materiale
Miljøforvaltningens teoretiske beregninger viser blandt andet, at en skærpet indsats ville kunne reducere udvaskningen af nitrat med 2,5 miligram per liter over 10 år.

Men det er ifølge Niels Clemmensen 'ingenting' set i forhold til de store reduktioner, der er sket på landsplan siden 1980'erne.

Han mener desuden ikke, at miljøforvaltningen har fremlagt de nyeste tal og beregninger fra Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS) i deres indsatsplan og peger på, at Venstre har været heldige at få fat i dem selv, fordi et V-byrådsmedlem kendte til disse kva sit arbejde som miljørådgiver.

- Jeg vil faktisk sige, at vi har et bedre informationsmateriale, end den, som forvaltningen har lagt frem til os – det er derfor vi har truffet den beslutning, siger han.

Men det er man ikke enig i hos Socialdemokraterne i Vejle.

- Jeg havde meget gerne set, at vi havde stemt for forvaltningens indstillinger. Det bekymrer mig, at lige netop Give-området, som er meget stort, og som udgør et af de allerstørste drikkevandsressourcer vi har, ikke får reduceret nitrat-udsplippet som foreslået, siger viceborgmester Søren Peschardt (S).

Venstre har sidenhen stillet ændringsforslag til indsatsplanen, som lemper på kravene til nitrat-udslippet i Give-egnen. Disse ændringer til planen er nu  vedtaget af byrådet.

Energi & forsyning

Klima

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet