Michael Moesgaard, der bor på Strandvejen på Corona Camping, i sin campingvogn.
Michael Moesgaard, der bor på Strandvejen på Corona Camping, i sin campingvogn.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Ulovlige campister slås med Køge Kommune om retten til at bo i fred

Kommunale medarbejdere i den ene afdeling smider helårsbeboere ud af pladsen Corona Camping, mens de ifølge ejerne henviser nye dertil i den anden. Imens er borgere, der ellers står uden hjem, i venteposition.

Uden hjem

Af Emma Oxenbøll | [email protected]

Michael Moesgaard vidste det endnu ikke, da han flyttede ind i en campingvogn på Corona Camping. At det skulle blive altafgørende for ham at bo der. Men det vidste hans sagsbehandler i Køge Kommune måske godt, for det var ifølge Michael hende, der anbefalede ham at flytte derhen.

For to år siden blev nu 45-årige Michael Moesgaard efter eget udsagn sygemeldt med stress og depression, efter han blev fyret fra sit arbejde i Kastrup Lufthavn. Han flyttede fra sit hus til en campingvogn hos en ven, inden han blev anbefalet at tage til Corona Camping. Han fik en sagsbehandler og blev en del af det kommunale system, der slår til i en livssituation som hans.

- Jeg har arbejdet hele mit liv, men pludselig kunne jeg ikke mere. Jeg havde ikke penge til at betale en lejlighed med kontanthjælpen og altså intet sted at bo. Alternativet for mig var at stå på akutlisten, der er 1,5 år lang, eller bo under en bro et sted, fortæller han.

mmoesgaardMichael Moesgaard er glad for fællesskabet på Corona Camping. Der er altid folk omkring ham, men har han brug for en lukket dør, respekteres det også. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Siden har han været en del af et fællesskab på cirka 50 fastboende mennesker på campingpladsen. Rundt i landet findes der cirka 100 pladser fordelt på andre kommuner, hvor folk bor året rundt. Det er dog uvist, hvor mange kommuner der henviser borgere.

Når Michael Moesgaard siger, at pladsen har været altafgørende for ham, er det med henvisning til de andre campister, men også til ejerne Michael og Susanne Farnø, der sørger for hjælp til at komme op, huske medicin eller komme til konsultationer. 

De tager imod alle. For nogen er det nødvendigt, for andre blot en luksus. Her har boet pensionister, helårscampister, lønmodtagere, psykisk syge, tidligere indsatte og socialt udsatte.

Problemet er bare, at de ikke bo må bo her i vinterhalvåret, når der falder sne på forteltsdugen og frost på glasfiberen. Det siger campingreglementet, som kommuner skal føre tilsyn med. Derfor vil Køge Kommune også gerne ifølge Michael Moesgaard have ham ud af pladsen og ind på akutlisten.

onlinebilledeCorona Camping har plads til cirka 100 campister ad gangen. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix
Strandvejen

Man skal køre lidt på landevej, før man kommer til den grusvej, der fører gennem et bakket landskab frem til Corona Camping. Undervejs passerer man en nabo, der i 2017 klagede over helårsbeboelsen på pladsen, der ligger på Coronavej i området Regnemark Mose. Den har altså ingen forbindelse til virusset. Til gengæld forbindes den med TV2 dokumentaren Trailerpark Danmark.

For enden af vejen popper en række campingvogne frem. De fleste er fæstnet med fortelte og indrammet af grus eller græsplæner. Udenfor flere vogne står der grill, ølkasser, potteplanter eller haveredskaber. En har en vældig trimmet græsplæne, en anden har, hvad der ligner affald. Her er lidt af hvert. Især er der smuk natur, ro og et fællesskab:

- Her er faktisk nogle, som har hjulpet mig. For når man har stress og depression, er det svært bare at åbne et brev, tjekke e-Boks eller tage imod samtaler. Hvis jeg havde boet i en etværelses lejlighed, havde der ikke været samme hjælp, siger Michael Moesgaard.

  Her er faktisk nogle, som har hjulpet mig. For når man har stress og depression, er det svært bare at åbne et brev, tjekke e-Boks eller tage imod samtaler.

Flere beboere har hunde. Det er noget af det eneste, man kan høre. Ejernes to Sankt Bernhardshunde, Sally og Simba, trisser savlende rundt i deres gule hus på toppen af pladsen.

Nok er der folk ude, men der er flere inde bag forteltene. Vejene har navne som i et villakvarter, men campingpladsen kan ifølge Michael Moesgaard, der bor på Strandvejen, bedst beskrives som en oase.

coronacamping1Pladsen har eksisteret siden 1962. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

To år inden han kom hertil, varslede kommunen, at helårsbeboerne skulle flytte ud. Den 19. december 2018 kom et endeligt påbud. Det fremgår af et notat, advokat Knud Foldschack har skrevet på vegne af ejerne. Han har også indhentet oplysninger fra beboere:

“Der er samlet set tale om en gruppe af mennesker, der af den ene eller anden årsag må betegnes som ”socialt udsatte””, noterede han og lagde vægt på, at de har ringe mulighed for at skaffe en bolig, hvis de skal flytte.

“I alt seks personer ud af de 45 fortæller, at de er blevet henvist til at opholde sig på Corona Camping af enten Køge eller Stevns Kommune”, noterede han også.

Holbæk og Faxe kommuner har også henvist borgere, viser mailkorrespondancer, der ifølge Michael Farnø rummer det helt centrale problem, som en medarbejder fra socialpsykiatrien i Holbæk beskriver:

“Hvis ikke borger kunne få en plads, ville borger stå hjemløs – borger ville ikke kunne få en lejlighed, da det i det meste af landet er umuligt at finde en ledig bolig eller at den er for dyr, når man får kontanthjælp”.

coronacampingI det gule hus til højre bor Michael og Susanne Farnø. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix
To fortællinger

Det er svært at sige, hvor udbredt praksis fra Køge er på landsplan. Esbjerg har fx tidligere anvist en beboer til Esbjerg Camping, men ikke siden TV2-dokumentaren, oplyser ejer Lars Bendixen. Ifølge TV2’s oplysninger er der over 100 pladser, hvor folk bor hele året.

Efter udsendelsen bad Ankestyrelsen Køge og fire andre kommuner om bla. en redegørelse for henvisning af borgere til campingpladser.

Her fremgår det i tråd med de andre kommuners svar, at det ikke er praksis i Køge “at henvise hjemløse eller andre borgere til Corona Camping”, og at kommunen “ikke er bekendt med, at der skulle være henvist borgere”. Ifølge Michael Farnø er det sket, siden han overtog pladsen i 2004. Folk har også haft folkeregisteradresse på pladsen siden da.

- Det er, som om det er kendt blandt kommunerne, at man kan sende folk herud. Jeg får tit opkald fra medarbejdere, der ikke ved, hvad de skal gøre med de her borgere, siger han.

  Det er, som om det er kendt blandt kommunerne, at man kan sende folk herud. Jeg får tit opkald fra medarbejdere, der ikke ved, hvad de skal gøre med de her borgere.

Kommunen.dk har spurgt, om Køge Kommune har været bekendt med borgere med adresse på pladsen siden 2004. Ja, lyder svaret:

- Køge Kommune skal i henhold til cpr-lovgivningen registrere borgere på deres faste bopæl. Det gælder også, hvis den faste bopæl er en mobil bopæl som eksempelvis en campingvogn, skriver kommunen i en skriftlig kommentar.

Samtidig pointerer kommunen, at det ikke er praksis at henvise borgere til at bo på Corona Camping:

- Hvis det er opfattelsen hos Corona Camping, må der være tale om en misforståelse, lyder det i kommentaren.

  Det er ikke Køge Kommunes praksis at henvise borgere til at bo på Corona Camping. Hvis det er opfattelsen hos Corona Camping, må der være tale om en misforståelse.

Uanset hvad efterlader situationen de nuværende beboere nedtrykte og usikre. For nok siger loven, at de ikke må være der - men hvorfor har de så måttet det tidligere? Kan man ikke lave loven om?

Og hvor går de hen, når alternativet er at stå på en venteliste uden bolig?

michaelfarnøEjer Michael Farnø overtog Corona Camping i 2004, hvor pladsen var lukningstruet. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix
Lappeløsninger

Mens sagen verserer i Køge, har den nået folketingets dagsorden. DF-formand, Kristian Thulesen Dahl, har foreslået, at kommunerne skal kunne give dispensation til at lade borgere bo der året rundt.

Opbakningen ser dog sparsom ud. S vil forhindre såkaldte trailerparks og sikre, at campingpladser - lige så vel som sommerhuse - er ferieområder. Omtrent det samme fremhæver flere af regeringens støttepartier.

Ifølge Michael og Susanne Farnø er løsningen at lovliggøre helårsbeboelsen. Tidligere beboere har stillet et borgerforslag om en sådan lovændring. Alt andet er lappeløsninger, mener de.

- Se, hvis vi lige tager et hurtigt kig ud over her, siger Susanne Farnø, mens hun vender sig om og peger ud ad vinduet bag hende fra stuen i det gule hus.

- Det er jo ikke én stor rodebunke, og størstedelen af de mennesker, der bor her, har fået et arbejde. I nogle af vognene bor der så folk, som man kan hjælpe, men på en eller anden måde vælger at lade være med. Men det kan vi jo, siger hun.

- Nu er vi bare ved at være kørt så meget ned…, siger hun og holder en pause.

- Men vi er også et sted i processen, hvor vi ikke kan stoppe. Vi kan jo ikke holde op med at gøre noget for de her mennesker, siger hun.

susannefarnøSusanne Farnø kom ind i billedet i 2013. Parret blev viet ved denne sø. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Sagsakterne i parrets tilfælde er nu så mange, at det er svært at finde rundt i.

- Det hele handler om, hvad vi gør forkert. De hælder love og regler over os i stedet for at snakke med os. Man skal fx ikke sende en mail den 19. december for systemets skyld. Der må man sgu være menneske, siger Michael Farnø.

Nu er fristen for at flytte forlænget igen, oplyser Køge Kommune. I mellemtiden har klima- og planudvalget besluttet, at påbuddet står ved magt, hvilket advokaten har påklaget til Planklagenævnet. Derfor sker der ikke mere, før der er en afgørelse. 

Ender sagen i retten, vil Knud Foldschack ansøge om fri proces på grund af “sagens principielle karakter og samfundsmæssige betydning for et større antal af borgere”.

Michael og Susanne Farnø vil bare gerne samarbejde om en løsning. 

Indtil da er der ikke andet at gøre end at vente. 

Måske bliver Michael Moesgaard i mellemtiden i stand til at klare sig selv. Måske bliver han smidt ud af pladsen.

Han ved i så fald ikke, hvordan han ender.

udBåde Susanne og Michael Farnø arbejder fuldtid ved siden af arbejdet med at administrere campingpladsen. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Kommunen.dk har bedt Køge Kommune bekræfte Michael Moesgaards udlægning, men kommunen har ikke mulighed for at kommentere på personspecifikke sager. Kommunen henviser igen til, at det ikke er praksis at henvise borgere til at bo på campingpladsen.

Kommunen skriver: Lige nu kan der gå alt mellem en måned til et år, før borgeren får tilbudt en socialt anvist bolig. For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at Køge Kommune ikke opererer med en “akutboligliste”, hvor man får et “nummer” på ventelisten. Der anvises boliger ud fra individuelle skøn og behovsvurderinger.

Social & sundhed

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet