Telesundhed skuffer fælt

På nuværende tidspunkt kan det ikke betale sig at poste en masse ekstra penge i telesundhed, viser britisk studie. Men udfordringerne kan overvindes, fortæller en af forskerne bag

interview

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Brug af moderne teknologi til at overvåge og behandle patienter hjemme i deres stuer bliver igen og igen fremhævet som et af de helt store svar på de stigende udgifter i sundhedsvæsenet.

Et nyt britisk studie har imidlertid fået de grå hår frem hos både offentlige myndigheder og private interessenter. Studiet, for nylig offentliggjort i the British Medical Journal, sammenholder den helbredsmæssige effekt med de økonomiske omkostninger ved brug af telesundhed igennem et år og sammenligner med resultaterne for en kontrolgruppe, der fik almindelig behandling.

- Patienter, der brugte teknologien, får lidt bedre helbred, men omkostningerne er meget høje, og derfor må du spørge dig selv, om det giver mening at bruge så mange penge på området, eller man kan bruge pengene bedre andre steder i sundhedsvæsenet, hvor du vil opnå bedre resultater, siger professor Martin Knapp fra London School of Economics, der forsker i social og sundhed, og er en af hovedmændene bag den britiske undersøgelse.

Dyrt udstyr
Knap 1.000 patienter deltog i den tredje del af projektet, hvor der var fokus på økonomien, og patienterne døjede enten med hjertesvigt, kronisk obstruktiv lungesygdom eller diabetes.

Martin Knapp peger på flere udfordringer, der spiller ind på det dårlige resultat. For det første er prisen på selve de teknologiske løsninger stadig ret høje. For det andet blev kapaciteten endnu ikke udnyttet optimalt de undersøgte steder. Det samme sygehuspersonale burde derfor kunne aflæse resultater for en del flere patienter, end det skete i de konkrete tilfælde.

Overvindelige udfordringer
Samtidigt kan myndighederne blive bedre til at udpege de patienter, som teleløsningerne bedst kan hjælpe. Både patienter og ansatte tøver også stadig med at bruge og helt stole på telesundhed. For eksempel kom flere af patienterne ind til tjek, selv om deres blodsukker allerede var blevet aflæst derhjemme med teleudstyret. Særligt de ældre borgere er utrygge ved teknologien.

Alle fire faktorer er dog noget, hvor man må forvente en positiv udvikling de kommende år, og derfor er Martin Knapp stadig optimist på telesundhedens vegne.

- Det vil ikke blive omkostningseffektivt næste år, men jeg tror måske godt, at tingene kan se anderledes ud om fire til fem år, siger han.

Selektive politikere
For den engelske regering har undersøgelsens tre offentliggjorte studier hidtil været lidt af en skuffelse, men alligevel forsøgte regeringen for over et år siden at sælge teleløsningernes effekt for patienternes helbred som overordentligt positivt. Blandt andre premierminister David Cameron (K), der brugte resultaterne som argument for at udrulle telesundhed til at omfatte tre millioner mennesker.

- Et af problemerne var, at resultaterne var mindre positive end ministeriet, der havde finansieret studiet, havde forventet og håbet. Men der kom så en pressemeddelelse fra premierminister David Cameron, hvor de gjorde det, som vi kalder ”cherry picking”, altså de udvalgte de positive resultater, men manglede at tage de negative sider. Du kan ikke sige, at de var uærlige, men de var lidt selektive, siger Martin Knapp.

Dønninger i Danmark
Det britiske ministerium på sundhedsområdet har ligeledes været ude at sige, at man forventede at kunne spare op mod 1,2 milliarder kroner over fem år ved brug af teleløsninger i borgernes hjem, men det har flere britiske eksperter siden stillet store spørgsmålstegn ved.

Den engelske regerings positive toner har også givet genklang i Danmark. Efter den positive omtale af de helbredsmæssige gevinster udsendte Danske Regioner en pressemeddelelse, hvor formanden for sundhedsudvalget glædede sig over resultaterne.

- Vi ved, at der er et meget stort potentiale i telemedicin, og det er en vigtig brik i fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen. Det sætter undersøgelsens resultater en tyk streg under, lød det fra Ulla Astman i pressemeddelelsen.

KL fremfører vision
Martin Knapp ærgrer sig over det lidt forfejlede indtryk, som mange har fået af undersøgelsens resultater.

- Der er positive sider i undersøgelsen, men vi er nødt til også at se de negative sider og altså på det samlede resultat. Selv om der er en lille positiv effekt for patienterne ved at bruge telesundhed, så viste omkostningerne sig ved at opnå effekten at være ret høj, konkluderer han.

KL offentliggjorde for kort tid siden en strategi for telesundhed, hvor der blandt andet lægges vægt på, at telesundhed er med til at levere sundhedsydelser på lavest effektive omkostningsniveau. I visionen lægger organisationen dog også vægt på, at en række udfordringer skal klares, hvis de mange potentialer ved telesundhed skal indfries.

 

Foto: Flickr

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet