Tid til at slå koldt vand i blodet

Venstre ser ud til for første gang at overtage rollen som Danmarks største kommunale parti fra ærkefjenderne i Socialdemokratiet. Forudsigelsen kommer fra professor og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen på baggrund af en prognose baseret på en række meningsmålinger over partiernes styrkeforhold.

Men helt så optimistisk er man ikke i toppen af Venstres partiorganisation. Her sidder partisekretær Claus Søgaard-Richter og følger den lokale udvikling i partiernes styrkeforhold rundt omkring i landet. Han maner til besindelse for ikke at få skruet forventningerne til Venstres resultater ved det kommende kommunalvalg op på et urealistisk niveau.

- Hvis man ser på udfaldet af kommunalvalgene siden 1970, så har Socialdemokratiet altid været større end Venstre kommunalt. Selv i 2001, hvor Nyrup ved samme lejlighed fik bøllebank i Folketinget, blev Socialdemokraterne fem-seks procent større end Venstre lokalt, siger Claus Søgaard-Richter.

Dengang i 2001 havde meningsmålingerne også vist det anderledes. Problemet med Søren Risbjerg Thomsens ellers bredt anerkendte metode om ’valgvinden’ er ifølge Claus Søgaard-Richter, at den alt for mekanisk omsætter landspolitiske tendenser til lokale konsekvenser.

Når det er sagt, forventer han et godt valg for Venstre. Dog med et lidt mere forsigtigt succeskriterium end at blive landets største kommunale parti med de over 30 procent af stemmerne, som Søren Risbjerg Thomsen forudser i sin prognose.

- Vi skal selvfølgelig gå mest muligt frem i flest mulige kommuner. Ved sidste valg fik vi 25 procent af stemmerne, og alt, der ligger derover, er en succes for os.

Rygstød fra Folketinget

Det er kun godt et år siden, at Claus Søgaard-Richter tog springet fra en direktørpost i Landbrug & Fødevarer til rollen som partisekretær. Og første afgørende milepæl er kommunalvalget. Selv om han understreger, at der først og fremmest er tale om 98 koordinerede lokale valg, så har landsorganisationen længe været oppe i højt gear med forberedelserne.

Dels bistår landsorganisationen med uddannelse og træning af de lokale politikere, så de er bedst muligt rustet til valgkampen. Blandt andet er der oprustet ved at uddanne en række kampagneledere, som skal stå for valgkampen lokalt.

Herudover tilbyder landsorganisationen kurser i alt fra anvendelse af sociale medier til fundraising og konstitueringsforhandlinger. Oveni har partiet for nylig præsenteret en ny visuel identitet med blandt andet nyt logo, som skal bruges over hele landet ved valget.

Men det er ikke kun partiorganisationen og de lokale kræfter, der skal drive værket frem mod valget. Partiets folketingsgruppe kommer også til at spille en central rolle.

- Hele Venstres folketingsgruppe kommer til at stå bag det her valg. De står klar til at komme ud og deltage i møder og aktiviteter lokalt. Hvis der eksempelvis er en skoledebat et eller andet sted, så er der mulighed for at trække på Venstres uddannelsesordfører til en debat omkring fremtidens skoler, siger Claus Søgaard-Richter.

Holder på kortene

Han ønsker ikke at komme ind på, om der er kommuner, som Venstre vier særlig opmærksomhed ved valget.

Er der nogle steder, hvor I er indstillet på at gøre en særlig indsats for enten at holde skansen eller vinde borgmesterkæden?

- Hvis du spørger ind til vores prioritering, så går vi målrettet efter at få størst mulig fremgang i flest mulige kommuner. Og der er ikke nogen kommuner, som er prioriteret frem for andre i den sammenhæng, siger han.

På trods af valgkampens lokale karakter vil der også være emner, som bliver fremhævet af Venstrepolitikere over hele landet. Blandt de fælles valgkampstemaer er vejen til vækst og arbejdspladser, den gode folkeskole og kvalitet i ældreplejen. Og her til en mere klar liberal mærkesag om frit valg, hvor den siddende regering har rullet dele af den tidligere regerings lovændringer tilbage.

- Sluttelig har vi hele den nye realisme, der er omkring de offentlige udgifter i dansk politik, altså det som Venstres formand dikterede på Venstres landsmøde, og som nu er Venstres politik, nemlig, at der er behov for at lave et udgiftsstop i den offentlige sektor for at skabe vækst og beskæftigelse, siger Claus Søgaard-Richter.