Af Annegrete Juul, direktør i Center for Sundt Liv og Trivsel og Siggi W. Kristoffersen,
vicekommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune


Langt de fleste danske børn og unge har det godt og trives. Men flere undersøgelser viser, at trivslen og sundheden er presset for mange, og at problemerne har social slagside. Så hvordan giver vi flere børn og unge muligheden for at indgå i trygge fællesskaber, lyst til at være fysisk aktive og træffe sunde valg?

Det er en af de udfordringer, vi skal have løst, hvis vi skal løfte folkesundheden.

Mange kommuner er allerede i gang med indsatser og tiltag. Udfordringen er, at der ofte mangler opfølgning, retning og koordination på tværs af indsatserne. Det betyder, at forebyggelsesindsatser risikerer at blive fragmenterede, overlappende, kortsigtede eller løsrevet fra den viden, der allerede findes.

Kommunerne har i dag adgang til mere data om børn og unges sundhed og trivsel end nogensinde før. Så det er ikke, fordi der mangler viden. Problemet er derimod, at data alt for sjældent bruges til at sætte retningen eller omsættes til handling i praksis. De store mængder af kommunale data er ikke opbygget for at se på tværs eller vurdere effekt, men der er oplagte muligheder for at gøre det, hvis vi bliver bedre til at bruge dem.

Hvis vi vil styrke forebyggelsen og mindske ulighed i sundhed, skal kommuner og forskningsmiljøer arbejde mere systematisk og vidensbaseret med at vurdere effekten af de kommunale indsatser. Datadrevet forebyggelse vil i sagens natur aldrig være et rent teknisk projekt. Det betyder derimod, at viden bringes i spil tæt på hverdagen – dér hvor børn og unge lever deres liv, og hvor fagprofessionelle træffer beslutninger hver dag.

Her skal data bruges til at vække faglig undren og udvikle målrettede indsatser og tiltag, der gør det lettere for børn, unge og familier at træffe sunde valg i deres hverdag.

Problemforståelse fremfor generiske løsninger

I Faaborg-Midtfyn Kommune arbejdes der med netop dette. Arbejdet er udviklet i tæt samarbejde med Center for Sundt Liv og Trivsel og bygger på et flerårigt partnerskab, hvor forskning, lokale data og kommunal praksis bringes sammen med fokus på anvendelse. Her bruges lokale data og forskningsbaseret viden aktivt til at identificere lokale udfordringer i børn og unges sundhed og trivsel – og til at udvikle og evaluere indsatser, der er tilpasset lokale behov. Forebyggelsen tager afsæt i konkrete problemforståelser frem for generiske løsninger, og indsatserne udvikles i tæt samspil mellem de unge, fagpersoner, ledelse og forskere.

Erfaringen herfra peger på en vigtig pointe: Data skaber værdi, når de struktureres og bruges. Når de vel at mærke bruges klogt, tværfagligt og konsekvent. Det kræver både kompetencer, prioritering og ledelsesmæssig opbakning. Til gengæld giver det et langt stærkere grundlag for at sætte tidligt ind, koordinere indsatser og bruge ressourcerne der, hvor behovet og effekten er størst.

Samtidig rummer den lokale tilgang et stort nationalt potentiale. Når kommuner udvikler velfungerende, datadrevne løsninger, bør erfaringerne ikke forblive lokale. De skal kunne deles, oversættes og anvendes af andre kommuner, så viden ikke skal opfindes på ny hver gang. Det kræver fælles rammer og national understøttelse.

Med den kommende folkesundhedslov er der en oplagt mulighed for netop at styrke dette samspil. En lov kan skabe de helt nødvendige rammer for, at kommunerne får adgang til relevant viden, data og læring – og for, at lokale erfaringer systematisk kan bidrage til national udvikling af forebyggelsesindsatsen.

Forebyggelse er en af de vigtigste investeringer i vores fælles velfærd. Men vi lykkes kun, hvis vi formår at omsætte datadrevet arbejde til konkret anvendelse i praksis. Erfaringerne fra Faaborg-Midtfyn viser, at det kan lade sig gøre. Nu er opgaven at gøre det til en naturlig del af kommunernes forebyggelsesarbejde i hele landet.