Teknologi som fremtidens plejer

Inden for ældreområdet i Gentofte er forvaltningen i gang med at undersøge muligheden for at nytænke og effektivisere den personlige pleje. I en årrække har kommunen arbejdet målrettet med digitalisering og innovation til at løse morgendagens udfordringer på en smartere måde. 

tema: effektivisering

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

 

”Godmorgen, Anna-Lise.”

Den 21-årige hjemmehjælper Mikkel Søgaard Madsen taler højt og tydeligt. Hver morgen ved ni-tiden besøger han 92-årige Anna-Lise Jensen i Hellerup for at hjælpe med den personlige pleje. 

”Skal vi gå ovenpå, så du kan blive vasket og få strømperne på,” spørger Mikkel Søgaard Madsen, inden de to bestiger husets stejle trappe.

Omkring 1500 ældre borgere i Gentofte får ugentligt hjælp til den personlige pleje fra Gentoftes hjemmepleje. De daglige besøg er en tung udgiftspost for såvel Gentofte som andre kommuner. Men fremover kan maskiner måske erstatte mennesker. Håbet er, at ældre borgere i længere tid vil være i stand til at kunne klare opgaver som at tage støttestrømper på, vaske sig selv eller at komme i tøjet. Gentofte har besluttet sig for at tage udfordringen op ved at indgå i projektet ’Velfærdsteknologi i ældreplejen’ sammen med Gladsaxe og Innovation Center Copenhagen. Målet er at udvikle en ny velfærdsteknologi til den personlige pleje.

 ”Vi vil gerne arbejde med velfærdsteknologiske løsninger til at understøtte de ældre i at være selvhjulpne så længe som muligt. Det skal gerne være med til at sikre en høj kvalitet, et godt arbejdsmiljø, og at vi kan levere det samme serviceniveau med færre ressourcer,” forklarer Berit Rask, der er leder for projektet i Gentofte.

At tænke ud af boksen

Gentofte forsøger ikke kun at fremme innovativ teknologi, men også at sprede en innovativ kultur og tankegang hos de kommunale medarbejdere. 

”Vi arbejder rigtig, rigtig meget med noget, som vi kalder ’Service i Udvikling’. Vi ønsker at effektivisere på den intelligente måde, forstået sådan, at vi forsøger hele tiden at tænke anderledes og ud af boksen ved at stille os selv spørgsmålet, om vi gør tingene på den rigtige måde,” forklarer økonomichef Jan Pedersen.

Hver uge leverer Gentofte Hjemmepleje cirka 9.000 timer personlig hjælp hos ældre borgere. Samtidigt viser fremtidsberegninger, at der de kommende årtier bliver cirka 20 procent flere ældre. Derfor ser kommunen et stort potentiale i mulige velfærdsteknologier.

”Udgangspunktet er at udvikle os ud af det pres, der er på ældreområdet. Man kan sige, det er innovationens vej til at effektivisere,” fortæller Berit Rask. 

På første sal rykker 92-årige Anna-Lise lidt forlegent rundt på sin badestol. Hun ser ikke ubetinget positivt på tankegangen om mere hjælp til selvhjælp.

”Jeg tror ærligt talt, at jeg ville savne det. Der er en tryghedsfølelse ved, at de ofte kommer og ser, at jeg er her endnu.”

På gulvet bakser Mikkel Søgaard Madsen videre med støttestrømperne.

Fremme på beatet

Gentofte er blandt de kommuner i landet, der bedst har formået at holde udgifterne nede siden kommunalreformen. Kommunen er dog også privilegeret i sit udgangspunkt, indrømmer økonomichef Jan Pedersen.

Pengepungen er tykkere blandt byens borgere, og i 2004 indkasserede Gentofte omkring 3,5 milliard kroner for salget af sin aktieandel i elselskabet NESA. De mange penge bruges løbende på anlægsinvesteringer som skoler og idrætsfaciliteter, og det påvirker utvivlsomt driftsudgifterne i positiv retning. 

Jan Pedersen er imidlertid ikke i tvivl om, at kommunens konstante fokus på effektivisering ligeledes spiller ind. Blandt andet har kommunen satset massivt på udvikling af digitale løsninger. Sidste år vandt kommunen Den Europæiske Digitaliseringspris i kategorien e-løsninger målrettet borgerne. Kommunen har udviklet et selvbetjeningssystem, ’Genvej’, hvor borgerne kan tjekke børnenes skoleskema, bestille nyt sundhedskort eller tjekke sidste års vandforbrug.

Jan Pedersen forventer, at kommunen fremadrettet vil få stor glæde af satsningen på digitalisering.

”Det har været en meget bevidst satsning, og vi har brugt rigtig mange kalorier på det. Vi forventer så også at stå allerforrest, når effektiviseringsgevinsterne skal høstes,” siger han.

Rap i replikken

Gevinsten af digitalisering mærker man allerede i kommunens ældrepleje, fortæller driftschef i ældreplejen Helge Kallesøe Hansen. Man har indført digitale dagsdisponeringer. Alle hjemmehjælpernes besøg hos de ældre indføres elektronisk. Processen er sket over en årrække, men sidste år skete den fulde implementering.

”Det har givet os bedre overblik over, hvor der er huller, og hvordan tiden bedst kan disponeres. For eksempel ved sygdom. Kommunikationen med medarbejderne er også blevet nemmere. I det hele taget får vi en bedre udnyttelse af arbejdstiden,” fortæller driftschef Helge Kallesøe Hansen.

Mere traditionelle effektiviseringer er dog også sat i værk. Centralisering af driftsenheder i hjemmeplejen har sparet fem lederlønninger, og ejendomsadministrationen er samlet med stor succes. I projektet med velfærdsteknologi er første fase kun lige overstået. Indtil nu er der lavet observationer af den personlige pleje i en række udvalgte ældres hjem. Næste skridt er at udvælge en velfærdsteknologi, som man tror på og indlede et samarbejde med en privat virksomhed.

Samarbejdet i Anna-Lises hjem går forrygende. Mikkel Søgaard Madsen hjælper nænsomt støttestrømperne på det sidste stykke med de gule gummihandsker.

”Så kom de på, Anna-Lise,” siger han.

”Ja, det var da også meningen,” udbryder Anna-Lise med et smil. 

92 år er ingen hindring for en rap replik. De to går ned i køkkenet. Som de plejer. I aften er det en ny hjemmehjælper, der aflægger Anna-Lise et besøg.

 

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet