Billede
Ikke siden valget i 1998 har en socialdemokratisk ledet regering været så tæt på en borgerlig, når vælgerne bliver spurgt, hvem der kan løse økonomiske problemer. Foto: Polfoto

Vælgerne afviser offentlige besparelser

Normalt mener et stort flertal af danskerne, at det offentlige kan spare penge på effektiviseringer, uden at det resulterer i en dårligere service. Men i år er de mere splittede. Og det kolliderer med Venstres plan om nulvækst.

folkestemning

Af Morten Munkholm | [email protected]

Vælgerne vil have velfærd. Sådan plejer det at være i en dansk valgkamp. Men samtidig plejer et flertal af vælgerne også at mene, at der kan spares masser af penge i den offentlige sektor, uden at det går ud over servicen - noget, som ikke ser ud til at være tilfældet i år.

En ny meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Kommunen, viser, at danskerne i år er delt i spørgsmålet om, hvorvidt der kan effektiviseres i den offentlige sektor, uden det går ud over servicen. 43,6 procent er enige, mens 45,6 procent er uenige.

- Spørgsmålet plejer at appellere til folks opfattelse af, at de offentligt ansatte er dovne, eller at der er alt for meget bureaukrati. De fleste plejer at mene, at der kan hentes en masse på det område. Men i det debatklima, vi har nu, tænker vælgerne måske anderledes, siger professor og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="45,6 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="45,55" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

af vælgerne er uenige i, at der kan effektiviseres i det offentlige uden service-forringelser.

[/intense_column] [/intense_row]

Kilde: A&B Analyse for Kommunen

[intense_hr size="large"]

Meningsmålingen er lavet i den første uge af valgkampen, som Helle Thorning- Schmidt skød i gang med en velfærdspakke på 39 milliarder og en tydeliggørelse af, at det er penge, som Venstre vil bruge på skattelettelser. Og siden er meningsmålingerne gået fra blå føring til dødt løb.

- Hele debatten om nulvækst eller mere velfærd kan godt have skabt en kontekst, hvor vælgerne i højere grad støtter Socialdemokraternes holdning, siger Rune Stubager.

Krisen er væk

Valget i 2011 er blevet døbt ‘Krisevalget’, da valgforskernes målinger dengang pegede på en enorm krisebevidsthed i forhold til tidligere. 64 procent mente dengang, at der kunne spares masser af penge på det offentlige, mens 79 procent mente, at der ikke var råd til skattelettelser. Med SR-regeringen har de fået begge dele. Og vælgernes syn er altså noget forandret, når de bliver spurgt i dag.

- Socialdemokraterne har jo kunnet håbe på, at de med den stramme økonomiske kurs, de har kørt, kunne æde sig ind på de borgerliges ellers traditionelle føring på økonomiområdet. Det ser det ud til de har kunnet, siger Rune Stubager på baggrund af et andet spørgsmål i meningsmålingen, der har spurgt om, hvilken regering der er bedst til at løse de økonomiske problemer.

39,5 procent peger på en socialdemokratisk ledet regering, mens 44 procent peger på en borgerlig regering. En forskel, som er markant, fordi den er langt mindre end normalt. Venstrefolk går derfor heller ikke efter at skyde på SR’s økonomiske politik, mener politisk kommentator og venstremand Jarl Cordua.

- Når Socialdemokraterne har som politik, at de vil videreføre VK’s økonomiske politik, så kan man vel ikke blive overrasket over, at vælgerne også opfatter dem som mere økonomisk ansvarlige, bemærker han.

Dødt løb

Men ikke alene stiger Socialdemokraternes økonomiske troværdighed. De borgerliges er samtidig faldet.

- Der er det problem med alle målingerne, at jeg desværre tror, folk er meget farvede af et negativt syn på Lars Løkke Rasmussen. Man kan ikke udelukke, at det er tilfældet, når de skal vurdere, hvem der er bedst økonomisk, forklarer Jarl Cordua, som også forventer, at Venstre vil spille ud med noget offensivt, hvis vælgervandringen mod rød blok fortsætter.

Som altid er det svingvælgerne, det handler om at få over på sin side. Men det er svært at se, hvad Venstre kan vinde dem med. Ifølge meningsmålingen bakker kun hver tredje vælger op om nye skattelettelser, og de fleste af dem ligger højt på indkomstskalaen. Flere analytikere peger på nye udlændingestramninger, men også her angiver målingen ikke den store gevinst.

Cirka lige så mange vælgere mener, at en borgerlig regering er bedst til at føre en fornuftig udlændingepolitik, som der er vælgere, der mener, at en socialdemokratisk ledet regering er bedst. Sådan har det været både ved 2007- og 2011-valget modsat tidligere.

- Der er sket en klar bevægelse i tallene på det område, og det skyldes nok i særlig høj grad, at Socialdemokraterne har bevæget sig. De er nok kommet i bedre sync med flertallet af vælgerne de sidste 10-15 år, forklarer Rune Stubager.

Jarl Cordua er sikker på, at Venstre har en strategi forberedt specielt til sidste del af valgkampen, da det er her, mange svingvælgere beslutter sig.

- De kunne måske gøre det, at de i allersidste øjeblik kom med et udspil, der på en eller anden måde bryder med opfattelsen af nulvækst. Men det er rent gætteri fra min side, for Venstre holder kortene helt tæt til kroppen den her gang, siger han.

[intense_hr title=""]

Der er for nuværende ikke råd til skattelettelser

Der kan spares masser af penge i det offentlige uden dårligere service

Hvem er bedst til at sikre en fornuftig flygtninge/indvandrerpolitik?

Hvem er bedst til at løse landets økonomiske problemer?

Kilde: A&B Analyse for Kommunen

[intense_hr size="large"]

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet