To ud af tre kommuner overskrider socialbudgettet
Budgetoverskridelserne på socialområdet i kommunerne løber samlet set op på mere end en milliard kroner, og kun hver tredje kommune holder sig inden for budgetrammerne, viser ny opgørelse fra KORA.
Efter i høj grad at have holdt sig inden for budgetrammerne de seneste par år, har kommunerne i 2014 brugt langt flere penge på socialområdet, end der var budgetteret med. Ifølge en ny opgørelse fra KORA, blev budgetterne overskredet med mere end en milliard kroner, eller 123 kroner pr. indbygger i gennemsnitskommunen. Året før drejede det sig blot om 11 kroner pr. indbygger.
"Vi kan ikke konkludere, om kommunernes merforbrug skyldes manglende udgiftsopfølgning og økonomisk styring."
65 af landets 98 kommuner havde i 2014 et merforbrug på området i forhold til deres budgetter. Og samtidig er den gennemsnitlige overskridelse af budgettet vokset. I 2013 brugte de kommuner, der overskred budgetterne, 272 kroner pr. indbygger for meget mod 316 kroner i 2014. Overordnet set har socialudgifterne været sværest at styre på voksenområdet, der tegner sig for fire femtedele af de samlede overskridelser. Budgetoverskridelserne på børneområdet udgør derimod kun den sidste femtedel af de samlede overskridelser.
– Vi kan ikke konkludere, om kommunernes merforbrug skyldes manglende udgiftsopfølgning og økonomisk styring. Eller om kommunerne simpelthen har oplevet markante stigninger i aktiviteterne på området. For en lille kommune kan det jo have stor betydning, hvis man får flere borgere med svære handicap, siger projektleder i KORA Steffen Juul Krahn, der står bag notatet.
Fremgang slører store forskelle
Ser man overordnet på kommunernes regnskabsresultat, ser billedet mere positivt ud, viser KORAs analyse. For kun anden gang siden 2000 præsterer gennemsnitskommunen nemlig et overskud, som i 2014 løb op i 365 kroner pr. indbygger. Gennemsnittet dækker dog over store forskelle i overskridelserne af budgettet, når man ser på de enkelte kommuner.
60 af landets kommuner kommer således ud af 2014 med et overskud. Men samtidig kommer 38 kommuner ud med underskud. Særligt bekymrende er situationen for ni af disse kommuner, som siden 2011 år for år har opbygget en stadig større nettogæld.
– Der kan være flere – også gode – grunde til, at en kommune har et regnskabsmæssigt underskud. Det er eksempelvis ikke så bindende nødvendigt at opnå et overskud, hvis kassebeholdningen er stor. Men det kan være problematisk, at en gruppe kommuner, der i forvejen skylder penge væk, år for år gældsætter sig yderligere, siger Steffen Juul Krahn.
[intense_hr title=""]
Udviklingen i gennemsnitskommunens budgetoverholdelse på det specialiserede socialområde. Kr. pr. indbygger (2015-prisniveau). Negativt fortegn angiver budgetoverskridelse
Kilde: KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring
[intense_hr size="large"]
