Ud af børnebandens skygge

Tiden er ved at rinde ud for Emilie Turunens politiske karriere. Den 29-årige socialdemokratiske europaparlamentariker trækker stikket til Bruxelles i maj for at hellige sig et deltidsstudie i politisk økonomi ved London School of Economics and Political Science. Hun vil samtidig afsøge sine muligheder for et job udenfor politik.
I et interview med Berlingske blev Turunen citeret for, at hun ville ud i 'det private' erhvervsliv, men hun afviser ikke, at tiden efter politik kan lægges i en organisation eller i det offentlige.

- Det kom til at lyde meget målrettet og specifikt. Jeg er i en proces, hvor jeg prøver at kortlægge, hvad jeg har lært de sidste fem år, og så afsøger jeg, hvad mine muligheder er. Det kan være i organisationsverdenen eller i det offentlige. Men jeg er lidt tiltrukket af den private sektor, hvor jeg tror jeg kan lære rigtig meget, siger Emilie Turunen til Kommunen.

SF’s unge kuld
Emilie Turunen har på mange måder været den ‘internationale gren’ i SF’s såkaldte ‘børnebande’, der bestod af blandt andre Thor Möger, Mattias Tesfaye, Astrid Krag, Jesper Petersen og Nanna Westerby. Da Villy Søvndal blev SF-formand i 2005, blev partiets politik og bevægelse mod magten og midten i betydelig grad udstukket af denne gruppe unge.

Alle de nævnte med undtagelse af sundhedsminister Astrid Krag er siden formands­valget i SF i 2012 ‘konverteret’ til Socialdemokraterne.
Emilie Turunen er efter bruddet med SF nået frem til, at hun nok altid har været socialdemokrat. Og det vel at mærke, selvom Turunen har været formand for SF Ungdom (SFU), som tiltrak nye med­lemmer i hobetal i 00’erne.

- Det er svært at skrive sin historie baglæns. Jeg har været rigtig glad i SF. Men dengang, hvor jeg meldte mig ind i SFU, der kunne jeg nok lige så godt have meldt mig ind i socialdemokraternes ungdom. Så måske har jeg i virkeligheden altid været socialdemokrat. Mange af de ting, som vi unge SF’ere stod på mål for, var meget socialdemokratiske. Det handler om det grundlæggende syn på arbejdsmarkedet, økonomi og hvordan man er et regeringsparti. Det handler om forholdet mellem ret og pligt. Det var også der, vi havde store konflikter internt i SF. I dag er SF et regeringsparti, der lægger sig rimelig let ned, siger Emilie Turunen.

Ophører dit fællesskab med Tesfaye, Möger, Westerby, Krag og Petersen helt nu?

- Jeg har rigtig mange gode venner i politik. Jeg håber da, at jeg kommer til at se mange af de folk, som jeg kender fra min tid i SF og S. Jeg håber at holde kontakten til det politiske miljø.

Hvilket aftryk mener du jeres gruppe af unge, tidligere SF’ere har sat på dansk politik?
- Jeg har lidt modstand imod at blive sat i bås på den måde. Portrættet af børnebanden var tit meget kynisk som en slags karriereklub, og det var det ikke. Jeg vil egentlig gerne tages alvorligt som mig selv. Jeg synes, at jeg har sat mit eget aftryk ved mit lovgivende arbejde i parlamentet.

Magtens væsen
Hvad er den vigtigste erfaring som du har gjort dig om magtens cirkler efter fem år i Bruxelles?
- Noget af det mest interessante er, at hvis man vil have ting igennem og rejse dagsordener, så skal man kunne rejse alliancer. Det gælder både i parlamentet, men også ude af huset. Man skal kunne skabe opmærksomhed om sin dagsorden. Politik handler rigtig meget om gode og tillidsfulde samarbejdsrelationer. Det hand­ler om at finde fælles interesser. Man skal vide, hvad der er det vigtigste for en selv, og hvor man er villig til at bøje sig. Man kommer ikke særlig langt ved at være stejl. Der er nogle gange et misforhold mellem, hvordan politik kommunikeres og hvordan det praktiseres. Mange danskere vil have godt af at se, hvordan det foregår bag scenen. Meget af den politiske debat handler om at gøre hinanden mere ekstreme, end man er. Det burde være mere sagligt.

Som europaparlamentariker har du været meget kritisk overfor finanssektoren. Du har advokeret for strammere regulering af bankerne, tordnet mod rentemanipulation og promoveret Tobin-skatten - frygter du, at det kan hæmme dine muligheder for at gøre karriere i den private sektor?
- Jeg synes ikke, at det er nogen spids venstrefløjsdagsorden at ville have en sund finanssektor. Virksomheder i dag tænker i kompetencer, og der har jeg fået en del med fra politik.

Ville du ikke være perfekt som lobbyist med dit politiske netværk?
- Det ville ikke være det første job, som jeg ville lede efter. Jeg vil gerne bruge min erfaring indad til, men jeg vil helst ikke gå rundt og banke på gamle kollegers døre.