Transport spænder ben for grøn omstilling i kommunerne

Energiforbruget til transport er landkommunernes største udfordring, og de løsninger, som fungerer i større byer – øget cyklisme og elbiler –, er ofte ikke en mulighed, når man bor på landet

transport

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Grøn omstilling er på alles læber. I København har kommunen netop fremlagt sin plan for at blive CO2-neutral og opfordrer borgerne til at lade bilen stå og tage cyklen på arbejde. Men det er ikke i alle dele af Danmark, at en opfordring som den vil have nogen effekt. I landkommunerne er langt de fleste afhængige af bilen som transportmiddel, og man ser oftere to biler parkeret i garagen end en eller ingen.

I Favrskov Kommune er formand for teknik og miljøudvalget Charlotte Green (K) godt klar over udfordringerne.

- Det største problem er energiforbruget til transport: Hvordan får vi alternative drivmidler ind i transportsektoren? Alle herude har en bil – eller næsten alle i hvert fald-, så det udgør en stor andel af det samlede forbrug. Og efterhånden som vi får styr på mange af de andre ting, så vil det udgøre en endnu større andel, uden vi har nogle effektive redskaber til at afhjælpe problemet, siger Charlotte Green.    

Mangler redskaber
Charlotte Green er ikke i tvivl om, at transporten er kommunens største udfordring i forhold til at lave en plan for klimatilpasning.

- Jo mere vi sætter fokus på vedvarende energi, jo mere indlysende bliver det, at vi har et problem med vores transport, fordi transportsektoren jo fortsat kører på flydende brændstof. Vi er på godt og ondt en landkommune, og det giver os også nogle udfordringer. Vi har fx diskuteret, om vi skulle have elbiler i hjemmeplejen, for det kan man jo i København og større byer, men lige så snart de skal have en større rækkevidde, så er der et problem, siger Charlotte Green.

I landkommunerne skal man ofte spejde langt efter ladestanderne til elbilerne, og delebilordninger er heller ikke den mest lige-for løsning: På landet er der simpelthen for langt mellem dem, der skal køre på samme tid.

Forsker ved Aalborg Universitet Niels Agerholm har undersøgt mulighederne for alternative transportformer på landet blandt andet med udgangspunkt i Favrskov Kommune.

Han understreger, at grøn omstilling og landkommuner er svært at få til at gå op i en højere enhed.

- Den grønne omstilling er en helt særlig udfordring på landet, fordi det er meget svært at lave en grøn transport, når man samtidig har langt mellem husene. Almindelig kollektiv trafik, som vi kender det ude på landet som busser og rutebiler, er ikke et alternativ for ret mange i arbejde eller de studerende, siger Niels Agerholm.

Derfor er det i høj grad op til landdistrikterne selv at finde på alternative løsninger, fordi man ikke kan kopiere byernes infrastruktur og de logistiske forhold, der gælder i tætbefolkede områder.

- Landdistrikterne skal på en eller anden måde hjælpe sig selv. De skal i gang med en revitalisering af lokalområdet. Og en af de måder, man kunne gøre det på, er ved at lave nogle samkørselsordninger, siger Niels Agerholm.

 

Med hatten i hånden
En løsning kunne ifølge Niels Agerholm være et netværk af folk i et lokalområde, som deltager i samkørsel via en app til smart phones. En app ville gøre det muligt for brugerne at søge efter et samkørsels-’match’ i et afgrænset netværk.
Og en sådan løsning skal helst koste noget for brugerne:

- Skatteteknisk er der ikke noget i vejen for, at man tager folk op at køre, så længe det ikke kommer ud over statens kilometertakster. For den største barriere i forhold til at lade folk køre sammen, det er faktisk dem, som skal med andre op at køre. Det er dem, som står med hatten i hånden, fordi man helst ikke vil skylde nogen noget, siger Niels Agerholm.

Lige nu arbejder Niels Agerholm blandt andet på at få et forskningsprojekt op at stå på Sydsjælland og i Favrskov igen, hvor samkørselsordningerne skal testes med et par hundrede deltagere.   


Farligt og langt at cykle

Bilismen på landet bliver ikke mindsket, når det bliver dyrere for folk at have bil, tværtimod understreger Niels Agerholm.

- Problemet er, at hvis man begynder røre ved privatbilismen ved at gøre det dyrere eller sværere at have bil, så afkobler man landet, for så går det meget kraftigt ud over dem, som bor på landet. Der er ikke kollektiv trafik, det er ikke en løsning for ret mange. Og du cykler ikke ude på landet: Det er mørkt, det blæser, der er ingen cykelstier, det er utrygt – og det er også farligt, viser statistikken.

På landet cykler man ikke mere end en femtedel af, hvad gør i de større byer. Så hver gang man rører ved privatbilismen over en bred kam – hvis ikke undlader at differentiere i forhold til geografi –, rammer man landdistrikterne.

- Og straffer dem hårdt, siger Niels Agerholm.

Han mener ikke, at man kan løse problemet gennem større afgifter – og den store udfordring er, at der slet ikke eksisterer andre løsninger. Niels Agerholm vurderer, at en ordning som samkørsel måske kan rykke to–tre pct., men ikke mere end det. Derfor er CO2-udledningen på landet de næste ti år helt afhængig af, at der kommer biler, som kører længere på literen.

- Den helt store udfordring er at sikre, at man ikke udsulter nogle områder i Danmark yderligere og sætter skub i den der afvikling, mens man samtidig får nedbragt CO2-udledningen. Hvis man ønsker at bevare landdistrikterne er det korte svar, at nedbringelse af CO2-udledningen, skal ske i takt med, at vi får nye biler, som kører længere på literen, siger Niels Agerholm.

 

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet