I mere end 30 år har Peer Ravn arbejdet med at skabe vildere natur i Danmark. Han er biolog og har som konsulent samarbejdet med en lang række kommuner i forskellige indsatser på naturområdet. Gennem de 30 år har danskernes syn på natur og biodiversitet gået igennem store ændringer. 

Det bedst eksempel herpå er måske den statslige konkurrence om “Danmarks vildeste kommune”. Samtlige 98 kommuner har deltaget i konkurrence. En stor del af kommunerne har dog også fået henvendelser fra undrende borger, der ikke forstod meningen i, at der nu eksempelvis skulle gro ukrudt, hvor den før blev luget væk. Løbende er forståelse for biodiversitet og vild natur vokset, og mandag kunne miljøminister Lea Wermelin afsløre vinderen af den første udgave af konkurrencen. 

Ganske passende har Peer Ravn selv været dybt involveret i vinderprojektet som assisterende projektleder. Man kan ligefrem sige, at han har haft hænderne dybt nede i de vandhuller, det hele drejer sig. 

På Knudshoveds Odde i Vordingborg Kommune er Peer Ravn en del af et trekløver, der på hver sin måde har spillet en nøglerolle i at udvide og forbedre naturen i det store naturområde, som nu svarer til næsten 400 fodboldbaner – blandt andet til gavn for klokkefrø, hvis karakteristiske og melodiske kvækken har været udrydningstruet. 

- Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal gøre noget for Danmarks biodiversitet, er vi nødt til at arbejde med store områder som Knudshoveds Odde, siger Peer Ravn. 

Og arbejdet kræver, at man kan får skabt en fælles vision, som alle parterne kan se sig selv i, påpeger han. Nøglen til projektet ligger derfor ikke blot i det konkrete med udsætning af heste, opkøb af jord og genskabelse af naturlige vådområder, men i lige så høj grad at sikre, at alle kan se gevinsterne.

En ny retning for historisk gods

Familien Oxholm har gennem årene været helt centralt i Vordingborgs naturpleje på Knudshoveds Odde. Nicolai Oxholm Tillisch er sjette generation af Oxholm-familien, som tager vare på Rosenfeldt Godset, der har været i familiens eje siden 1844. Han overtog godset i 2019, da han var 33 år gammel, og administrerer godt 2.500 hektar konventionelt landbrug. 

Vordingborg Kommune har længe haft et tæt samarbejde med Rosenfeldt Gods om blandt andet bevarelse af klokkefrøen. Peer Ravn henvendte sig for en del år tilbage til Nicoali Oxholm Tillischs far med idéen til en større indsats for klokkefrøen, men projektet blev i første omgang skrinlagt. 

Da der senere opstod mulighed for at sikre en del af finansieringen gennem staten og EU, tog Peer Ravn og Carsten Horup fra Vordingborg Kommune igen fat på projektet og henvendte sig nu til den næste generation af forvaltere på Rosenfeldt Gods.

Denne gang var tiden den rette, og Nicolai Oxholm Tillisch tog 110 hektar af sin jord ud af brug, som nu bliver til urørt natur. 

- Vi taler utrolig meget om, at vi skal passe på naturen og have mere og bedre natur. Det er vigtigt, at vi gør det de rigtige steder, og vi havde her allerede eksisterende natur lige ved siden. Det gav derfor rigtig god mening at koble en del af vores jord til det eksisterende område og bygge det endnu stærkere, siger Nicolai Oxholm Tillisch

Tiderne skifter

For tyve år siden, kunne sådan et projekt ikke lade sig gøre, fortæller han. 

- Det er noget, vi alle taler om, og jeg mener, at det er det rigtige at gøre. Det er et fantastisk projekt, men jeg har også en økonomi, som jeg skal have øje for. Jeg kan ikke bare sælge alt min jord til natur, for så har jeg ikke noget at leve af, men her gav bare rigtig god mening, siger Nicolai Oxholm Tillisch. 

Netop forståelsen for de forskellige hensyn og interesser for den lokale bedrift, kommune og biodiversiteten har været afgørende for samarbejdet. Derudover har man udnyttet de forskellige parters viden og kundskaber til et fælles bedste. 

- I bund og grund har det handlet om, at vi skulle aflevere noget jord, men vi har også hjulpet til, der hvor vi kunne med vores maskiner og på den måde taget ejerskab over projektet, siger Nicolai Oxholm Tillisch. 

Rosenfeldt Godset har dyrket jorden i området i 30-50 år. Der har derfor været årtiers af erfaring med jorden at trække på – også selvom der selvfølgelig er forskel på en hvedemark og en kløver- og blomstereng. 

En konkurrence med flere vindere

I Vordingborg Kommune har Carsten Horup bundet trådene sammen omkring projektet. Han peger som de andre på, at nøglen til succes har været det gode samarbejde mellem parterne.

- Vi har inddraget godset i alt, hvad der foregår. Vi holder jævnligt møder med dem, og de bidrager med at udføre projektet med deres maskiner og medarbejdere. Det fordrer den gode dialog, når de hele tiden er med i, hvorfor vi gør, som vi gør, siger Carsten Horup. 

Derudover har kommunen arrangeret en række borgermøder, hvor man løbende forklarer borgerne, hvordan udviklingen ser ud. Og det er vigtigt at inddrage borgerne, understreger Carsten Horup. 

- Vi har lært, at en god dialog med både lodsejere og borgere giver fantastiske resultater, siger Carsten Horup. 

Carsten Horup roser desuden konkurrencen for at have give kommunerne et skub og støtte til at formidle deres indsatser for øget biodiversitet over for borgerne – og ikke mindst aktivere borgernes konkurrencegen. 

- Det er ikke længere ‘bare’ noget kommunen kommer med. Det er faktisk noget, som er vigtigt for alle landets kommuner, og der er én mio. kr. på højkant. Det har været vigtigt for mange, og det er en historie, som vi har kunne arbejde ind i med borgerne, siger Carsten Horup og tilføjer: 

- Der har været noget på spil og en bevidsthed om, at vi godt kunne vinde. Det har været en ekstra motivationsfaktor, og det er også noget, vi har kunne vise frem til vores lokalpolitikere. Vi er alle lidt nogle konkurrencemennesker. 

Gevinst for hele regionen

Det var i sin tid Peer Ravn, der fik idéen til projektet ved Knudshoveds Odde. Han tog idéen med ud til Nicolai Oxholm Tillischs far for godt otte år siden, da de i forvejen havde etstærkt samarbejde, som gennem årene blot er blevet mere sammentømret. Det samarbejde kan hele området nu høste frugterne af – og det er ikke kun klokkefrøen og sommerfugle, der nyder godt af det nye, større og vildere naturområde. 

- Sådan et landskab er rigtig godt for både klimaet og naturen, men også for Danmark som turismedestination. Der er millionvis af mennesker syd for grænsen, som gerne vil besøge Danmark. Dermed kan vi styrke både det lokale og regionale gennem projektet, siger Peer Ravn. 

Derudover har forskning vist, at naturområder kan hjælpe stressede borgere. Her kan de større naturområder ligeledes noget, som de mindre parker og områder ikke kan. Desto større området er, desto mere kan vi blive afkoblet digitalt, påpeger han. 

Der er altså flere fordele at høste gennem indsatser for biodiversitet. For Peer Ravn har projektet desuden været den helt rette hylde for den passionerede biolog – som en fisk i vandet eller en padde i sit vandhul. 

- Jeg er endt et sted, hvor jeg arbejder med det, jeg var skabt til, fortæller han.

Peer Ravn er allerede i gang med det næste projekt, denne gang ved Strandegaard i Faxe Kommune.