Værdimæssigt parløb hitter

Interessen for de såkaldte socialøkonomiske virksomheder er stigende. Det kan være vejen til nyskabelse på de kommunale velfærdsområder. Men det kræver mod og omtanke, siger ekspert.

social

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

 

En stigende arbejdsløshed og trange økonomiske rammer skaber et stort behov for kreative løsninger for at holde serviceniveauet oppe. Inden for de sidste år har løsningerne i vidt omfang kredset om rationaliseringer og øget konkurrence gennem privatisering. Nu er en ny form for tænkning begyndt at brede sig i flere kommuner, hvor den offentlige sektors traditionelle sociale værdier søges forenet med erhvervslivets tradition for iværksætteri i de såkaldte socialøkonomiske virksomheder.

”Mange kommuner mangler midler i forhold til at løse deres velfærdsopgaver, og samtidig mangler de også tid og plads til at tænke innovativt for at udvikle nye løsninger. Ved at samarbejde med de socialøkonomiske virksomheder kan de få et rum, hvor den her innovation kan opstå og nye løsninger blomstre,” siger Trine Schaldemose fra Center for Socialøkonomi.

Hun har været med til at skrive om kommunale erfaringer med socialøkonomiske virksomheder i en antologi, der snart udkommer. Det er blandt andet baseret på de erfaringer, Center for Socialøkonomi har fået med Kolding og Stevns Kommuner. Nu er København også ved at komme med, og Trine Schaldemose fortæller, at en række andre kommuner har henvendt sig for at høre mere om konceptet.

En socialøkonomisk virksomhed er grundlagt med udgangspunkt i at løse et konkret socialt problem. Virksomhedens overskud reinvesteres i arbejdet med at opnå virksomhedens mål, og så er der også tale om en virksomhed, der er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor og økonomisk ansvarlig for egne dispositioner. 

Lokalt mod med omtanke

Et kendt eksempel er virksomheden Specialisterne, der blev startet af en far til en autist, fordi han ikke kunne finde ordentlige tilbud om beskæftigelse til sin søn. Virksomheden har nu en række ansatte med autisme-diagnoser, som arbejder med forskellige it-opgaver. 

Professor ved Center for Socialt Entreprenørskab på RUC Lars Hulgård mener, at lokalt mod og fleksibilitet i samarbejdet med denne type virksomheder kan gøre dem til et betydeligt aktiv for en kommune. 

”Specielt i forhold til et område som beskæftigelsesindsatsen over for kontanthjælpsmodtagere er der succesfulde eksempler. Her er det vigtigt, at man har nogle tilbud, hvor man ikke bare ’leger’ arbejde, men hvor det rent faktisk er, hvad den enkelte laver. Det kan fungere som en gulerod på et område, hvor pisken lige nu bruges mest,” siger Lars Hulgård.

Han understreger imidlertid, at samarbejdet med sociale virksomheder kræver omtanke. Når borgere på eget initiativ påtager sig en social opgave, kan det ske med risiko for, at det kan udhule den professionalisme, som mange velfærdsprofessioner har opbygget.

 

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet