DIF’s kommuneundersøgelse bygger på en række faktuelle nøgletal om kommunens økonomi, drift, anlæg og medlemstal samt en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens idrætsforeninger, hvor der er spurgt ind til foreningens subjektive oplevelse af kommunen som idrætskommune og samarbejdspartner.
DIF’s kommuneundersøgelse bygger på en række faktuelle nøgletal om kommunens økonomi, drift, anlæg og medlemstal samt en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens idrætsforeninger, hvor der er spurgt ind til foreningens subjektive oplevelse af kommunen som idrætskommune og samarbejdspartner.
Peter Leth-Larsen, Scanpix Ritzau

Spring på 25 pladser opad i idrætsmåling: Vi giver en bedre service nu

Thisted Kommune er Danmarks 13. bedste idrætskommune. I 2013 var den nummer 38. Forklaringen er målrettede indsatser og bedre service, lyder det.

højdespringer

Af Astrid Skov Andersen | [email protected]

En klar prioritering af idrætten har gjort, at Thisted Kommune er sprunget 25 pladser frem på DIF’s rangering af kommunerne fra 2013 til 2017. Nu ligger de nummer 13 i undersøgelsen, hvor kommunerne bliver målt på 21 parametre inden for bl.a. idrætspolitik, økonomi og foreningslivets tilfredshed med kommunesamarbejdet. Da målingen for 2017 blev offentliggjort i oktober, blev der poppet champagne i fritidsafdelingen i Thisted Kommune.

- Vi er mega stolte. Det er et bevidst sats, og når man laver bevidste prioriteringer som kommune, er det dejligt, at det giver udslag i de nøgletal, vi kigger på, fortæller Louise Bertelsen, der er idrætskonsulent i Thisted Kommune.

Det største hop er sket på parameteret ”foreningernes tilfredshed med den kommunale service og samarbejde”. Her er Thisted Kommune gået fra en 65. plads i 2013 til en 9. plads i 2017. Også på parametrene ”foreningernes vurdering af kvaliteten af de kommunale idrætsfaciliteter” og ”foreningernes vurdering af kommunens idrætspolitik” er Thisted sprunget mange pladser frem.

  Foreningerne skal opleve os som et serviceorgan og en livline til sparring og ikke som nogen, der surt sidder og siger: Hvorfor har I ikke husket at registrere dit og dat?

Ifølge Louise Bertelsen er den afgørende forskel fra 2013 til 2017, at kommunen i 2014 blev udvalgt til at være breddeidrætskommune af Kulturministeriet og Nordea-fonden. Det betød, at fritidsafdelingen i kommunen blev oprustet fra cirka to fuldtidsstillinger til fem stillinger, hvoraf tre idrætskonsulenter er dedikerede til opsøgende foreningsudvikling. Tidligere rakte tiden kun akkurat til de lovpligtige rutineopgaver, og ifølge Louise Bertelsen betød det, at der var en negativ fortælling om foreningslivet og frivilligheden i kommunen.

- Mange haller havde svært ved at fylde timerne ud, og det faldende børnetal pressede foreningerne. Mange foreninger havde svært ved at rekruttere frivillige, og der var sådan en martyr-fortælling om frivillige i kommunen. ”Der er ikke nogen, der gider og hjælpe, og vi kan ikke finde frivillige!” Det var hårdt at være forening, og det var svært at samarbejde med kommunen, og der var en træls fortælling om frivillighed, hvor kommunen var en modstander, fortæller Louise Bertelsen.

Wake-up call
Da alle kommuner i 2012 skulle revidere deres folkeoplysningspolitik, fik både forvaltning og politikere et wake-up call.

- Før var det slet ikke i kommunalpolitikernes bevidsthed, hvad idræt, bevægelse og foreningsliv kan gøre for en kommune. Det var i særdeleshed et wake-up call for politikerne, at Thisted ikke var så gode, som vi troede, og at kommunen ikke bare kunne regne med at smide penge ud og så få idræt og frivillighed tilbage, siger Louise Bertelsen.

Den udlægning kan Per Skovmose genkende. Han er byrådsmedlem for De Konservative og medlem af Børn- og Familieudvalget i Thisted Kommune. Han var én af de politikere, der har ændret syn på idrætsområdet de seneste år.

- Det er jeg meget enig i. Jeg tror, at mange politikere generelt havde den holdning, at der er jo fodboldklubben, så det er jo fint. Hvad er problemet? Men der er jo uanede mængder af tilbud. Der er skydeklub, bordtennisklub, squash, og det har åbnet øjnene for dem, der måske ikke lige gad at gå til fodbold eller håndbold. Vi er blevet mere bevidste om det, og de kloge mennesker siger jo, at hvis vi rører os lidt, får vi et sundere liv, og det har de nok lidt ret i, må vi erkende, siger Per Skovmose, der har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2010, først for Venstre og siden marts 2017 for De Konservative.

   Jeg tror, at mange politikere generelt havde den holdning, at der er jo fodboldklubben, så det er jo fint. Hvad er problemet?

Brune døre og forenings-SFO
Som led i at være breddeidrætskommune har Thisted Kommune fået etableret et samarbejde mellem foreninger og kommunale SFO’er. Det betyder, at alle SFO’er i kommunen kan samarbejde med en idrætsforening, så børn i SFO kan gå til idræt gratis i SFO-tiden. Et andet indsatsområde som breddeidrætskommune har været at udvikle og modernisere hallerne. Det har konkret betydet, at kommunen har inviteret halinspektører og halbestyrelser i et udviklingsnetværk, hvor de besøger moderne faciliteter og møder inspirerende forenings- og facilitetsledere, så de får et boost ny inspiration til deres drift af hallen.

- Mange steder har man ikke rigtigt fulgt med tiden, og så har man glemt, hvad borgerne vil have. Hvis en halinspektør og en halbestyrelse ikke følger med tiden, bliver han ved med at male dørene mørkebrune, fordi han ikke ved, hvordan idrætsfaciliteter ser ud andre steder. Man har måske været lidt lukket om sig selv og glemt, at farven ikke er brun længere, siger Louise Bertelsen og pointerer, at det både skal forstås bogstaveligt og overført til idrætten generelt.

- Det er ikke traditionel redskabsgymnastik, der er the shit blandt ungerne længere. De hopper på havetrampolin i fritiden, og så gider de da ikke stå med en gammel plint inde i hallen!

Inspirationsturene for halinspektører- og bestyrelser er blevet fulgt op af en stor analyse af hallerne og ny tilskudsordning til hallerne. Før fik alle lige meget i tilskud, men nu bliver midlerne fordelt efter, hvor meget haller bliver besøgt. Målet er at give et incitament til, at foreningerne fornyer sig og pifter malingen på dørene op. Samtidig er der åbnet op for, at alle kommunale institutioner kan benytte hallerne gratis, hvor det tidligere kun var skolerne, der havde adgang.

Bedre service
På parameteret ”foreningernes tilfredshed med den kommunale service og samarbejde” er Thisted Kommune sprunget 56 pladser frem siden 2013. Det er et parameter, som Louise Bertelsen er særligt stolt af, fordi det betyder, at det bærer frugt, at der i dag er tre medarbejdere – hvoraf Louise Bertelsen er den ene - dedikeret til at ”gøre det fedt at være frivillig og samarbejde med kommunen.” Hun mener, at det især er kommunens service over for foreningerne og de frivillige, der har fået et boost med tilførslen af flere medarbejderressourcer og som til dels er skyld i den positive fremgang i DIF’s kommuneundersøgelse.

- Foreningerne skal opleve os som et serviceorgan og en livline til sparring og ikke som nogen, der surt sidder og siger: Hvorfor har I ikke husket at registrere dit og dat? De skal opleve, at vi er nogen i kommunen, der tager over med det trælse, så de bare kan fokusere på at lave en fed forening, siger Louise Bertelsen.

Louise Bertelsens arbejde består i at holde en tæt kontakt med foreningerne, hjælpe med udfordringer og bruge den gode relation til at hjælpe både foreningerne og kommunens øvrige afdelinger. Hun tegner et scenarie:

- Hvis en familiekonsulent i integrationsafdelingen er i kontakt med en familie med to børn, som gerne vil spille fodbold, ved familiekonsulenten måske ikke, hvem de skal kontakte. Hun kender sandsynligvis ingen i klubben, medmindre hun selv bor i lokalområdet. Foreningens hjemmeside er ikke opdateret, så de ender med at ringe til en tilfældig kampfordeler, der siger: ”Det ve’ a’ ikk’ no’e om!” Så kommer de børn jo ikke til at spille fodbold, fortæller Louise Bertelsen.

- Nu er jeg her, og så skriver familiekonsulenten bare til mig. Jeg ved lige, hvem jeg skal ringe til, og jeg ved også, at deres hjemmeside ikke er opdateret, for det fortalte de mig i sidste uge. Så skaber jeg kontakt til foreningen. Det er så vigtigt, at vi er nogle inden for rådhusets døre, der kender til foreningernes vilkår og har temperaturen på foreningerne, siger hun.

  Det er ikke traditionel redskabsgymnastik, der er the shit blandt ungerne længere. De hopper på havetrampolin i fritiden, og så gider de da ikke stå med en gammel plint inde i hallen!

Færre foreninger
Af DIF’s kommuneundersøgelse fremgår det også, at Thisted Kommune er gået 60 pladser tilbage fra 2013 til 2017 på parameteret ”gennemsnitlig vækst i foreningsantal”. Nu ligger de på en samlet 69. plads. Men det giver ikke anledning til skår i stoltheden i Thisted.

- Når du begynder at lyse på noget, er der også noget, der springer i øjnene. Vi har haft små foreninger, der har været mere eller mindre døde, og det har de haft lov til at være. Nu har vi sparket til nogen af dem og spurgt: Hey, er i døde eller levende? Vi har anbefalet lukning af de foreninger, der lå og sov, og det kan ses i undersøgelsen, siger Louise Bertelsen.

Det har ikke været et indsatsområde for Thisted Kommune at øge antallet af foreninger. Tværtimod.

- Vi har i princippet nok foreninger. Vi har ikke haft som et parameter at skabe nye foreninger, men derimod at lukke de døde – og vække dem til live, der var noget spire i, fortæller Louise Bertelsen.

Men der er i perioden 2013-2017 også opstået nye foreninger med masser af potentiale, understreger hun. F.eks. har Thy wakeboard set dagens lys med faciliteten ”Thy Caplepark”, en ny surfklub er startet i Nørre Vorupør og en ny seniorhåndboldklub i Thisted by.

DIF’s kommuneundersøgelse af idrætsforeningernes vilkår og rammer i kommunerne blev lavet første gang i 2013 og igen i 2017. Undersøgelsen bygger på en række faktuelle nøgletal om kommunens økonomi, drift, anlæg og medlemstal samt en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens idrætsforeninger, hvor der er spurgt ind til foreningens subjektive oplevelse af kommunen som idrætskommune og samarbejdspartner.

DIF’s kommuneundersøgelse


2013

Top-5:

Skive

Herning

Holstebro

Nyborg

Herlev


Bund-5:

Sorø

Fredericia

Aarhus

Næstved

Lejre


2017

Top-5:

Gentofte

Skive

Nyborg

Ishøj

Høje-Taastrup


Bund-5:

Vordingborg

Lejre

Egedal

Næstved

Halsnæs


Kilde: Dif.dk

Børn & unge

Kultur

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet