Syge indvandrere svigtes

Socialpsykiatrien når kun ud til omkring en fjerdedel af de psykiske syge med anden etnisk baggrund, viser ny undersøgelse. Det er et stort problem, mener forskeren bag, Mona Rosenberg.

social

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Indvandrere og flygtninge med traumer og andre psykiske lidelser bliver overladt til dem selv. Kommunerne er berøringsangste og mangler kompetencer til at håndtere den udsatte gruppe, lyder kritikken.
En ny undersøgelse fra Videnscenter for Socialpsykiatri peger på, at socialpsykiatrien som maksimum har kontakt til en fjerdedel af psykisk syge af anden etnisk baggrund, der skønnes at være i kommunerne.
”Jeg ser det som et stort problem. Det handler ikke udelukkende om de psykisk syge, men i høj grad også om deres børn,” siger faglig konsulent Mona Rosenberg, der er forfatter til undersøgelsen.
Ubehandlede sindslidelser hos forældre sætter ofte dybe spor ind i næste gene­ration.

Tortur skræmmer

I Dansk Flygtningehjælp nikker man genkendende til problemet. Her oplever man generelt, at kapaciteten er for lille til flygtninge med psykiske lidelser. Netop nu står mere end 800 flygtninge på venteliste til regionernes specialiserede traumebehandlingsklinikker.
”Endvidere er det meget uhensigtsmæssigt, at normalområdet inden for socialpsykiatrien ikke formår at komme med et relevant tilbud til flygtninge. Normal­systemet skal også kunne tackle folk med en anden baggrund,” siger Mette Blauenfeldt, der er leder af Center for Udsatte Flygtninge.
Hun efterspørger større viden og interkulturelle kompetencer blandt medarbejderne i socialpsykiatrien. Uvidenhed er med til, at de professionelle bliver berøringsangste over for flygtninge, der kan fortælle om en fortid præget af vold, tortur, fængsling, flugt eller forfølgelse.
Berøringsangsten kan være et generelt problem i forhold til denne målgruppe, mener projektsygeplejerske ved Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Marianne Østerskov.
”Der kan være en berøringsangst og usikkerhed om, hvordan man skal forholde sig til personer med anden etnisk baggrund, der er psykisk syge,” siger hun.
Marianne Østerskov ser det som et problem, at denne gruppe ikke får gavn af de socialpsykiatriske tilbud, som kunne støtte dem i hverdagen.

Se på hele familien

En del af årsagen er ligeledes strukturelle forhold, påpeger Mona Rosenberg.
”Med kommunalreformen har man opdelt indsatserne så meget, at hver enkelt medarbejder kun skal tage sig af en lille del af det enkelte menneskes problem. Det kan gøre, at man ikke får øje på den samlede livssituation for en familie,” siger hun.
I alt 16 kommuner vurderer i undersøgelsen selv, hvor stor en del af de etniske syge, som benytter kommunens tilbud. I Egedal lyder vurderingen kun på ti procent.
Leder af socialpsykiatrien Birgit Rieck kender ikke til tallene, men genkender vanskelighederne.
”Det er en målgruppe, der er sværere at få fat i, og det er komplekst af mange årsager,” siger hun og peger blandt andet på de kulturelle og sproglige barrierer.
Ud over to såkaldte ressourcepersoner, der skal sikre kontakt til danskere med anden etnisk baggrund, så har Egedal i erkendelse af problemet for et lille års tid siden oprettet en lukket gruppe til kvinder med flygtninge- eller indvandrerbaggrund for at integrere dem i kommunens tilbud inden for socialpsykiatrien.

 

Bedre kontakt til flygtninge end indvandrere

  • Undersøgelsen fra Videnscenter for Socialpsykiatri viser, at man når ud til flere flygtninge end ­indvandrere.
  • Ikast-Brande, Assens, Halsnæs og Næstved vurderer, at de har kontakt til alle de relevante i deres kommune.
  • Modsat vurderer Egedal, Tønder og Viborg kun at ­have kontakt til omkring en tiendedel af målgruppen.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet