Udlændinge vil lære om det danske sundhedsvæsen

Undervisning i det danske sundhedsvæsen i forbindelse med integrationsprocessen er ikke lovpligtig, og få kommuner vælger derfor at gøre det. Alligevel viser nyt forskningsresultat, at der er interesse for at lære mere.

viden

Af Søren Engelbrecht | [email protected]

Dansk forskning peger på, at ikke-vestlige indvandrere og flygtninge ikke har tilstrækkelig viden om det danske sundhedsvæsen og hvordan man bruger det. Det betyder eksempelvis, at de bruger skadestuen og andre akutfunktioner mere end nødvendigt, og det skaber utilfredshed hos både dem og personalet. Alligevel er det ikke påbudt i kommunernes integrationsarbejde, at de skal lære flygtninge og andre ikke-vestlige indvandrere, hvordan det danske sundhedsvæsen hænger sammen.

Et  forskningsprojekt på Københavns Universitet er i gang med at undersøge, hvilken effekt det har, hvis der rent faktisk bliver undervist i brugen af det, og derfor gennemførtes der 2012 og 2013 et interventionsprojekt i samarbejde med to sprogskoler; Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter, VSK, og CBSI. Både indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt flygtninge, som i forvejen gik på skolen, deltog i projektet, hvor den ene gruppe fik en brochure med information om sundhedsvæsenet, mens den anden gruppe fik informationen som en integreret del af undervisningen.

”Vi ser, at indvandrerne har en motivation for at lære det, og derved sidder læringen bedre fast.”

Alle resultaterne af undersøgelsen ligger ikke klar før om et til to år, men forskerne har netop publiceret det første delresultat, der viser, at deltagerne var meget begejstrede for det nye pensum. I gruppen, der fik undervisning i sundhedsvæsenet, mente 92 procent, at det var vigtig viden, og halvdelen ville gerne lære endnu mere. Og det ser forskerne flere perspektiver i, fordi deltagerne finder informationen relevant.

- Og selvom vi ikke i denne del af undersøgelsen kan måle og veje, om de bruger den i deres dagligdag, så ved vi, at de diskuterer informationen med deres familie og venner, siger Signe Smith Jervelund, der er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og leder af forskningsprojektet.

Opbakning til projektet

Helle Valentin, der er projektchef på VSK og stod i spidsen for interventionsprojektet på skolen, er meget tilfreds med processen og glæder sig til at se de endelige resultater. Hun bider også mærke i den positive respons fra deltagerne, og ifølge hende var de vestegnskommuner, der samarbejdede, glade for initiativet, fordi de førhen oplevede et manglende kendskab til sundhedsvæsenet blandt deres borgere med indvandrerbaggrund.

- Kommunerne sagde dengang, at de prøvede sig frem uden at vide, hvordan de skulle gribe udfordringen an, siger Helle Valentin og fortsætter:

- Hvis man lagde undervisningen i sundhedsvæsenet ind i nogle institutioner, som i forvejen betjener de her borgere, kunne man måske få noget ekstra output ud af det arbejde, vi laver i forvejen.

Signe Smith Jervelund håber også, projektets resultater kan sætte gang i nogle ting, og selvom disse resultater ikke er banebrydende, så understreger hun, at det stadig skal påvises.

- Det er vigtigt at have dokumentationen i orden, hvis det her budskab skal formidles til de rette beslutningstagere. Vi ser, at indvandrerne har en motivation for at lære det, og derved sidder læringen bedre fast, siger hun.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet