Tilbageblik
Den 29. april 1982, kunne man i Kommunen læse om ændrede lønvilkår for -kommunalpolitikere og om Ribe Kommunes idé til et alternativt beskæftigelsesprojekt for unge ledige.
I 1980' erne stod man, ligesom idag, over for et stort problem med ungdomsarbejdsløshed. I dag diskuterer man, hvorvidt unge ledige skal arbejde med forskellige kommunale opgaver for at få udbetalt deres kontanthjælp. Muligvis har kommunalpolitikerne været tilbage i arkiverne for at få inspiration til nutidens udfordringer. I hvert fald skrev Kommunen for præcis 30 år siden, at Ribe Kommune havde planer om at oprette og drive et økologisk landbrug med hjælp fra unge ledige:
”Kommunens beskæftigelsessekretariats planer går ud på, at det økologiske landbrug skal placeres på en af kommunens landbrugsejendomme, som skal istandsættes af deltagerne i projektet, muligvis med bistand fra andre af kommunens beskæftigelsesprojekter”.
Formålet var ikke kun at skaffe arbejde til de unge, men også gavne kommunen: ”De økologiske dyrkede produkter skal i første omgang afsættes til kommunens institutioner, for eksempel plejehjem, skoler, kommunekontoret , børneinstitutioner, hospitaler m.v.”
Ribe Kommune vurderede, at projektet ville give arbejde til 6-10 unge, som “har vanskeligt ved at tilpasse sig arbejdsmarkedet. Det økologiske landbrug skulle være et ud af flere beskæftigelsesprojekter, som Ribe Kommune ville lancere i forsøget på at bekæmpe kommunens ungdomsarbejdsløshed.
Fast løn til kommunal-politikere
Efter kommunalvalget i 1981 fik de nye kommunalpolitikere ved årsskiftet muligheden for at vælge mellem en fast månedlig ydelse eller godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. I Kommunen fra april 1982, kan man læse, at avisen har foretaget en rundspørge til 42 kommuner for at kortlægge kommunalpolitikernes valg.
Undersøgelsen viste, at ud af de 42 kommuner, der tilsammen havde 701 kommunalpolitikere, havde 657 valgt at takke ja til at overgå til et fast månedligt vederlag. I 1982 beløb det månedlige bidrag til landets kommunalpolitikere sig til 1183,65 kr. Ændringen havde til formål at forbedre kommunalpolitikernes arbejdsvilkår og samtidig lette den kommunale administration.
Ifølge tal fra KL får kommunalbestyrelsesmedlemmer i dag 65.550 kr. om året i kommuner, der har under 80.000 indbyggere, og 78.660 kr. om året i kommuner med over 80.000 indbyggere.
Ifølge en undersøgelse fra KL foretaget i december 2011, mener otte ud af ti kommunalpolitikere dog ikke, at vederlaget står mål med deres arbejdsindsats.
