Forslaget til den lov, som skal udmønte de bebudede udgiftslofter på henholdsvis stat, kommune og regioner, er nu sendt til behandling i Folketingents Finansudvalg.
Der er på forhånd fundet flertal for lofterne med den politiske aftale om regeringens Vækstplan DK.

Lofterne er i hovedtræk opdelt på kommuner, regioner og stat. Det statslige og regionale loft er yderligt underopdelt, mens det kommunale loft svarer til økonomiforhandlingernes serviceramme. Kommunernes anlægsudgifter er dermed undtaget.

Staten
For staten opdeles udgiftsloftet i et loft for driftsudgifter og et loft for indkomstoverførelser. Anlægsudgifter er i udgangspunktet undtaget fra udgiftsloftet, og for indkomstoverførelser er også ledighedsrelaterede indkomstoverførelser og udgifter til løntilskud samt driftsudgifter til aktivering undtaget.

Regioner
Det regionale udgiftsloft opdeles mellem et loft for sundhedsområdet og et loft for regionale udviklingsopgaver. Herudover lægger loven om udgiftslofter op til en skærpet central økonomiopfølgning i tilfælde, hvor en regions likviditet udvikler sig kritisk.
I praksis betyder det en skærpet granskning af økonomien, hvis likviditeten efter kassekreditreglen når under 1.000 kr. pr. indbygger.

Kommuner
Herudover indføres der krav om, at kommuner skal have overskud på den løbende drift. Det skal modvirke, at løbende drift finansieres ved lånoptagning eller træk på kassekreditten.
Kravet om overskud gælder imidlertid kun for budgettet. Det vil ikke blive håndhævet i forhold til regnskabet.

Vækst i forbrug
I udgangspunktet placeres rammen for de kommende års vækst i de offentlige udgifter under det statslige udgiftsloft. Finansministerens bemyndiges så til at omfordele mellem regioner, kommuner og stat gennem aktstykker, der vedtages i Folketingets Finansudvalg.