Totalberedskab på akutbudget: Kommunerne får 220 mio. kr. i startpenge
Totalberedskab på akutbudget: Kommunerne får 220 mio. kr. i startpenge
Kommunerne kæmper stadig med at sikre et godt beredskab i tilfælde af krise. Der er kommet anbefalinger til at håndtere de mest sårbare borgere og krav om overblik over beskyttelsesrum.
Nu er der også kommet penge.
Regeringen har besluttet, at Danmark skal have et totalberedskab og har afsat en akutpakke på 1,2 mia. kr. i 2026 på beredskabsområdet.
Heraf er 220 mio. kr. til “ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser”, som skal gå til de kommunale redningsberedskaber og andre kommunale beredskabsindsatser, bl.a. materiel og nødstrøm.
- Totalberedskab betyder, at vi alle skal samarbejde om at øge Danmarks modstandsdygtighed, sagde minister for beredskab og samfundssikkerhed Torsten Schack Pedersen (V) på et pressemøde og understregede, at pengene skal bruges i 2026.
Nyheden blev taget godt imod blandt eksperter og organisationer, men et par spørgsmål står stadig ubesvaret. For hvor langt rækker 220 mio. kr. egentlig, og hvad er et totalberedskab?
Håb er ikke en strategi
Ifølge Rasmus Dahlberg, ekspert og forsker i samfundssikkerhed, er 220 mio. kr. ikke tilstrækkeligt.
- Men det er også en akutpakke, siger han og fortsætter:
- Det siger alt om, hvor langt vi er fra målet med et dansk totalberedskab, at vi finansierer det med akutpakker.
Han efterlyser et bredt og langsigtet totalberedskabsforlig – på linje med forsvarsforliget.
- Hvis beredskab og samfundssikkerhed er en topprioritet, forstår jeg ikke, at man laver brandslukning med akutpakker i stedet for et bredt forlig, der sætter retning 5-10 år frem, siger han.
Kommunerne har dog fået noget af det, de har efterspurgt, nemlig penge, og det giver håb, mener Rasmus Dahlberg.
- Håb er ikke en strategi, men en drivkraft, siger han:
- Nu har vi en platform og en sproglig ramme i form af totalberedskab at tale ind i. Der er sket et paradigmeskifte – lidt som om vi er kommet op på næste niveau i det her computerspil.
Regeringens akutpakke til beredskabet
Regeringen har samlet afsat 1,2 mia. kr. til akutpakken, som indeholder:
- 220 mio. kr. til ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser.
- 85 mio. kr. til specialisering af statsligt redningsberedskab.
- 100 mio. kr. til robustgørelse af energisektoren.
- 80 mio. kr. til nyt vandberedskab mv.
- 110 mio. kr. til beredskabsindsatser på teleområdet.
- 295 mio. kr. til robustgørelse af sundhedsområdet.
- 100 mio. kr. til styrkelse af beredskab på transportområdet.
- 30 mio. kr. til robustgørelse af DR’s udsendelsesvirksomhed.
- 180 mio. kr. til beredskabsindsatser i Grønland.
Kilde: Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
220 mio. kr. er mærkbart – men ikke nok
Selvom 220 mio. kr. ikke er nok, er det faktisk midler, der er til at mærke, vurderer Kurt Houlberg, forsker i kommunal økonomi hos Vive.
- Hvis man sammenligner de her 220 mio. kr. med, at kommunerne budgetterer med at bruge små to mia. kr. på redningsberedskab, er det en forøgelse af budgettet på lidt mere end 10 procent, siger han og fortsætter:
- Og derfor er det mærkbart. Om det er mærkbart nok, er selvfølgelig et andet spørgsmål.
Han påpeger samtidig, at 220 mio. kr. fordelt på 98 kommuner kun er lidt over to mio. kr. pr. kommune og derfor ikke en kæmpe pose penge.
- Det skal ses i forhold til, at vi som land – og dermed også kommunerne – står over for behov for massive investeringer og oprustning i forhold til beredskabet, siger Kurt Houlberg.
Pengeposen er dog en håndsrækning til kommunerne, som de givetvis vil opfatte som en god begyndelse, forklarer han og påpeger, at kommunerne nok stadig vil opleve et behov for flere penge.
Hos Danske Beredskaber kalder sekretariatschef Bjarne Nigaard akutpakken “et skridt i den rigtige retning”, men advarer samtidig:
- Hvis vi skal have et brugbart beredskab i årene fremover, er vi nødt til at have nogle varige investeringer i beredskabets innovationskraft og i den måde, vi justerer og tilpasser beredskabet på, siger han og påpeger, at en automobilsprøjte alene koster ca. fire mio. kr.
Han efterspørger nogle klare linjer for, hvad et totalberedskab skal indeholde, og hvem der har bemyndigelse til at gøre hvad.
Stadig ingen minimumskrav
Netop hvordan totalberedskabet skal se ud, er også en af Rasmus Dahlbergs pointer:
- Det er blandt andet det, ekspertgruppen, jeg sidder i, er blevet bedt om at arbejde videre med, forklarer han og tilføjer:
- Totalberedskab handler først og fremmest om samordning. Det giver en ramme, hvor man i højere grad kan udarbejde nationale vejledninger – og forhåbentlig også nationale minimumskrav.
Kommunerne har efterspurgt vejledning og fik senest konkrete anbefalinger til, hvordan de skal håndtere deres mest sårbare borgere – men ingen minimumskrav.
Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen har ad flere omgange afvist, at der vil komme minimumskrav.
Seneste afvisning kom på et samråd i Folketingets Sundhedsudvalg, hvor Kirsten Normann Andersen (SF) stillede spørgsmålet.
Forklaringen lød igen, at kommunernes forskelligheder, ekspertise i egen drift og kendskab til borgerne betyder, at de bedst selv kan vurdere, hvordan de laver den optimale beredskabsplanlægning.
Han påpegede samtidig, at det altid har været og fortsat er lovpligtigt, at kommunerne opdaterer deres beredskabsplaner, og at den kommende opdatering af beredskabsloven vil styrke opfølgningen på planerne:
- Det vil betyde, at de forbedringspunkter, som Styrelsen for Samfundssikkerhed måtte påpege i kommunernes beredskabsplaner, skal kommunerne ud fra et følge-eller-forklar-princip redegøre for, sagde ministeren og fortsatte:
- Det vil sige, at hvis der i de overordnede planer er noget, hvor Styrelsen for Samfundssikkerhed er bekymret, skal kommunen enten følge anbefalingerne eller have rigtig gode forklaringer på, hvorfor det i deres konkrete situation giver mening ikke at gøre det.
Ifølge Rasmus Dahlberg er der dog en god grund til, at debatten om ansvar og krav hænger ved:
- Der er et paradoks: Er kommunerne en sektor, eller er de ikke? I beredskabsmæssig forstand er sektorer ministerområder. Men i mange andre sammenhænge er kommunen en sektor, siger han og tilføjer:
- Det er noget af grunden til, at diskussionen ikke er blevet løst.
Selvom sektoransvaret består, mener Rasmus Dahlberg, at bedre samarbejde ikke er tilstrækkeligt.
- Det er fint nok med samarbejde og koordination. Men hvis det ikke er nedfældet i ansvar og med hjemmel i lov, holder det ikke, understreger han og påpeger, at ændringen af beredskabsloven er en start, men at næste skridt bør være en grundlæggende revision af loven.
Ti konkrete forslag
Hos KL er der også stadig en efterspørgsel på en form for national vejledning, hvilket kan ses i de ti forslag til totalberedskabet, som organisationen har sendt ud.
Heriblandt er forslag som “National plan for kriseøvelser”, “Konkrete nationale krisescenarier” og “Oprettelse af et nationalt koordinationsforum for beredskab”.
Flere af punkterne har KL tidligere gjort opmærksom på, fortæller Johannes Lundsfryd (S), som er formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, og han ser derfor regeringens udmelding om totalberedskab som et positivt skridt i den rigtige retning.
- Det, vi har manglet, er at gå fra sektoransvar til at betragte beredskab som en holdsport, hvor man arbejder sammen på kryds og tværs, siger han og tilføjer:
- Når man oplever en hændelse, er det rigtig godt, at man kan spille sammen om den, således at både virksomheder og civilsamfundsorganisationer er klar over, hvad de skal gøre, og at vi som kommuner ved, hvem det er, vi skal tage fat i.
Sektoransvaret forsvinder ikke, understreger han. Men beredskab er for vigtigt til blot at blive overladt til kommuner eller redningsberedskaber.
KL's ti forslag
1. Oprettelse af et nationalt koordinationsforum for beredskab:
I en krisesituation er der brug for, at alle aktører i samfundet står sammen, bidrager og går i en fælles retning. Med afsæt i de gode erfaringer fra bl.a. den grønne trepart foreslår KL, at der etableres et forpligtende, nationalt koordinationsforum for beredskab bestående af de relevante ministerier og samfundsaktører fra erhvervslivet, lønmodtagere, kommuner, regioner og civilsamfundet. Forummet skal danne ramme om drøftelser, der kan skabe en fælles, national retning for oprettelsen af et samlet dansk totalberedskab på tværs af aktører og sektorer, bl.a. med afsæt i de øvrige forslag, som KL peger på herunder.
2. National plan for kriseøvelser:
Det alvorlige risikobillede betyder, at der er et øget behov for at gennemføre øvelser, der forbereder myndighederne på at håndtere forskellige krisesituationer bedst muligt – både i den enkelte kommune og på tværs af kommuner, regioner og stat. Staten har meldt ud, at øvelser skal prioriteres i kommunernes beredskabsplanlægning, men ikke i hvor stort omfang, eller hvordan øvelserne skal udformes. Kommunerne har derfor brug for en national plan for øvelser af krisescenarier på tværs af myndigheder og sektorer – med vejledning og krav til øvelser.
3. Nationale rammer for krisekommunikation:
Der er brug for en klar national koordinering af roller, ansvar og kommunikationsindsatser på tværs af myndighedsniveauer, så vi sikrer en tydelig og entydig kommunikation til borgerne både før, under og efter en krise. Kommunerne gør et stort arbejde, men savner en klar udmelding og koordinering fra de nationale myndigheder. Det er fx fortsat uklart, hvordan staten under en krise vil kommunikere ud til kommunerne.
4. Konkrete nationale krisescenarier:
Der er behov for tydelige nationale scenarier for potentielle kriser og uønskede hændelser, som kan understøtte kommunernes beredskabsplanlægning, fx ved et stort og langvarigt strømnedbrud. Kommunerne har ikke forudsætningerne for at udarbejde de forskellige scenarier, da de fx ikke ved, om kommunikationslinjerne fungerer, om de har mulighed for at låne nødstrøm og nødvarme. Det nationale trusselsbillede bør oversættes og operationaliseres til en lokal kontekst, som kommunerne kan planlægge efter.
5. Nationale anbefalinger for de udsatte borgere:
Der er behov for, at staten udarbejder anbefalinger målrettet sårbare borgere med begrænset eller ingen kontakt til kommunen, fx socialt udsatte borgere, der ikke bor på et kommunalt tilbud. Det er vigtigt, da det er uklart, hvad kommunens ansvar er – om noget – og hvad der er staten og regionernes ansvar. Målgruppen vil sandsynligvis have brug for hjælp og støtte, eller risikerer at blive endnu mere sårbare under en krise. Samtidig har kommunen ikke et umiddelbart myndighedsansvar, da der netop er tale om borgere, der ikke modtager hjælp til daglig.
6. Klar hjemmel til kommunale servicemål for fjernvarme og gasforsyning:
Kommunerne har mulighed for at udarbejde kommunale servicemål for vandforsyning, som selskaberne skal leve op til. Den mulighed har kommunerne imidlertid ikke, når det gælder gas og varme. Derfor kan kommunerne ikke kræve, at varme- og gasselskaberne har nødsystemer klar, så de også kan levere varme til fx botilbud, plejehjem og haller, selvom fjernvarmen i krisesituation er nede. Det betyder, at kommunerne kan blive nødt til at investere i store nødvarmeanlæg. Derfor bør kommunerne få en klar hjemmel til også at lave kommunale servicemål for fjernvarme- og gasforsyningen.
7. Lovgivning står i vejen for instruerende aftaler med forsyningsselskaber:
Med selskabsgørelsen af affalds- og varmeområderne samt en eventuelt tilsvarende kommende regulering af vandområdet har kommunerne mistet muligheden for at lave instruerende aftaler med deres egne selskaber. I krisesituationer kan det stå i vejen for, at selskaberne kan hjælpe, fx ved at stille køretøjer, lokaliteter eller mandskab til rådighed. Et styrket beredskab kræver fleksible løsninger, og derfor bør selskaberne få mulighed for at indgå beredskabsaftaler med deres ejere i kommunerne, også selvom det er uden for deres hovedområde.
8. Ét samlet cyberforsvar:
Danmark har i dag ikke ét samlet cyberforsvar, hvor stat, kommuner og centrale private aktører er samlet i én fælles struktur med klart ansvar og fælles mål. Den nye nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi berører emnet, men det er fortsat uklart, hvordan man nationalt vil arbejde hen mod et samlet cyberforsvar. Der er derfor behov for, at staten sikrer klare kommandoveje og faste digitale samarbejdsstrukturer, så det er helt klart, hvem der har ansvaret for at gøre hvad under et alvorligt cyber- eller hybridangreb – herunder hvad kommunerne kan forvente fra staten.
9. Klare meldinger på teleområdet:
Kommunerne har brug for klare meldinger fra staten om, hvordan man kan kommunikere på tværs af myndigheder og enheder, hvis mobil- og teleinfrastrukturen mister adgangen til strøm gennem længere tid. Der mangler nationale meldinger på, hvordan vi forbereder os på, hvis teleinfrastrukturen kommer under angreb og lægges ned.
10. Nationale cyberøvelser:
Et cyberforsvar virker kun, hvis det er handlekraftigt, og hvis vi alle – på tværs af myndigheder og sektorer – ved præcis, hvad vi skal gøre, når vi bliver angrebet. Det kræver øvelse. Derfor er der brug for, at staten indfører obligatoriske nationale cyberøvelser koblet til det almindelige beredskab, så vi på tværs af myndigheder kan reagere hurtigt og korrekt ved cyber- eller hybridangreb.
Kilde: KL.
Ifølge Johannes Lundsfryd er der i dag en bred erkendelse af, at ingen kan løfte opgaven alene.
- Vi når ikke i mål hver for sig. Vi bliver nødt til at have et tæt samspil på tværs af sektorer. Den erkendelse er vigtig, for den er en forudsætning for, at vi kan få lukket hullerne.
Han peger blandt andet på cybertrusler og hybridkrig som eksempler på trusler, der netop udnytter svagheder i samarbejdet.
- Formålet med cybertrusler og hybridkrig er at skabe usikkerhed. Og hvor skaber man usikkerhed? Det gør man i mellemrummet – dér, hvor det ikke er klart, om det er dit ansvar eller mit ansvar, og det ender med at blive ingens ansvar. Det gælder om at få lukket de mellemrum, siger han.
Bornholm skal vise vejen
Hvor langt de 220 mio. kr. fra akutpakken rækker, afhænger ifølge Johannes Lundsfryd af opgaven.
- Det kommer an på, hvad opgaven er. Jeg hæfter mig ved, at det er en akutpakke, og i det ligger det implicit, at hele beredskabet næppe er klaret med pakken. Men det giver os et rum til at tale om mere permanente løsninger, siger han.
Men før man kan tale om varig finansiering, skal målet stå klart, mener han.
- Det er stadig ikke lagt fast, hvad vi skal opnå. Hvilket sikkerhedsniveau skal vi have? Inden det er klarlagt, er det for tidligt at tale om, hvad det kommer til at koste.
Første skridt er taget mod, hvordan et totalberedskab muligvis kan se ud i kommunerne: Bornholm bliver frontløber på projektet.
På grund af øens placering er den særligt sårbar over for brud på forsyningskæder, transport og kommunikation, og derfor vælger regeringen at starte med at styrke totalberedskabet her.
Det sker på lokalt initiativ med inspiration fra Sverige, hvor Gotland har særligt fokus.
- Derfor styrker vi totalberedskabet på Bornholm, som dermed bliver frontløber i totalberedskabet. Erfaringerne fra Bornholm vil give os værdifuld læring til arbejdet med at udvikle totalberedskabet til hele landet, fastslog Torsten Schack Pedersen på et pressemøde.
I forbindelse med styrkelsen af totalberedskabet på Bornholm etableres Projektgruppe Bornholm, der skal drive arbejdet. Bornholms Politi står på vegne af den lokale beredskabsstab på Bornholm i spidsen for projektgruppen.
Med et nyt mål om et totalberedskab efterlyser Rasmus Dahlberg konkrete målsætninger, som kan hjælpe med at sætte en retning. Han henviser til en måling, der viser, at 43 procent af danskerne ikke har tillid til beredskabet.
- Man kunne sige, at et mål med totalberedskabet er, at den andel skal ned på 20 procent inden for tre år. Før vi sætter mål, ved vi ikke, om vi lykkes, siger han og peger på den samme udfordring med hjemmeberedskabet:
- Er det en fiasko, at kun en tredjedel af danskerne lever op til anbefalingerne? Det ved jeg ikke – der var jo ikke noget måltal.
Historien kort
- Regeringen afsætter 220 mio. kr. til kommunale beredskabsindsatser som led i en akutpakke på 1,2 mia. kr.
- Eksperter mener, at det er en mærkbar pose penge, men de efterlyser varige og langsigtede investeringer.
- Regeringen fastholder sektoransvaret, mens eksperter peger på behov for klarere lovgrundlag og tydeligere nationale rammer.
- KL og eksperter efterlyser nationale krisescenarier, øvelser og et koordinationsforum. Pointen er, at beredskab ikke kan løftes af én aktør alene – især ikke i mødet med cybertrusler og hybridkrig.
- Bornholm udpeges som frontløber for totalberedskabet, og erfaringerne herfra skal danne model for resten af landet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
