Problemstillingen er både kendt og udbredt: Plejepersonalet i landets kommuner bruger rigtig megen tid på medicinadministration og hjemmebesøg i forbindelse med borgernes medicinindtag. Tid og ressourcer, som ofte i stedet kunne anvendes på mere pleje af den enkelte borger. Rationalet er ofte, at mindre medicinhåndtering giver mere tid til egentlig pleje.

Samtidig er det også kendt og bevist, at forskellige teknologier kan hjælpe borgere med hukommelsesbesvær til at tage den rigtige dosis på det rigtige tidspunkt på døgnet. Teknologierne tæller alt fra traditionelle pilleæsker med markeringer af ugedage til mere avancerede digitale løsninger, der både kan advisere om at tage medicinen og attestere, at det også er sket.

Teknologi, der betaler sig
Men hvad er de økonomiske effekter af disse teknologier? Hvad er effekten i forhold til kvaliteten af service? Hvilken teknologi passer til den enkelte type borger? Hvordan griber man implementeringsprocessen an – både over for borger og internt i driftsorganisationen? Og kan vi identificere best practice?

Det har et stort projekt i regi af Digitaliseringsstyrelsen set på i løbet af de seneste to år, hvor Odense, Odsherred, Kolding, Næstved, Horsens og Svendborg Kommuner i samarbejde med Teknologisk Institut har afprøvet og evalueret forskellige teknologier til netop medicinhåndtering i eget hjem, på plejecenter eller bosted tilknyttet ældreområdet eller socialpsykiatrien.

Det er mine kolleger hos Teknologisk Institut, der har udarbejdet den endelige evaluering med testresultater fra de fem deltagende kommuner. De beregnede business-cases, der er udarbejdet på baggrund af en VelfærdsTeknologiVurdering (VTV), viser potentialet ved en landsdækkende implementering af teknologierne.
Lad mig give jer et par af de væsentlige pointer:

1. Business-casen viser en gevinst ved implementering af teknologi til medicinadministration i hjemmeplejen/sygeplejen i alle danske kommuner på 207 mio. kr.. Det svarer til 29.951 kr. per borger om året. Investeringen tjenes ind efter et halvt år.  
2. Derudover viser business-casen en positiv gevinst ved at indføre teknologi til medicinadministration på alle kommunale plejecentre og bosteder på 29,6 mio. kr. svarende til 3.351 kr. per borger årligt. Investeringen tjenes ind efter 2,1 år.
3. Der er altså en økonomisk besparelse på mere end 200 mio. kr., hvis teknologi til medicinbrugere bliver indført i alle danske kommuner.

Flere fordele for borgeren
Men når vi tillader os at se bort fra de økonomiske gevinster, som naturligvis er vældig interessante i det store samfundsøkonomiske perspektiv, så gemmer der sig i evalueringens konklusioner en klar indikation af, at den enkelte borger får både mere ansvarsfølelse for egen medicin samt oplever en større grad af selvhjulpenhed ved brug af de forskellige teknologier. At borger skal tage medicin i løbet af døgnet er et fælles ansvar mellem borger og plejepersonale, men i medicinadministrationsprocessen gælder det i udstrakt grad om, at den enkelte borger har eller får en følelse af at kunne klare sig selv i forhold til at huske at tage sin egen medicin.

Det giver fleksibilitet i hverdagen for borgeren, der ikke er afhængig af for eksempel skemalagte besøg, men muliggør også et generelt løft i kvaliteten i service fra den offentlige sektor, idet værdifulde menneskelige ressourcer kan bruges til reel pleje og omsorg. Det handler ikke nødvendigvis om en samlet reducering i antal af besøg i hjemmet, men endnu mere om tid til andre opgaver, der fremmer både arbejdsglæde, arbejdsmiljø og motivation for omsorgsopgaven.

Som så ofte når vi taler om implementering af ny velfærdsteknologi, handler projektet konkret om at se på kommunernes tilgange til det at implementere, se på de kræfter, der driver processen og forholde sig til de barrierer, der også altid spiller ind. Begge faktorer fungerer som rettesnor for at vurdere eller realisere gevinstpotentialet.

Evalueringen tilbyder en række gode implementeringsråd som er baseret på, hvad de seks deltagende kommuner erfarer som værende best practice. Her følger et par af rådene:

Seks råd om implemtering
Vær opmærksom på juridiske elementer i anvendelse af teknologien.
Sørg for at sikre ledelsesopbakning til implementering.
Ansæt en implementeringskonsulent.
Sørg for at have medarbejderne med.
Vælg borgere, som gerne vil klare sig selv, først.
Se muligheder og ikke begrænsninger.


Netop best practise er på dagsordenen, når vi i CareNet i samarbejde mellem brancheforeningen Danish.Care og Teknologisk Institut afholder tre gå-hjem-møder om evalueringen i slutningen af januar måned. Et af formålene med det nationale netværk for velfærdsteknologi er nemlig altid at trække de gode eksempler og ideer frem i lyset. Det er med til at sikre et solidt og ensartet vidensgrundlag for kommunernes og regionernes beslutning om at investere i ny velfærdsteknologi.

Personligt er jeg ikke selv i tvivl om, at de reelle gevinster i forhold til implementering af teknologier til medicinadministration udmønter sig helt konkret i forhold til borgernes øgede selvhjulpenhed og i ændrede arbejdsgange for personalet. Der bliver mere tid til egentlig pleje og omsorg. Det handler som altid om bedre ressourceudnyttelse af velfærdsydelserne og om at drage nytte af teknologiens store potentiale.