Tilbud til handicappede er truede

Kommunerne vil selv undervise handicappede børn, men regioner frygter, at vigtig viden går tabt.

evaluering

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Siden kommunalreformen har de regionale undervisningstilbud til børn med syns-, høre- og bevægehandicap oplevet så stor nedgang i elevtallet, at deres overlevelse nu hænger i en tynd tråd.

Det fremgår af en kortlægning af de specialiserede undervisningstilbud, som Børne- og Undervisningsministeriet har fået udarbejdet i forbindelse med evalueringen af kommunalreformen, der blev offentliggjort i starten af marts.

- Vi er på vej mod et punkt, hvor vi ikke kan løfte den faglige del på de her tilbud, fordi de ikke længere er økonomisk bæredygtige. Konsekvensen er, at ekspertisen bliver spredt for alle vinde, og det er vi stærkt bekymrede over, siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg.

Hun peger ligesom kortlægningen på, at udviklingen først og fremmest skyldes, at stadig flere kommuner af blandt andet økonomiske hensyn henviser borgerne til lokale tilbud.

Lukning er startet

Af kortlægningen fremgår det, at antallet af børn, som kommunerne henviser til otte af landets mest specialiserede undervisningstilbud til handicappede børn, faldt med 30 procent fra 2007 til 2012. Og udviklingen forventes at fortsætte, så der inden for få år ikke længere vil være den kritiske masse af elever, som skal til, for at økonomien hænger sammen for de enkelte tilbud.

Det har man allerede oplevet på Nyborgskolen for hørehæmmede, hvor elevtallet på blot fire år faldt fra 80 til 10. Nu er skolen lukket som selvstændig enhed, og undervisningen af de sidste elever er flyttet til Center for Høretab i Fredericia.

- Der, hvor vi råber vagt i gevær er, når vi kan se, at kommuner samler unge med vidt forskellige handicap i deres eget tilbud. Hvis ikke vi bliver brugt, så forsvinder den viden og det beredskab, vi har, for de unge, som har brug for et særligt tilbud, siger Steen Friis, forstander for Center for Høretab i Fredericia.

Spredt i småbidder

Evalueringen af kommunalreformen lægger op til, at man enten kan fastholde undervisningstilbuddene i regionalt regi, hvor man så må samle tilbuddene i større enheder, eller man kan lade kommunerne overtage ansvaret for driften og udviklingen af institutionerne.

Ulla Astman er i udgangspunktet ligeglad med, om tilbuddene fortsætter med regionerne eller kommunerne som driftsherre. Alligevel frygter hun, at den viden, som er samlet i undervisningstilbuddene, vil forsvinde, hvis kommunerne overtager opgaven.

- Vi er bekymrede for, at man splitter institutionerne op i alt for mange småbidder og spreder de faglige tilbud ud, så man risikerer, at den faglige specialisering går fløjten, siger Ulla Astman.

Den frygt bakkes delvis op af en anden rapport, som indgår i evalueringen af kommunalreformen. Her har konsulenthuset Deloitte set nærmere på omfanget af specialiseret viden på socialområdet i kommunerne. Og en af konklusionerne er, at den specialiserede viden opleves som meget fragmenteret og ofte er forankret hos ’enkeltpersoner, selvbestaltede netværk og personbårne initiativer’.

Minister ser problemet

Alligevel mener KL, at kommunerne fint vil kunne håndtere opgaven med at drive de specialiserede undervisningstilbud.

- Det er jo på selve institutionen, at den faglige viden ligger, ikke i forvaltningen. Derfor kan vi sagtens se en model for os, hvor kommunerne tager sig af driften, siger cheføkonom i KL og medlem af udvalget bag evalueringen af kommunalreformen, Jan Olsen.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) erkender, at der er behov for at gøre noget for fremadrettet at sikre den nødvendige højtspecialiserede viden i indsatsen for borgere med komplicerede handicap.

Men om det skal være en regional eller kommunal forankret model, er det endnu for tidligt at sige noget om, siger ministeren i en skriftlig kommentar.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet