Valget kan gøre op med rollen som politiker

Når november måneds valg paroler er døet ud, kan opgøret med den sagsbehandlende politiker for alvor tage form og give plads til visioner og tættere kontakt til borgerne.

empowerment

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Da Jytte Bendtsen (K) i 2010 sagde ja til jobbet som udvalgsformand for børn og kultur i Vallensbæk, blev det samtidig et farvel til hendes civile job som regnskabschef.

- Jeg tog konsekvensen og sagde, at hvis jeg skulle gøre det ordentligt og kunne se mig selv i spejlet og samtidig have et liv ved siden af, så kunne jeg ikke både være politiker og have et arbejde, fortæller hun.

Mange dropper eller nedprioriterer ligesom Jytte Bendtsen det civile job, mens andre presser hverdagen til det absolut yderste. Arbejdspresset som kommunalpolitiker har efter sigende aldrig været større, og fra flere sider råbes der om så stor åndenød, at kommunestyret behøver ny ilt for at overleve i den form, som vi kender det.

Allerede i dag skrumper byrådene flere steder, og et scenarie ude i fremtiden kan være, at byrådene reduceres til små bestyrelser, som vi kender dem fra erhvervslivet, på 9-11 fuldtidspolitikere. Det vil være til stor skade for demokratiet, mener tidligere kommunaldirektør og formand for KOMDIR Jens Christian Birch, der nu er fri agent. Rygraden i det danske kommunestyre er netop, at folk med et arbejde kan være politikere og repræsentere lokalbefolkningen. Han ser truslen som reel, hvis ikke der tages affære.

- Hvis ikke man giver lægfolk gode vilkår, så dør systemet simpelthen, siger Jens Christian Birch, der i onsdags tiltrådte som adjungeret professor ved CBS med en tale om det nødvendige velfærdslederskab.

I egne hænder

De fleste forskere på området efterlyser højere lønninger, men Christiansborg tøver til stadighed med at honorere lokalpolitikerne for de stigende arbejdskrav. Vilkårene kunne desuden forbedres, hvis byrådsmedlemmer fik bedre mulighed for at købe sig fri fra det civile job, eller hvis kommunerne blev bedre til at servicere deres lokalpolitikere, når de skal træffe beslutninger.

Lokalpolitikerne kan dog også gøre en hel del selv. De kan blandt andet se på, hvordan de bedst bruger deres tid. Jens Christian Birch forstår ikke, hvorfor lokalpolitikere skal sidde i en masse eksterne udvalg, bestyrelser og stiftelser frem for at fokusere på styringen af kommunen.

Samtidigt bør lokalpolitikerne redefinere deres egen rolle. De skal hæve blikket fra skrivebordets sagsbunker og distancere sig fra den kommunale drift. I stedet skal de fokusere mere på politikudformning, udstikning af mål og visioner, innovation og samspil med borgerne. De faste udvalg skal i højere grad skiftes ud med temabaserede ad hoc udvalg, der afspejler udvalgte politiske topprioriteter. Sådan lyder nogle af de oftest fremførte visioner for fremtidens lokalpolitikere.

Flere steder i landet er byrådene allerede i gang. Ikke mindst i Skanderborg og Faa-borg-Midtfyn, men også kommuner som Syddjurs, Roskilde, Silkeborg og Viborg kigger på nye arbejdsgange.

Men i hovedparten af landet sidder byrådspolitikerne endnu troligt i deres faste udvalg og pukler med hundredvis af embedsmandspapirer og sagsbunker, der sluger det meste af deres tid.

Klar valgpolitik

Et afgørende vendepunkt kan dog være lige forude. Det vurderer professor Ulrik Kjær, der forsker i valg og lokalpolitik ved Syddansk Universitet. Han er ikke i tvivl om, at opgøret med politikerrollen først og fremmest skal komme fra byrådspolitikerne selv, og valgkampen i efteråret giver dem en gylden chance.

Her bliver det afgørende at følge, om kommunalpolitikerne vælger at føre reelle diskussioner om prioriteringer i velfærden og eksempelvis klart melder ud, hvor meget det vil blive nødvendigt at skære i ældreplejen, hvis kommunens nedslidte skoler skal males.

Omvendt tror han ikke på større ændringer i politikerrollen, hvis kandidaterne samstemmende vil gøre det godt for børnene, børnefamilierne, de ældre og naturligvis også dyrene. Og hvis de kommer med vage udmeldinger om, at vi selvfølgelig skal spare, men vi vil gøre det der, hvor det gør mindst ondt.

- Hvis det bliver den type af valgprogrammer, hvor det bliver svært at se forskel på partierne, jamen så kan man godt forestille sig, at alt vil være ved det gamle, når det hedder 1. januar 2014. Og så tror jeg, at det bliver svært at ændre ret meget på, hvordan politikerne opfører sig, fordi så er presset der ikke på samme måde som i valgkampen, siger han.

Hvis der derimod kommer reelle diskussioner om de nødvendige prioriteringer i velfærden, så tror han på, at langt flere vil ændre sig selv og følge de kolleger, der allerede har redefineret den traditionelle politikerrolle eller er ved at gøre det. Det vil samtidig gøre det mere spændende at være vælger med reelle valgmuligheder foran sig, men også mere spændende at være kommunalpolitiker.

- Jeg tror, flere politikere vil sige fra overfor at skulle sidde og sagsbehandle og slås drabeligt om nogle små hjørner i det kommunale budget, og vi vil få flere, der rent faktisk har nogle drømme og tør prioritere og tale med deres vælgere om disse prioriteringer, siger Ulrik Kjær.

Et nyt kuld politikere

Jens Christian Birch tror, at et nyt kuld kommunalpolitikere næste år kan skubbe til forestillingen om, hvordan man er politiker.

- Jeg tror, yngre politikere tænker mindre på at behandle mange sager i lange møder, men mere på: hvad kan vi gøre for borgerne, og hvor kan vi effektivisere? Det har noget at gøre med, at det er en ny generation, hvorimod folk, der har været med i mange år, vil tendere imod at gøre, som man plejer, siger han.

Også Asmus Leth Olsen tror på et nybrud, fordi nye politikere i højere grad er indstillet på at skulle udfylde en rolle i en storkommune.

- Måske omkring 8 ud af 10 af dem, der blev valgt sidste gang, havde erfaring fra tidligere. Det er først nu, hvor tavlen ligesom bliver visket ren. Nogle af ærgelserne over, at tingene ikke var, som de var engang, er måske væk, og de nye går til valg med nogle andre forventninger til, hvad for en rolle, man skal udfylde, siger han, men understreger, at løn – og dermed tidsforbrug – er afgørende for, om politikernes rolle kan ændre sig.

Nogle ser imidlertid også en fare ved, at politikerne går væk fra den mere administrative rolle. I forvejen viser undersøgelser, at lokalpolitikerne føler sig klemt og i nogle tilfælde mast af kommunernes embedsapparat.

Djævlen er i detaljen

Byrådspolitiker Mikkel Dragmose-Hansen (SF) er ved at tage en uddannelse i politik og administration, og han kan godt lide at være nede i substansen af konkrete sager. Han er som udgangspunkt enig i, at lokalpolitikere ikke skal tage for meget over fra sagsbehandlerne, men han frygter samtidig, at lokalpolitikerne kommer for langt væk fra sagsbunkerne.

- Selvom det handler om de overordnede mål, så skal man stadigvæk vide, hvad der er i materien, og hvad der er i de konkrete sager. For ellers er det, at man kan blive løbet om hjørner med, hvis ikke man er påpasselig, siger Mikkel Dragmose-Hansen fra Middelfart Byråd.

Ulrik Kjær understreger, at lokalpolitikerne også efter hans opfattelse er nødt til at kende detaljerne og være langt nede i substansen for at kunne tage den store debat om prioriteringer. Men politikerne skal også prioritere de sager, som de sidder med, og ikke ende med for mange enslydende sager, ligesom de skal formå at presse deres embedsværk til at lave beregninger og skaffe de nødvendige oplysninger til brug for deres politikformuleringer.

- Det er på den måde, jeg tror, at kommunalpolitikerne kan redde sig selv lidt. De kan få mere politik ind i deres eget job, og jeg tror, at det vil være vigtigt for nogle af dem, fordi de ellers kan føle, at de drukner lidt i opgaver, der bare ligner hinanden, siger han.

Politik og visioner synes netop at være noget af det, der er fælles for forhåbningerne til fremtidens politi-kere og kommunestyre. Politikken skal tilbage i kommunalpolitikken. 

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet