Udsættelser er tegn på at der bliver flere fattige

Flere lejere end nogensinde før blev sat på gaden i 2009, og kommunerne kan ikke afhjælpe problemet. Det bunder nemlig i stigende fattigdom, mener både en forsker og landets boligselskaber.

tema: fattigdom

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Rekordmange danskere blev i 2009 sat ud af deres lejlighed. Og trods god vilje kan kommunerne ikke gøre andet end at symptombehandle. 

Det siger flere af de boligselskaber, der har sagerne helt tæt på i deres dagligdag. Og de bakkes op af forskningen på området. Det stigende antal udsættelser tolkes som et udslag af et stadigt større fattigdomsproblem i samfundet.

”Det nye inden for de seneste år er, at en række af de mere almindelige lavindkomstgrupper bare ikke har økonomien til at blive boende. Det tyder på, at der er et skjult voksende fattigdomsproblem, som rammer nogle mennesker ekstremt hårdt,” siger Jesper Nygård, administrerende direktør for KAB.

Den samme melding får Boligselskabernes Landsforening fra flere andre af landets boligselskaber, fortæller foreningens direktør, Gert Nielsen. 

”Det er vores vurdering, at den her stigning er en konkret indikator på udviklingen af et fattigdomsproblem af mere generel karakter. De lave overførselsindkomster, starthjælp, introduktionsydelse og kontanthjælpsloft, gør, at flere mennesker ryger ud, fordi de simpelthen ikke har tilstrækkeligt eksistensgrundlag,” siger Gert Nielsen.

Gunvor Christensen er ph.d. ved det Nationale Center for Velfærdsforskning, SFI, og har forsket i, hvad der kendetegner den gruppe mennesker, der bliver sat på gaden i fogedsagerne.

”Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at udsættelserne er en indikation på, at der er fattigdom i samfundet. Og når antallet af udsættelser stiger, så siger det også noget om fattigdom. De to ting hænger helt klart sammen,” siger Gunvor Christensen.

Et forsørgelsesproblem

Størstedelen af de mennesker, der sættes på gaden, hører til blandt samfundets svageste. Det er folk, som i en årrække har tjent væsentligt mindre end lejere generelt og ofte har fået oparbejdet en stor gæld baseret på dyre lån. 

Forskeren og boligselskaberne er enige om, at det ligger uden for kommunernes muligheder at gribe fat om problemets egentlige rod. Selv med de ekstra redskaber, som kommunerne fik til rådighed med lovændringen i sommer.

”Vi kalder ikke kommunerne for skurke. En betydelig del af problemet er et forsørgelsesproblem, som er svært at løse, hvis ikke man vil adressere nogle af de besparelser, man har lavet på overførselsindkomsterne. Og der er kommunernes mulighed jo begrænset,” siger Gert Nielsen fra Boligselskabernes Landsforening.

Gunvor Christensen fra SFI peger på, at en reel løsning kræver en bredere samfundsmæssig tilgang, som kommunerne ikke har mulighed for at føre ud i livet. 

Og da tab af arbejde kan føre til, at en borger i sidste ende bliver sat ud af sin bolig, ser Gunvor Christensen med bekymring på den stigende arbejdsløshed.

”Jeg tror slet ikke, vi har set toppen endnu,” siger hun.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet