Farvel – og liden tak! En afgået kommunalpolitiker lagde ikke fingre imellem, da han i 1962 sendte et anonymt læserbrev til Kommunen. Han beskrev blandt andet, hvordan han til sin store skuffelse havde erfaret, at ”et kommunalbestyrelsesmedlem er en, der sidder af navn, ikke af gavn”. Al magten til at ændre tingenes gang lå ifølge ham andre steder, og især kommunesekretæren var værd at bebrejde. Denne var efterhånden ”blevet konge i hvert sogn,” og kommunesekretærens hjælpere, ‘prinser’ og ‘prinsesser’, bidrog til at føre en politik i ‘kongens’ interesse. Derfor udtrykte den anonyme skribent lettelse over, at den kommunalpolitiske karriere nu var et overstået kapitel. Meget sigende var læserbrevet underskrevet ”En fri mand”.  

Læserbrevet udgør en ret utraditionel kritik, og det bliver da også indledt med en redaktionel kommentar, hvor det anføres, at ”Visse passager i nedenstaaende tyder efter vor opfattelse paa et meget specielt tilfælde.” 

Ikke desto mindre kan kritikken vække genklang i dag, 50 år senere, selv om der ikke længere tales om konger, prinser og prinsesser. Enkelte byrådsmedlemmer har således i medierne kritiseret den tendens, at borgmestre og embedsmænd reelt har sat sig på magten i kommunerne, og i en stor rundspørge foretaget af Politiken Research tidligere i år svarede 47 procent af de adspurgte byrådspolitikere, at kommunaldirektøren og borgmesteren har for stor magt.