Væksthuse står foran skillevej

De fem regionale væksthuse skal levere en skarpere indsats, hvis deres eksistens skal have en berettigelse, konkluderer rapport. KL lancerer nu væksthusene version 2.0.

evaluering

Af Sine Riis Lund | [email protected]

For lidt tag i vækstvirksomheder, overlap med de lokale erhvervsservices og et enormt gab til de private rådgivere er blot et par af de udfordringer, som en omfattende evaluering af væksthusene skitserer.

I det hele taget lægger rapporten, udarbejdet af konsulentfirmaet Irisgroup, ikke fingrene imellem sin status over væksthusene.

- Væksthusene står ved en skillevej. Hvis de ikke lever op til egne ambitioner - og således ikke leverer skarpere på opgaven med at udvikle flere vækstvirksomheder - giver det i længden ikke mening for kommunerne at operere med to typer af operatører på erhvervsservice, skriver Irisgroup, der har lavet evalueringen for KL og Erhvervsstyrelsen. 

De fem væksthuse har siden 2007 skullet yde rådgivning til virksomheder med vækstpotentiale som et supplement til en mere generel rådgivning, som leveres lokalt. Kritikken om et overlap var dog også markant, da kommunalreformen blev evalueret, viser et notat fra KL til rapporten.

- Det har i forbindelse med kommunalreformens evaluering flere gange været skrevet ind i teksten, at der er overlap mellem væksthusene og den lokale erhvervsservice. Det er lykkedes for KL at få det ud, men særlig erhvervsorganisationer er kritiske overfor, at der er overlappende indsatser, skriver KL.

Chefkonsulent Lone Johannsen fra KL mener imidlertid, at det vil være svært helt at undgå overlap. Omfanget af lokal erhvervsrådgivning varierer i dag markant fra kommune til kommune, fordi det er en frivillig opgave.

- Det betyder, at nogle kommuner løser opgaven med henholdsvis mange og få medarbejdere, og derfor er det et meget broget landskab, som væksthusene skal spille ind til. Og rapporten konkluderer jo sådan set også, at så længe vi har det her lidt brogede landskab i den lokale erhvervsservice, så er det svært at undgå det her med overlap, siger hun.

’Dødens gab’

KL har foreslået de fem kommunekontaktråd (KKR) at tage emnet op i regionalt regi, og i KKR Midtjylland benyttede man netop Folkemødet i Allinge til at holde et møde, hvor blandt andet evalueringsrapporten var på dagsordenen.

- Vi har været opmærksomme på det og diskuteret, hvordan vi sikrer, at der er vandtætte skotter mellem det, som væksthuset er født til at lave, og så den lokale erhvervsservice, siger Anders G. Christensen, formand for KKR Midtjylland.

Han mener imidlertid, at de to profiler i hvert fald i KKR Midtjylland er tilstrækkeligt adskilte, og peger på, at der nødvendigvis også må være et tæt samspil.

Hos DI Videnrådgiverne ser man også med større alvor på det, som rapporten kalder ’dødens gab’. Det drejer sig om, at for få virksomheder gør brug af privat rådgivning efter vejledning fra væksthusene.

- Hvis der er et ’dødens gab’, så er vi jo inde og snakke om hele essensen og eksistensberettigelsen for væksthusene, for hvis de bare afklarer, at der er et behov, men virksomhederne så ikke rykker videre til en ekstern, der kan hjælpe, så er det jo et kæmpe problem, siger Andreas Kaus Jensen, konsulent i DI Videnrådgiverne.

Skaber mervækst

Rapporten påpeger desuden, at væksthusene ikke har et særlig godt tag i vækstlaget. Fra 2010 til 2012 gjorde kun seks procent af vækstvirksomhederne brug af et væksthus.

Overordnet set gør væksthusene dog et rigtig godt stykke arbejde, mener Lone Johannsen. En effektmåling viser en mervækst i omsætningen hos vækstkunderne på 11 procent to år efter vejledning. Det svarer til en meromsætning på 2,2 milliarder kroner, hvoraf cirka 50 procent kan tilskrives væksthusene.

KL anerkender dog også kritikken af væksthusene og har derfor sat gang i væksthusene version 2.0. En konsulent er efter rapportens fremkomst bestilt til at få en debat med interessenterne på området med henblik på at gennemføre en række ændringer og skabe en ny vækstmodel.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet