Politik fra rødderne
3.000 personer, som ellers aldrig ville have været i nærheden af arbejdsmarkedet, er i løbet af de sidste ti år alligevel kommet i arbejde med KLAPjob.
Foto: Emil Ryge Christophersen, Ritzau Scanpix

Udviklingshæmmede KLAP’per sig i job

I løbet af de sidste otte år har 3.000 udviklingshæmmede og kognitivt udfordrede borgere været i såkaldte KLAPjob. Det sparer kommunerne for udgifter. Nu forsøger man sig også med fleksjob.

 ny i job

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Det kan være en udviklingshæmmet person, som fylder varer på hylderne i Rema 1000, eller det kan være personen med autisme, som gør rent ved legetøjet i Bilka. Normalt ville begge være henvist til førtidspension resten af livet, men med et KLAPjob kommer de lidt tættere på arbejdsmarkedet.

KLAP står for Kreativ langtidssigtet arbejdsplanlægning, og KLAPjob er en type af skånejob, hvor personer, der ellers aldrig ville komme i nærheden af arbejdsmarkedet, får beskæftigelse i helt almindelige virksomheder – som for eksempel Rema 1000 eller Bilka.

For nylig nåede KLAPjobbet et rundt jubilæum. Siden opstarten har 3.000 personer nemlig været i KLAPjob, og det har kommunerne sparet en del penge på, samtidig med at en gruppe borgere har fået hævet livskvaliteten.

Det gælder blandt andet i Halsnæs Kommune, fortæller formand for udvalget for ældre og handicap Thue Lundgaard Curry (EL):

- Vi har en gruppe borgere, der er gladere og mere tilfredse, end de ellers ville være. De får en højere livskvalitet. Jeg tror da i det hele taget, at det ville være svært at finde en kommune, som synes, at det er en negativ ting, siger han.

Kommunerne sparer

Selvom Thue Lundgaard Curry ikke mener, at det er de økonomiske incitamenter, som gør, at KLAPjob-ordningen i hans øjne er en succes, så er der penge for kommunerne at spare på ordningen.

Det er Landsforeningen LEV, der varetager udviklingshæmmedes interesser, som står bag KLAPjob-ordningen. Og en undersøgelse herfra viser, at for hver førtidspensionist med kognitivt handicap, der kommer i skånejob, kan en kommune i gennemsnit spare mindst 66.000 kroner om året.

  - Sidste år hjalp vi 400 personer i job med KLAPjob-ordningen. Hvis man ganger det op med 66.000, har man den årlige besparelse. 

Det skyldes blandt andet, at borgernes behov for bostøtte bliver mindre, når de er sociale med medarbejderne på jobbet, og at indsatser i beskyttede værksteder ikke længere er nødvendige, siger politisk konsulent for uddannelse, arbejdsmarked, sundhed, kommunikation i Landsforeningen LEV, Thomas Holberg.

- For LEV er det naturligvis borgeren og ikke økonomien, som er afgørende. Men vi ved jo godt, at sidstnævnte betyder noget i kommunerne. Det økonomiske potentiale på dette område skal ses i lyset af, at vi sidste år hjalp 400 personer i job med KLAPjob-ordningen. Med en kommunal nettogevinst på 66.000 per borger kan det godt mærkes. Og den besparelse kommer igen året efter, hvis borgeren bliver i job, siger han.

Derudover viser en anden undersøgelse, som landsforeningen står bag, at 75 pct. af dem, der har været i KLAPjob, stadig har tilknytning til arbejdsmarkedet et år efter, at de kommer i job.

- Det er ret højt, når man tænker på, at det jo også er mennesker med helbredsudfordringer. Og blandt de 75 pct. er der også folk, som overgår til fleksjob. Så med tiden forsvinder borgerne forskellige steder hen, forklarer Thomas Holberg.

Købmænd med store hjerter

En af de virksomheder, som tager imod personer i KLAPjob, er Rema 1000. Her er 300 personer lige nu ansat som KLAPkollega, fortæller HR-direktør i virksomheden, Michael Skou.

- Vi vil gerne være landets mest værdibaserede virksomhed, og her mener vi, at en af måderne at blive det på er at afspejle det samfund, vi er en del af. Der skal selvfølgelig også tjenes nogle penge. Det er det, vi er sat i verden for. Men vi har mange købmænd med store hjerter, som gerne vil gøre noget ekstra, siger han.

Derfor er der også råd til at bruge de penge, som det faktisk koster virksomheden at have 300 mennesker i KLAPjob. Også selvom det en gang imellem kræver meget mere af den enkelte købmand, end at de bare passer deres arbejde:

- Vi har mange købmænd, som har involveret sig langt ud over det arbejdsmæssige. I nogle tilfælde har vi købmænd, som har været med til de svære samtaler hos kommunen. Vi har købmænd, som kommer forbi og hjælper med at hænge ting op på væggene. Vi har på den måde købmænd, som lever med i personens liv og hverdag. Det går selvfølgelig lidt ud over arbejdspladsen, og det kræver, at man har tiden og ressourcerne til det. Og et hjerte, der gør, at man oprigtigt vil gøre det, siger Michael Skou.

Fleksjob på vej

Men selvom KLAPjob, som ordningen ser ud i dag, ifølge både virksomheder, kommuner og Landsforeningen LEV er en succes, er der stadig et udviklingspotentiale. Derfor er LEV nu gået i gang med at udvikle fleksjob under ordningen i samarbejde med udvalgte kommuner, fortæller Thomas Holberg:

- Som udgangspunkt er vi startet med LEVs egen målgruppe, nemlig mennesker med udviklingshæmning, hvor KLAPjob har en bredere målgruppe, nemlig også personer med autisme og ADHD.

Skånejob og fleksjob

Skånejob kaldes på forvaltningssprog for løntilskud for førtidspensionister og tildeles, som begrebet antyder, kun til personer på førtidspension.

Fleksjob kan tildeles mennesker, som ikke kan klare et job på normale vilkår, men ikke er berettiget til førtidspension.

Men modsat skånejob, hvor KLAPjob-ordningen leverer en stor del af de skånejob, som besættes hvert år, er der indtil videre kun etableret 20 fleksjob under ordningen.

- Der er nogle udfordringer i fleksjob-ordningen i forhold til den målgruppe, vi taler om her. Noget af det handler om, at mange ikke får tilkendt fleksjobbet. De er i et afklaringsforløb, hvor kommunerne forsøger at finde ud af, hvad borgerne kan i forhold til arbejdsmarkedet, så de er bare i lang sagsbehandling i stedet for at nå dertil, hvor de får tilkendt et fleksjob, siger Thomas Holberg.

Om KLAP

KLAP står for Kreativ langtidssigtet arbejdsplanlægning

KLAPjob er en indsats under Landsforeningen LEV, som laver skånejob og fleksjob til mennesker på førtidspension med udviklingshæmning og andre kognitive vanskeligheder.

Ud over Rema 1000 tager blandt andre også Bilka, Region Midtjylland og Matas imod klapjobbere. Og siden ordningen blev indført, har 3.000 personer være i skånejob gennem Klapjob.

Borgerne tjener mellem 40-50 kroner i timen. Som udgangspunkt arbejder klapjobberne ikke fuldtid.

Mød Lars Lange, som arbejder i et KLAPjob, her.

Arbejdsmarked

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57