Valgnattens magtspil vindes med kostbare ben

På valgdagen er der langt mere på spil end borgmesterposten og flertallet. Når mørket er faldet på og borgmesterkæden placeret, begynder kampen om de indbringende bestyrelsesposter.

konstituering

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Efter champagnen er drukket, og vælgerne har slukket tv’et, sætter det nye byråd sig til forhandlingsbordet. Udvalgsposter, bestyrelsesposter og ikke mindst de medfølgende vederlag er på spil, når borgmesteren skal afgøre, hvem der skal takkes for loyal opbakning, hvordan nye alliancepartnere skal tilgodeses, og hvem han skal holde sig gode venner med.

Konstituering efter valget er en taktisk forhandlingsmanøvre, hvor styrke, magtforhold og erfaring kommer i spil. Og her fremhæves bestyrelsesposter og -honorarer af både politikere og eksperter som et væsentligt middel til at afstemme forventninger og stadfæste magtbalancen. Men dermed kommer det også til at handle mindre om demokrati og faglighed, lyder kritikken.

Ro på bagsmækken

En bestyrelsespost i et forsyningsselskab kan snildt give et par hundrede tusinde ekstra på bankbogen om året og kan dermed være en vigtig brik i det taktiske spil. Sådan en post kan for eksempel fungere som et plaster på såret til en skuffet gruppeformand, der ikke fik den udvalgspost, han havde ønsket sig. Omvendt kan en tung post til en modstander skabe ro efter en indædt valgkamp.

“Der er nogle uformelle spilleregler, der siger, at man beholder kontrollen med de centrale udvalgsposter og giver nogle lunser til dem, der ligger længere væk politisk for trods alt at få noget ro på bagsmækken,” siger Jacob Torfing, der er professor i politik og institutioner fra RUC.

Flertallet kan dog også vælge at fordele de lækreste bidder til vennerne i koalitionspartierne og kun overlade krummerne til oppositionen.

“Det borgerlige flertal satte sig totalt på magten og fordelte næsten rub og stub mellem sig, hvorefter vi fik at vide, hvad der var tilbage,” fortæller Sine Heltberg, der er socialdemokratisk byrådsmedlem i den konservative kommune Frederiksberg.

Magten koncentreres

Uanset om posterne fordeles på tværs af de politiske blokke eller ej, er det en tydelig tendens, at magten siden kommunalreformen er blevet koncentreret om få, men betydningsfulde, nøglepersoner i byrådene, fortæller kommunalforsker Ulf Hjelmar, der har forsket i magtfordelingen i byrådene efter strukturreformen.

”Der sker en ret skarp koncentration af de her tunge, økonomiske poster på forholdsvis få hænder. Borgmesteren vejer tungt, og det samme gør teknikudvalgsformænd, mens andre udvalgsposter tilsyneladende vejer langt mindre,” siger Ulf Hjelmar fra Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner (KORA).

Magtkoncentrationen hænger sammen med, at byrådspolitikere har stadig sværere ved at nå igennem bjergene af papir, der skal læses op til møderne i byråd og udvalg. Nøglepersoner kan sågar blive nødt til helt at droppe eller skære voldsomt ned på deres daglige arbejde for at få tilstrækkelig tid til byrådsarbejdet. Det gør dem til gengæld ekstra afhængige af honorarer for poster i udvalg og bestyrelser, når det hele kastes op på ny efter valgnatten.

“For mange lokalpolitikere er det et spørgsmål om at kunne få tid og budget til at hænge sammen. Og når grundlønnen er så forholdsvis lav, så bliver de her eksterne poster jo ikke en uvæsentlig del af mange lokalpolitikeres dagligdag,” siger Ulf Hjelmar.

Det har byrådspolitiker Gitte Terp (SF) fra Furesø Byråd lagt mærke til.

“Jeg fornemmer, at mange af de her bestyrelsesposter nærmest går i arv, når folk bliver genvalgt. Blandt andet fordi folk jo sætter sig i en udgift efter, hvad de tjener,” siger hun.

Kamp om honorarer

Andre byrådspolitikere er splittede, når talen falder på konstitueringskulturen.

Formand for teknikudvalget i Albertslund Finn Aaberg (S) får 415.000 kroner i honorarer om året. Han mener ikke, at beløbenes størrelse har nogen indflydelse under konstitueringen. 

“Jeg har aldrig oplevet, at pengene skulle betyde noget som helst under en konstituering,” siger han. 

Hans kollega og formand for socialudvalget Nils Jensen (S) er ikke enig.

“Når man har haft valg og skal fordele posterne i de forskellige partier, så er det helt klart, at der er nogen, der går efter pengene,” siger Nils Jensen, der ikke selv modtager bestyrelseshononarer.

I nogle kommuner er alle poster på spil efter valgnatten – i andre byråd laves der faste aftaler om enkelte poster. Her spiller bestyrelsesposter med honorarer en væsentlig rolle i fordelingsnøglen.

“Det er velkendt, at aflønningen af poster spiller ind i konstitueringen. I den kommune, jeg selv kommer fra, får den socialdemokratiske gruppeformand altid teknik- og miljøformandsposten, og der følger så også en formandspost i energiselskabet med,” siger kommunalordfører Lars Dohn fra Enheds-listen.

Udemokratiske handler

Flere politikere oplever, at taktik og magtdemonstrationer kommer til at veje tungere end faglig indsigt eller høj vælgertilslutning. Det risikerer at gøre hele konstitueringsprocessen til en demokratisk fase, mener Gitte Terp fra Furesø byråd.

“Det er en studehandel, der ikke har noget med demokrati at gøre,” siger Gitte Terp, der mener, at forbrugerne af eksempelvis et forsyningsselskab burde vælge bestyrelsen direkte i stedet for, at posterne indgår i valgnattens magtkampe.

Også Jacob Torfing finder  det afgørende, at de dyre poster ikke fordeles efter personlige hensyn. 

“Hvis demokratiet skal være bæredygtigt, så skal vi have en fornemmelse af, at det i sidste ende er nogle politiske linjer, vi strides om – og ikke personlige hensyn. Det er uheldigt, hvis det kommer til at ligne et hestekræmmermarked, hvor alt er til salg,” siger han.

Lønnen skal op

Såvel eksperter som politikere er enige om, at den lave grundløn til byrådspolitikere er med til at gøre forhandlingssituationen omkring bestyrelsesposterne mere hektisk.

“Jeg mener, de er underbetalt, og jeg synes, det er uheldigt, hvis de så skal skrabe en masse småben til sig for at få økonomien til at se bedre ud,” siger professor Tim Knudsen med speciale i offentlig forvaltning fra Københavns Universitet.

Også Jacob Torfing ser gerne højere løn til byrådsmedlemmer. Han mener, at den nuværende ordning med ‘fritidspolitikere’ er et levn fra sognerådstiden, der er ude af trit med virkeligheden, hvor kommunerne er enorme arbejdspladser med kæmpe budgetter.

“Vi bør stille krav om at have nogle virkelig kompetente, dygtige og kvalificerede politikere, der er semiprofessionelle med et langt større vederlag end i dag,” siger han.

I denne proces kunne man meget vel tænke hele fordelingen og honoreringen af bestyrelsesposter med ind, mener Gitte Terp.

“Det er mit håb, at de mange ben i diverse bestyrelser i kommunalpolitik kan indgå i en samlet vurdering af, hvordan man skal aflønnes, fordi det vil give større gennemsigtighed og klarhed over, hvem der får hvad og hvorfor,” siger hun.

Tidligere har kommunalordfører for Socialdemokraterne Simon Kollerup sagt til Kommunen, at regeringen først i det nye år vil se på aflønningen af kommunalpolitikere. Fører det ikke til noget, må byrådspolitikerne imidlertid fortsætte kampen efter valget i 2013 om de vellønnede kommunale ben.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet