Udkanten lider når højskolerne forsvinder

Højskolerne i udkantsområder dør i disse år. Det har store konsekvenser for lokalsamfundene, siger flere borgmestre.

højskoler

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Højskoledøden har ramt Danmarks udkantsområder. Ærø, Samsø, Assens og Aalbæk i Nordjylland er blandt de lokalsamfund, som siden 2009 har måttet vinke farvel til den lokale højskole.

Dermed kan de danske yderområder føje endnu en deprimerende statistik til den lange række forhold, der dræner udkanten for indbyggere og hjernekraft og udhuler skattegrundlaget i en lang række kommuner. Og med højskolerne forsvinder noget af den ilt, som holder udkanten flydende.

- Højskolen var meget aktiv. De lokale beboere var med til mange arrangementer i dens regi. Højskolen gjorde i det hele taget en stor indsats for lokalsamfundet, siger Jørn C. Nissen, konservativ borgmester på Samsø.

Højskolen på den lille ø med knap 4000 indbyggere lukkede i 2012. Siden da har de lokaler, der husede skolen, stået tomme.

- Siden skolen gik ned, har det bekymret os meget, hvilken betydning det ville have for det politiske og kulturelle liv på øen, siger Jørn C. Nissen.

I Assens kommune er to højskoler lukket indenfor de sidste fire år. Først måtte Køng Idrætshøjskole dreje nøglen om i 2009, og i 2012 måtte Højskolen på Helnæs give op.

Lukningen kunne især mærkes på Helnæs, fortæller Finn Brunse, socialdemokratisk borgmester i Assens:

- Det er et tab først og fremmest for Helnæs, men også Assens. Højskolens tilstedeværelse betød, at der kom nogle folk udefra. Og så betyder højskolernes mellemfolkelige tradition meget for lokalområdet. Højskolerne har altid spillet en politisk rolle, siger Finn Brunse og tilføjer:

- For Helnæs var højskolen desuden lig med et betydeligt antal arbejdspladser.

Storbyen er en magnet

Bjarne Madsen, professor ved Center for Regional- og Turismeforskning, peger på, at unges adfærdsmønster ved valg af studieby og rejsedestinationer er ved at blive overført til højskolevalg. Storbyen trækker som aldrig før.

- Unge mennesker flytter til steder med en stor befolkningstæthed. Det går igen i deres turismeadfærd, og det gør sig nok også gældende her. Man skal nemt kunne komme til en storby, siger han.

Det er formentlig også nemmere at tiltrække de rigtige faglige kapaciteter, hvis man er tættere på en større by, vurderer Bjarne Madsen:

- Lærerkorpsets kompetencer er vigtige for at tiltrække en tilstrækkelig stor elevmasse. Du skal kunne tilbyde noget meget unikt, hvis du er i udkanten.

Gunnar Lind Haase Svendsen, professor ved Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, vurderer, at det vil være svært at ændre på unges valg af højskole.

- Italesættelsen af disse kommuner og byer som udkantsdanmark eller ‘den rådne banan’ er med til at skræmme folk væk. Unges præference er nærmest automatisk at være omkring de store byer, selvom vores undersøgelser viser, at livstilfredsheden er størst ude på landet, siger han.

Elevtallet på højskolerne er de seneste år steget moderat. Det er typisk de store højskoler med gode transportmuligheder, der klarer sig godt. En række højskoler har desuden stor succes med at have markedsført sig på nogle specielle linjefag og en stærk branding.

- Det er stærkt bekymrende, at højskolerne i yderområder dør. Elevtallet er godt nok stigende på landsplan, men antallet af højskoler er faldende. Det betyder, at der er flere steder i lokalsamfundene, hvor folkeoplysningen og kulturelle mødesteder forsvinder, siger Helga Kolby Kristiansen, formand for Folkehøjskolernes Forening.

Hun peger på, at de små højskoler blev hårdt ramt, da VK-regeringen i 2010 med en ‘genopretningsplan’ fjernede tilskuddet til højskolernes korte kurser. Det betød, at der årlig forsvandt cirka 55 millioner kroner i statsstøtte til højskolerne. S og SF lovede efterfølgende, at højskolerne ville få penge retur, hvis de kom til magten, men i S-SF-R-regeringens udspil til en ny højskolelov er der ikke afsat nye penge til de korte kurser.

I stedet har kulturminister Marianne Jelved i udspillet lagt op til, at både eksisterende og nye højskoler skal kunne optage et favorabelt 10-årigt lån fra staten, så eksempelvis en nystiftet højskole ikke nødvendigvis skal finde mange millioner til køb af bygninger.

- Vi vil klart foretrække, at man genindførte støtten til de korte kurser. Men vi håber selvfølgelig, at de nye lån kan få en positiv betydning for oprettelsen af nye højskoler, siger Helga Kolby Kristiansen.

Tomme lokaler

På Samsø har politikerne uden held forsøgt at rejse penge gennem Arla-fonden til en madlejrskole i den gamle højskoles lokaler. Bygningerne har været på tvangsauktion, men der er stadig ikke fundet en ny ejer.

- Vi håber, at der kommer nogen udefra, som kan se nogle muligheder i at lave en ny skole på øen, siger Jørn C. Nissen, der mener, at den gamle højskole gav nyt liv til Samsø.

- Det skete jo, at der var nogen, som blev på øen, og det var vi meget begejstrede for, siger han.

I Assens Kommune har kommunalpolitikerne overvejet, om kommunen skal købe den gamle højskole på Helnæs, men lokalerne er stadig ejet af boet efter højskolen. Finn Brunse ser helst, at det bliver en ny skole, der overtager stedet.

- Vi skal sikre os, at bygningerne bruges til noget lignende. Men vi er selvfølgelig klar til at være så fleksible som overhovedet muligt rent planmæssigt fra kommunens side. Sådan nogle lokaler har ikke godt af at stå tomme særlig længe, siger Assens-borgmesteren.

Diget Sundhedshøjskole ved Aalbæk, der lukkede i 2011, er stadig til salg. Fra politisk side har man forsøgt at hjælpe med at få etableret en miljøhøjskole, hvor man skulle arbejde med alternative energikilder, men ideen viste sig ikke at være flyvefærdig. Lokalerne står derfor tomme.

- Det var i lang tid svært at holde sundhedshøjskolen i live. Og det er i det hele taget svært at trække folk til, siger Lars Mejlvang Møller, borgmester i Frederikshavn.

Jørgen Arbo-Bæhr, kulturordfører for Enhedslisten, foreslår, at kontanthjælps- og dagpengemodtagere skal kunne tage både lange og korte kurser på højskolerne. Det skal give flere elever på højskolerne.

- Vi skal give flere mulighed for at gå på højskole. Det skal kunne være en del af et aktiveringsforløb, siger Jørgen Arbo-Bæhr og tilføjer, at de arbejdsløse selv skulle betale kursusforløbene ud af deres kontanthjælp og dagpenge.

Enhedsliste-ordføreren mener desuden, at der fra det offentliges side skal gøres særlig meget for at promovere højskoleophold i udkanten for arbejdsløse.

Børn & unge

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet