Tilliden daler til den offentlige sektor

Danskerne er et tillidsfuldt folkefærd. Men tiltroen til den offentlige sektor er under pres. En stram økonomi og opskruede forventninger kan puste til den ulmende mistillid.

holdning

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

 

Danmark er internationalt kendt for at være et af de lande i verden, hvor borgerne har størst tillid til hinanden og til samfundets institutioner. Men nu peger flere undersøgelser på, at tilliden til det offentlige kan være under pres. En måling fra centrum-venstre-tænketanken Cevea viser, at knap halvdelen af danskerne oplever en faldende tillid til det offentlige.

Det bekræfter tendensen i en omfattende undersøgelse, Mandag Morgen lavede ved udgangen af 2009. Her stod det klart, at danskernes tillid til en række centrale samfundsinstitutioner som domstolene, politiet og den offentlige administration var nedadgående.

”Jeg tror på mange måder, at det hænger sammen med, at vi har et samfund, som opdrager borgere til rettighedsegoisme. Velfærdssamfundet bliver først og fremmest opfattet som leverandør af nogle ydelser, vi som borgere har ret til og krav på. Folk er på den måde gået fra at være medborgere til rene velfærdsforbrugere, og hvis man ikke får, hvad man mener at have krav på, så bliver man skuffet,” siger Jens Jonathan Steen, analysechef i Cevea.

Rettighedsegoismen er ifølge ham vokset ud af en new public management-styringslogik, som både har været med til at markedsgøre den offentlige sektor og introduceret en styring baseret på kontrol, evaluering og dokumentation.

En måde at styre på, som i højere grad afspejler embedsmændenes teknokratiske tilgang til sektoren end den demokratiske inddragelse af borgerne.

”Derfor er vores analyse også, at vi kan vende udviklingen i danskernes tillid ved at skabe en inddragende ansvarskultur, hvor borgerne involveres aktivt og direkte i løsningen af og prioriteringen mellem de offentlige opgaver,” siger Jens Jonathan Steen.

Utilfredse borgere

Det er imidlertid ikke alle undersøgelser, der peger i retning af, at mistilliden skulle fylde mere hos danskerne. Den Store Danske Værdiundersøgelse er blevet gentaget hver niende år siden starten af 1980’erne og har igen og igen vist, at danskernes tillid rent faktisk er stigende. Senest i 2008.

Danmarks p.t. længestsiddende borgmester, socialdemokraten Ove E. Dalsgaard fra Albertslund, er da heller ikke overbevist om, at det står så skidt til. Men han oplever dog, at borgerne ikke længere er så tilfredse med den indsats, en kommune kan levere.

”Jeg oplever ikke, at tingene har ændret sig voldsomt meget. Men det er da klart, at i en hård økonomisk krise, så er forventningerne tit højere, end det vi kan indfri,” siger Dalsgaard efter 30 år som borgmester.

Når borgerne generelt er blevet mere engageret i ­eksempelvis deres børns skoler og børnehaver, så påvirker det dem, når kommunen ikke kan give dem det, de efter­lyser.

”Jeg oplever ikke, at der ikke er tillid eller respekt for det arbejde, som vi politikere eller kommunens medarbejdere laver. Men jeg synes, det er sværere at være borgmester i dag, fordi kravene er større, og rammerne er stramme. Så er det ikke altid lige så let at løse de problemer, folk har,” siger Ove E. Dalsgaard.

Tillid er billigere

Fra forskningens side er forsøget på at måle folks tillid til det offentlige da også ofte blevet problematiseret med, at folk har en tendens til at svare i forhold til, hvor tilfredse de føler sig. Og de to ting er ikke det samme, understreger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Gert Tinggaard Svendsen.

”Tillid er noget mere konstant end tilfredshed. Graden af tillid er dybt indlejret i vores kultur og af de erfaringer,  folk gør sig gennem et langt liv. Den ændrer sig derfor lige­sådan, medmindre der sker helt fundamentale omvæltninger som revolution eller krige,” siger Gert Tinggaard Svendsen, der i årevis har forsket i betydningen af ’social kapital’ i et samfund. Et begreb som i høj grad hænger sammen med folks tillid til hinanden og samfundets institutioner.

Tinggaard Svendsen er overbevist om, at tillid ikke kun er godt for borgernes velbefindende. Det er også en vigtig ressource for samfundet, som kan reducere vores offentlige udgifter og styrke konkurrenceevnen.

”Jeg plejer at illustrere det med en omskrivning af Lenins udsagn om, at ’tillid er godt, men kontrol er bedre’. I stedet siger jeg, at ’kontrol er godt, men tillid er billigere’. Det er jo dyrt at føre tæt kontrol, og hvis du i stedet kan stole på folk, så er der jo ingen grund til at føre kontrol med dem,” siger Gert Tinggaard Svendsen.

Samtidig reducerer tilliden samfundet spild på såkaldte transaktionsomkostninger. Det vil sige de omkostninger, der kan være forbundet med at indgå samarbejde og aftaler. For eksempel er det et samfundsmæssigt spild af penge, når borgere inddrager advokater i deres sager over for kommunen, som derefter må opruste på den juridiske front, fordi borgerne ikke tør stole på, at de får de ydelser, de har krav på.

 

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet