Usikker fremtid for de mindre forbrændingsanlæg

Affaldssektoren undergår i disse år store forandringer. For et par uger siden fremlagde miljøminister Ida Auken (SF) den længe ventede ressourcestrategi, der i hovedtræk handler om, at dansk affald i højere grad skal genanvendes og i mindre grad afbrændes. Derudover står affaldssektoren til at blive liberaliseret til februar ifølge regeringens lovprogram.

I forvejen kæmper sektoren i dag med, at der ikke produceres nok affald til den kapacitet, som de eksisterende forbrændingsanlæg har. Og hos Dansk Fjernvarme vurderer fagkonsulent John Tang, at en liberalisering af affaldsmarkedet vil få yderligere negative følger.

- Vi har i forvejen for lidt affald, og derfor frygter vi, at en konkurrenceudsættelse vil betyde, at anlæggene vil underbyde hinanden. De mindre eller nyere anlæg, der for eksempel ikke har afskrevet deres gæld eller har højere driftsomkostninger, vil byde så lavt, at en høj regning i sidste ende risikerer at lande hos varmeforbrugerne eller skatteborgerne, siger han.

Kan ikke rationalisere mere
Hos Svendborg Kraftvarme kan formand Flemming Madsen nikke genkendende til de foruroligende fremtidsudsigter. Kraftvarmeværket er fra 1999 og tilhører i dag gruppen af de nyere og mindre anlæg i landet. Svendborg Kraftvarme har indtil videre afskrevet omkring to tredjedele af sin gæld, men mangler stadig 100 millioner kroner.

- Et lille anlæg, som vi er, har jo nøjagtig samme driftsomkostninger som et stort anlæg, og det betyder selvfølgelig, at de små værker ikke er konkurrencedygtige i forhold til de store værker. Og så er affaldsmarkedet presset i forvejen, og hvis man så ydermere vil have en tredjedel af det affald, der bliver brændt, væk fra markedet (ifølge ressourcestrategien, red.), så bliver det jo endnu mere presset, og det rammer især små anlæg, siger Flemming Madsen.

Ifølge ham vil en liberalisering af markedet stille Svendborg Kraftvarme svært.

- Vi har ingen muligheder for at blive konkurrencedygtige på et frit marked. Vi har en gæld, der skal afvikles, og nogle driftsomkostninger, som ikke kan blive mindre, for vi har allerede rationaliseret i hoved og røv. Så vi har ingen chancer for at brænde billigere end vi allerede gør, og faktum er jo, at vores egne kunder faktisk betaler dobbelt så meget, som kunderne gør hos de store forbrændingsanlæg, siger han.

Hjælp til de klemte
Over halvdelen af de danske forbrændingsanlæg er i dag over 25 år gamle og skal indenfor en relativt kort periode overveje deres plads på fremtidens danske affaldsmarked: Skal man bygge ny kapacitet eller trække sig fra markedet og kan man drive værket på konkurrencedygtige priser? Og her vil mindre værker som Svendborg, der stadig har gæld, umiddelbart få svære kår, medgiver Jacob Hartvig Simonsen, der er direktør for Dansk Affaldsforening.

- Svendborg har jo bygget under forudsætningerne af, at man skulle behandle alt det affald, der er i kommunerne deromkring. Og når regeringen så ændrer systemerne med den nye affaldsstrategi og ikke mindst liberaliseringen af markedet, må man jo finde nogle overgangsløsninger for den her type anlæg. En løsning kan for eksempel være at sikre grundlaget for, at værket kan fortsætte, indtil gælden er afskrevet, eller at man laver en PSO-ordning (Public Service Obligation, red.), hvor man fra statens side ligesom finansierer, at nogen skal ud af markedet, siger Jacob Hartvig Simonsen.