Freja Dahl (t.h.) arbejder normalt to gange om ugen i Føtex i Amagercenteret. Hun mener, at flere af hendes venner ville have godt af et fritidsjob.
Freja Dahl (t.h.) arbejder normalt to gange om ugen i Føtex i Amagercenteret. Hun mener, at flere af hendes venner ville have godt af et fritidsjob.
Johannes Lange Baunsgaard

Unge skal møde en mentor - ikke tosserne fra banderne

Flere kommuner samarbejder med virksomheder og foreninger om at hjælpe udsatte unge i fritidsjob eller fodboldklub. Det skal hjælpe på de unges selvværd og få dem væk fra kriminalitet.

lommepenge

Af Johannes Lange Baunsgaard | [email protected]

Bip, bip, bip. Gulerødder, krydderi og økologisk letmælk bliver scannet ind i en fast rytme. Freja Dahl sidder ved kassen. Hun er 16 år og har arbejdet i Føtex i Amagercentret siden august. Hun kigger smilende op til den ældre dame ved skranken og ønsker god dag. Udover at have lært at styre rullebåndets fodpedaler så ved Freja, at kunden skal forlade butikken med et godt indtryk.

Freja Dahl ligner de fleste piger på sin alder. Men hun er lige blevet smidt ud af sin skole, inden hun skulle til 10. klasses eksamen, karaktererne har længe ligget i den lave ende og hendes mor har problemer med alkohol.

- Det er dejligt at kunne komme herind og arbejde. Jeg føler, at jeg gør en forskel og er vigtig for dem, jeg arbejder med. Det hjælper mig også med at glemme de ting, som ellers er lidt svære, siger Freja Dahl.

Hun er én af de unge mellem 13 og 18 år, som er en del af Københavns Kommunens samarbejdsprojekt med Dansk Supermarked: “Fritidsjob med mentor”.

Et projekt, hvor kommunens socialforvaltning hjælper udsatte unge med at finde et fritidsjob i et supermarked, hvor de støttes af en mentor. Det har hjulpet kommunen med at nå bedre ud til flere af de unge, som kæmper med udfordringer i hverdagen.   

   I gennemsnit får en ung mere ud af et fritidsjob end bare lønnen. Man udvikler kompetencer, som kan overføres til andre sammenhænge. Hvis man kan passe sit fritidsjob, kan man blive bedre til at passe skolearbejde.

Projektet har eksisteret siden 2011 og er blevet udvidet til Kolding, Odense, Ishøj, Næstved, Albertslund og Høje-Taastrup. Omkring 740 unge har indtil videre været ansat i forbindelse med projektet, der har til formål at give de unge motivation til at videreuddanne sig og få dem til at holde sig fra kriminalitet.

- Samarbejdet med Dansk Supermarked får vores unge ud i virkeligheden så at sige. Mange af de projekter, vi laver inden for vores mure i kommunalt regi, kan virke kunstige. Men med det her får de unge et fritidsjob, som de og deres familier ved, hvad er, siger Claus Emanuelsen, der er projektansvarlig i Københavns Socialforvaltning.

Gode erfaringer
Det hele startede som et pilotprojekt i et socialt belastet boligområde i Ishøj. Her havde der i en længere periode været problemer med ungdomskriminalitet, og man håbede, at fritidsjob kunne være et alternativ til ballade og brand i gaden.

Efter et halvt år kunne politiet måle et fald i kriminaliteten blandt de 15-17 årige, samtidig med at trygheden i området blev forbedret. Samarbejdet gav også kommunen en ny måde at komme i kontakt med de unge på.

- Fælles for rigtig mange af de unge, vi møder, er, at de gerne vil have et fritidsjob. Det kan vi nu hjælpe dem med, og derfor er det blevet mere attraktivt for de unge at have en god dialog med os og opføre sig ordentligt. Før i tiden oplevede nogle af vores gadeplansmedarbejdere, at det var svært at nå ind til nogle af de unge. Nogle medarbejdere blev spyttet på eller truet. Det ses meget sjældent nu, forklarer Claus Emanuelsen.  

Fakta om Fritidsjob med mentor

  • De unges kontaktpersoner fra socialforvaltningen henviser den unge til en indledende samtale med en repræsentant fra Dansk Supermarked, og efterfølgende kan den føre til en rigtig jobsamtale. Går det godt, bliver den unge ansat på lige vilkår med de andre unge under 18.
  • En voksen kollega bliver tilknyttet som mentor i mindst seks måneder. Mentoren bruger to timer eller mere om ugen på at hjælpe den unge med at forstå fællesbeskeder, klare udfordringer i løbet af arbejdsdagen og være til rådighed, hvis der opstår problemer for den unge.
  • Kontaktpersonen fra socialforvaltningen fungerer som bindeled mellem den unge og mentoren i tilfælde af konflikter.

  • Dansk Supermarked bliver kompenseret med 500 kroner om ugen af Københavns Kommune for hver mentor.

  • I det øjeblik den unge ikke længere har brug for sin mentor, vil vedkommende fortsætte sin ansættelse akkurat som de andre ungarbejdere.

Hos Dansk Supermarked, som ejer Føtex, Netto og Bilka, er man ligeledes glade for ordningen. Gennem det lange samarbejde med forskellige kommuners socialforvaltninger har man fundet gode måder at matche unge med butikker og afdelinger.

Man hæfter sig også ved, at kun 3,7 procent af de unge i København er blevet opsagt siden 2011, hvilket klart viser, at både butik og de unge er glade for og fortsætter samarbejdet:

 –Vi får nogle medarbejdere, som er loyale, og som helt overordnet gør et godt stykke arbejde. Mange af de unge værdsætter, at de har fået en chance. Som virksomhed får vi mulighed for at tage socialt ansvar i de lokalområder, hvor vores butikker ligger. Og det er også en indsats, vores medarbejdere er meget stolte af og bidrager aktivt til. Derfor er vi som udgangspunkt åbne over for at starte samarbejder med nye kommuner, siger Susanne Leire, der er senior HR-partner i Dansk Supermarked.

Tallene taler for
Flere undersøgelser fra de seneste år har peget på, at det er godt for unge at have et fritidsjob.

En registerundersøgelse fra Rambøll i 2010-2012 viste, at 13 til 17-årige, der arbejdede 20 til 30 timer om måneden, havde 10 procent lavere skolefravær, 5 procent bedre afgangskarakterer i dansk, matematik og engelsk og 25 procent lavere sandsynlighed for at komme i kontakt med politiet, når man ikke tæller trafikforseelser med.

Derudover viste en analyse foretaget af Den Sociale Kapitalfond i november 2017, at unge med ikke-vestlig baggrund, som havde fritidsjob som helt unge, havde ca. 30 pct. lavere risiko for kun at have færdiggjort grundskolen som 25-årige end dem, som ikke havde.

Tilsvarende havde unge med ikke-vestlig baggrund med fritidsjob knap 50 pct. lavere sandsynlighed for at stå uden for arbejdsmarkedet som voksne.

   Vi vil øge sandsynligheden for, at de her drenge og piger møder den person, som gør en forskel i deres liv. De skal spejle sig i deres mentor og jævnaldrende. Ikke i tosserne ude i banderne

Ingen af undersøgelserne har dog kunnet fastslå, om det kun er fritidsjobbet, som har gjort forskellen for de unge. Men et hold forskere på Aarhus Universitet arbejder på at blive klogere på, hvordan fritidsjobs kan styrke børn fagligt og socialt. Én af dem er professor i økonomi Anna Piil Damm. Hun vil endnu ikke kommentere projektets resultater, da de først ventes klar i 2019, men der er opstillet en hypotese:  

- I gennemsnit får en ung mere ud af et fritidsjob end bare lønnen. Man udvikler kompetencer, som kan overføres til andre sammenhænge. Hvis man kan passe sit fritidsjob, kan man blive bedre til at passe skolearbejde. Man lærer at møde til tiden. De unge får mere styr på deres tilværelse og bliver mere målrettede, lyder det fra Anna Piil Damm.

Hun pointerer samtidig, at nogle fritidsjobs formodentligt er mere givende end andre. Hvis den unge deler aviser for sig selv, får han eller hun ikke lige så meget ud af det, som hvis der er kolleger at have som rollemodeller og indgå i et fællesskab med.  

Freja Dahl ved så meget, som at hun er glad for at have noget at lave i sin fritid, og at hun lærer noget af at sidde bag kassen i Føtex. For der bliver man kastet ud tingene:

- Jeg tror, det har hjulpet mig med matematikken at skulle sidde og scanne varer ind. Jeg har også lært meget engelsk, da vi har en del kunder, som ikke kan tale dansk. Før sommerferien fik jeg 00 og 02 i engelsk - i min seneste standpunktskarakter fik jeg 7 mundtligt og 4 i skriftligt, siger hun.

Nye muligheder
I København er man stadig glade for at bruge fritidsjob. I dag er det blevet fast procedure i socialforvaltningen at tilbyde udsatte unge at komme til samtale i Dansk Supermarked. Samtidig arbejdes der på at få penge til en mere systematisk undersøgelse af projektets resultater og effekten på de unge.    

Sideløbende vil man udvikle på sammenkoblingen mellem kommunens sociale arbejde og private virksomheder og institutioner. Socialforvaltningen er i kontakt med omkring 20 foreninger, hvor man har matchet udsatte unge med sportsforeninger i Brønshøj-Husum.

Det skal være en pendant til fritidsjobs-projektet, da den unge også vil få tilknyttet en mentor i idrætsforeningen. Og hvis man matcher folk rigtigt, er der ifølge Claus Emanuelsen ingen grænser:

- Hvis vi kan få de unge ud i nogle positive fællesskaber, så tror vi, at det kan hjælpe på deres sundhed, selvværd og fremtid. Vi vil øge sandsynligheden for, at de her drenge og piger møder den person, som gør en forskel i deres liv. De skal spejle sig i deres mentor og jævnaldrende. Ikke i tosserne ude i banderne, siger han.

Freja Dahls pause er ved at være overstået. Hun forlader baglokalet og hilser på kollegerne, hun mødes langs gangen.  

- Jeg havde nok ikke fundet og søgt det her arbejde, hvis ikke det var blevet foreslået af min kontaktperson. Men nu er jeg blevet vildt glad for det, så jeg stopper ikke lige foreløbig, siger hun.

Arbejdsmarked

Børn & unge

Innovation

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet