Udgifter stiger til fysioterapi

På fem år er kommunernes udgifter til fysioterapi steget med mere end en femtedel. Kommunerne bondefanges, lyder kritikken. Sludder, siger Danske Handicaporganisationer.

kontrol

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Borgerne har de seneste fem år fået stadig flere gratis behandlinger ved fysioterapeuter. Fra 2008 til 2012 er kommunernes udgifter således steget fra 679 millioner kroner til 835 millioner kroner. Og det er et pres, man mærker ude i kommunerne. Blandt andet i Struer.

- Det er en stigende udfordring, og det er klart, at borgerne ikke skal mærke, at vi ikke har penge, så vi må ud og søge om merbevillinger, og hvad vi nu ellers kan gøre for at få tingene til at hænge sammen, siger Anna Marie Brix Poulsen (DF), formand for sundhedsudvalget i Struer.

Også Faaborg-Midtfyn har mærket stigningen, og det har fået kommunen til at tænde advarselslamperne over for Folketingets sundheds- og forebyggelsesudvalg.

- Kommunerne, der i 2008 fik overdraget myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi fra regionerne, er uden reel mulighed for indflydelse, styring og kontrol og må ”passivt” se til, at udgifterne er løbet løbsk, skrev kommunen således i et notat i december måned.

Udvidede målgruppen

Mens det er kommunerne, der betaler, så er det læger, der henviser borgerne til den vederlagsfri fysioterapi. En borger kan som udgangspunkt få op til 20 behandlinger, men en fysioterapeut kan anmode en læge om flere behandlinger, hvis denne finder det nødvendigt for borgerne.

Også Fredensborg har oplevet en afmagt over den manglende kontrol med udviklingen. Derfor anmodede Fredensborg i 2011 om som frikommune at få mere ansvar og indsigt i de patienttilfælde, hvor der gives adgang til mere end 20 behandlinger. Som begrundelse skrev Fredensborg blandt andet, at man vil reducere omfanget af den fysioterapi, som ”ikke er fagligt begrundet”.

Danske Handicaporganisationer ryster imidlertid på hovedet over denne type udfald mod ordningen. Formand Stig Langvad forklarer, at stigningen er helt naturlig, fordi en lovændring i 2008 udvidede målgruppen til ikke kun at være svært fysisk handicappede, men også til  at omfatte visse personer med progressive sygdomme.

- Der er ikke noget dramatik i det her. Det er kommunerne, der forsøger at skabe en eller anden illusion om, at det her er løbet helt galt. Men det er det ikke, siger Stig Langvad.

Underminerer tilliden

Den 20. marts i år kom Økonomi- og Indenrigsministeriet netop med et forslag, hvor man som frikommune kan få mere indsigt i og indflydelse på behandlingen. Stig Langvad advarer mod på denne måde at sammenblande kommunernes og lægernes roller.

- Der ligger ikke i myndighedsansvaret, at kommunerne skal ind og være overdommer i forhold til en sundhedsfaglig vurdering. Den skal lægen stadig udføre. Ellers underminerer det jo lægens sundhedsfaglige vurdering og tilliden til systemet. Og det er noget skidt, siger han.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet