Ved KV13 forsøgte mange kommuner og organisationer at få især de unge til at stemme. Er det udtryk for barnepigementalitet?
Ved KV13 forsøgte mange kommuner og organisationer at få især de unge til at stemme. Er det udtryk for barnepigementalitet?
Foto: Christian Klindt Sølbeck, Ritzau Foto.

Valgprocenten skal opad – men ikke for enhver pris

Der bruges meget energi på at få flest mulige vælgere til stemmeboksen - men ikke til lige stor politisk begejstring

kv17

Af Knud Abildtrup | [email protected]

I den seneste uges tid har man kunnet brevstemme, hvis man skal rejse, arbejde eller gerne vil slippe for at stå i kø på valgdagen 21. november.

Der er altså over en måned til at få stemmeprocenten opad – og de mange aktører i det kommunale landskab kan på den ene side konstatere, at det ved KV13 lykkedes at øge valgdeltagelsen med 6,1 procentpoint efter et stort mediefokus og en betydelig kampagneindsats. Og på den anden side viser voxpops i tv-indslag i tv, hvor få, det stadig er, der kender navnet på deres borgmester.

Stemmeprocenten ved KV13 havnede på 71,9, og selv om det er en demokratisk forbedring siden det drastisk dårlige resultat på 65,8 ved KV09, er der stadig et godt stykke op til procenterne ved folketingsvalg – ved FV15 var den på 85,8, og siden 1990 har den ikke været under 82,8 pct.

KORA-forskere, der nu er VIVE-forskere, har analyseret sig frem til at udpege seks grupper med lav valgdeltagelse: Unge, kortuddannede, nydanskere, beboere i socialt udsatte boligområder, personer med lav tilknytning til arbejdsmarkedet og personer med handicap.

Rundt omkring eksperimenteres der da også med alskens kommunale initiativer for at øge den demokratiske interesse, prøvevalg og vælgermøder på skoler, 16-17-årige som valgtilforordnede, biblioteker, der tilbyder deres viden og bistand i valgkampen.

Den forlængede periode, hvor der kan brevstemmes, er også et element til at få flere til at gøre deres borgerpligt – hvor den eneste mislyd her måtte komme fra de kandidater, der med en vis ret kan ærgre sig over at se vælgerne afgive deres stemme, før valgkampen for alvor er kommet i gang. Man kan ændre en brevstemme - men får man det gjort?

Går glip af valgkampen
På kurser i moderne valgkamp lærer kandidaterne bl.a., at masser af vælgere først til allersidst afgør, hvem der skal ha’ deres stemme, og så er det jo sin sag at gå og putte med afgørende pointer og guldkorn, der først i den sidste uge skulle trække stemmer til, mens man ser naboer og kolleger få valget overstået i god tid. På folketingsniveau steg brevstemmeprocenten fra FV11 til FV15 fra 7,77 til rekordhøje 8,68 pct. – i Gentoftekredsen helt op på 16,54 pct.

Én side er sagen er brevstemmerne, en anden er mobile valgsteder, som denne gang eksempelvis vil kunne opleves i Odense, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har annonceret mobile valgsteder sat op i de lokale varmestuer.

  Jeg mener simpelthen ikke, at vi skal behandle vores unge mennesker, som om de er dårligt gående eller dårligt seende.

På den måde at gøre det nemmere at stemme gjorde allerede ved KV13 DF-politikeren Hans Kristian Skibby 'dybt fortørnet'. Han frygtede, at de mobile valgsteder især ville blive frekventeret af mennesker af en bestemt politisk overbevisning - uden nærmere uddybning.

Mere formuleret var daværende Brønderslev-borgmester Lene Hansen (S,) som grundlæggende fandt det forkert at nurse bestemte grupper til valgdeltagelse. Især særlige valgsteder ude på uddannelsesinstitutionerne bød hende imod. Hun ville ikke være med til at ’behandle vores unge mennesker, som om de er dårligt gående eller dårligt seende. De skal deltage i demokratiet på lige fod med alle andre, og vi andre bevæger os hen til et afstemningssted’.

For meget 'børnehave'
Imens fortsætter man rundt om med at påvirke og nurse – blandt andet inspireret af Silkeborg Kommune, der med postkort og breve og sms’er ved KV13 formåede at skubbe de 18-29-åriges stemmeprocent opad fra 48,7 til 60,7.

Men ikke alle er enige om, at der skal vejledes, nurses og rådgives endnu mere. Senest besluttede byrådet i Hvidovre, at der denne gang hverken bliver mobile valgsteder på biblioteket eller gymnasiet. Ifølge Hvidovre Avis blev en række af initiativer til at få unge og borgere med anden etnisk baggrund til stemmeurnerne af byrådet barberet ned til et minimum.

Steen Ørskov (K) syntes, at otte valgsteder på dagen var rigeligt, og at mobile valgsteder var direkte upassende og for meget ’børnehave’, mens også S-gruppen var på den side. Mikkel Dencker (DF) fandt det ’nærmest komisk’ overhovedet at overveje at oversætte valgmaterialet til kinesisk, som oplægget lød, hvorimod Kashif Ahmad (Nationalpartiet) og SF’s Niels Ulsing var for den grundige valgindsats, der også indebar oversættelser til de større indvandrergrupper, bl.a. kurdisk og arabisk.

Lige i Hvidovre – hvor valgdeltagelsen er under landsgennemsnittet - blev stemmeprocenten faktisk øget fra 58,70 ved KV09 til 68,55 ved KV13. Ingen i byrådssalen kunne vide, om det netop var den kommunale kampagne, der havde fået den procent op – og hvad den barberede valgindsats denne gang vil betyde.

 

 

Integration

Kommunikation

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet