Vandsektorlov får selskaber til at frygte egen skygge

Unødvendig kontrol og bureaukrati har været konsekvensen af loven, som er blevet udmøntet alt for stramt af Forsyningssekretariatet, mener NIRAS’ markedschef

forsyning

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Evalueringen af vandsektorloven skal i gang i løbet af 2013, og det er stærkt tiltrængt, at loven får et grundigt eftersyn, mener mange interessenter på området. Loven, der bl.a. selskabsgjorde de tidligere kommunale vandforsyninger, har ført til mere papirarbejde, kontrol og flere regler, lyder kritikken fra flere brancheorganisationer, og  Thorkil Neergaard, som er markedschef for forsyningsområdet hos konsulentvirksomheden NIRAS, bakker op om den vurdering.

- Der er meget mere bureaukrati nu end tidligere. Loven var et klart udtryk for, at man valgte at bruge alt for meget pisk frem for gulerod for at få en effektiv forsyning. Det håber jeg, at man vil tage op igen i forbindelse med evalueringen af loven, for den mangler at blive løsnet op, siger han.  

Skreg til hinanden
Thorkil Neergaard peger på, at vandsektorlovens overordnede mantra om ’kontrol’, ’statsregulering’, og ’benchmarkingmodeller’ står i direkte kontrast til den ellers så udbredte afbureaukratiseringsdagsorden. I forbindelse med loven blev det statstyrede tilsyn med de nye selskaber, Forsyningssekretariatet, oprettet. Begrundelsen var, at vandselskaberne ikke befinder sig i en reel konkurrencesituation, så for at sikre, at borgerne fik en så lav og konkurrencedygtig pris som muligt, skulle selskabernes prisfastsættelse reguleres oppefra.

Thorkil Neergaard betegner Forsyningssekretariatet som et monopoltilsyn uden tilstrækkelig faglig indsigt.

- Sekretariatet demonstrerede en manglende indsigt i vandsektoren, især i starten. Det vidste noget om nationaløkonomi, styring, regulering og benchmarkingmodeller, men det var som to verdener, der stod og skreg til hinanden, siger Thorkil Neergaard.

Stor fremmedgørelse
Det har givet grobund for, at selskaberne kan blive hængt op på nogle benchmarking-tal, som det ikke er muligt for dem selv at gennemskue rimeligheden i fuldt ud.

- Spørgsmålet er, om det var strengt nødvendigt at lave et system, som var så kompliceret, at kun dem, som laver beregningsmodellerne, kan forstå det til bunds. Det skaber en stor fremmedgørelse for alle de mennesker, som arbejder i branchen – både bestyrelserne, cheferne og medarbejderne, siger Thorkil Neergaard. 

Forsyningsselskaberne er underlagt en indkøbskontrol gennem den helt særlige bekendtgørelse om overvågningsprogrammer, som fungerer som et ekstra
lovkrav ovenpå selskabslov, tilbudslov og EU-forordninger.

- Det er en  ekstra kontrol og en mistænkeliggørelse, som jeg både synes er ubegrundet og uforskammet, siger Thorkil Neergaard og fortsætter:

- Forsyningssekretariatet været over-ivrige med at vise, at det nu var dem, der bestemte. Især i starten herskede der en stor nidkærhed med kontrol oven på kontrol, som jeg synes ramte langt over målet.

Bange for egen skygge
Selv om selskabsgørelsen skulle føre til mere effektivitet - og i mange tilfælde også har gjort netop det-, så har der været mange elementer af overregulering og øget bureaukrati forbundet med privatiseringen af vandsektoren.

- Det har betydet, at nogle selskaber er blevet bange for deres egen skygge med hensyn til udbud, siger han.

I Danmark er der en nedre grænse for, hvornår en opgave skal sendes i udbud. Grænsen ligger på en halv million. Men Thorkil Neergaard har kendskab til vandselskaber, som rutinemæssigt sender opgaver ned til 100.000 kr. i udbud, fordi de for enhver pris vil undgå at gøre noget forkert.

- I forvejen mener mange, at den nedre grænse bør løftes til 1 mio. kr. i stedet for 500.000, fordi  for lave grænser skaber unødigt meget bureaukrati. Så hvis der er en tendens til, at man trækker grænsen endnu længere ned af frygt for at gøre noget forkert i forhold til den statslige regulering, er vi ude på et alvorligt skråplan, hvor selskaberne begynder at gå med både livrem og seler, siger Thorkil Neergaard.

Popper op andet sted
Vandsektorloven har ifølge ham haft en vigtig funktion i forhold til at få rusket lidt op i de tidligere forsyninger og se på deres opgaver med nye briller, så de nu har langt mere fokus på en løbende effektivisering og omkostningsbevidsthed end tidligere.

- Men det kunne man godt have opnået uden så meget bureaukrati. Man kunne have nået det samme og måske endda noget bedre med en mindre grad af bureaukrati og langt mindre frustration, siger han.

Thorkil Neergaard mener ikke, at man alene ved at se på selskabernes regnskaber kan gennemskue, om de er blevet mere effektive.
De skrappe procentvise reguleringskrav, som for nogle selskaber betyder, at de på et år skal reducere deres driftsomkostninger med 10 pct. bliver ikke nødvendigvis gennemført med mere effektivitet som resultat. Reguleringen har haft den konsekvens, at flere selskaber så vidt som muligt flytter omkostninger, som tidligere blev skrevet på driftskontoen over på anlægskontoen.

- Når man laver et tryk et sted, så popper modreaktionen op som en boble et andet sted. Så ved at flytte rundt på de interne posteringer i vandselskabet, så kan det godt være, at man på papiret får en øget effektivisering – men om man har fået det i virkeligheden, kan man godt sætte spørgsmålstegn ved, siger Thorkil Neergaard. 

Han opfordrer til, at evalueringen af loven sætter fokus på, om forsyningsvirksomhederne stadig skal være underlagt den statslige kontrol gennem Forsyningssekretariatet.

- En tanke kunne være, at staten ikke længere skulle drive Forsyningssekretariatet alene, men sammen med branchen og ejerne selv. Så ville opbakningen nok være større. Man kunne i hvert fald godt ønske sig lidt mere fagmæssig omtanke og styring af området.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet