Syge hjemløse udskrives direkte til gaden

På fjernsynet kører TV2 News med dagens friskeste nyheder. I sofaen sidder to mænd og sludrer over et glas kakao. De er til gengæld alt andet end friske, for klokken er 8 om morgenen, og de er ved at komme sig over en indlæggelse. Begge er de i starten af 20’erne. Den ene i joggingtøj, den anden med et hæklet slumretæppe ud over den sorte hættetrøje.

- I skal altså huske at vaske glassene af, efter I har drukket kakao. Opvaskemaskinen kan ikke tage det, formaner Jannie Julin de to unge mænd, der, som teenagere ellers kun kan gøre det, svarer ‘jah jah’.

Lejligheden ligner masser af boliger på Nørrebro i København, men ulig andre boliger bor beboerne her kun i op til 14 dage, og de er alle udsatte borgere, som er ved at komme sig efter at være blevet udskrevet fra hospitalet.

Hospitalerne er effektive og behandler folk til udskrivelse på rekordtid. For de fleste borgere er det en positiv ting, men for hjemløse indebærer det også faren for, at sygdommen forværres, eller at helingen ikke bliver vellykket, fordi de udskrives til et liv på gaden.

Jannie Julin er leder af Røde Kors’ omsorgscenter for hjemløse. Det er her hjemløse, som tabes imellem det regionale og det kommunale ansvarsområde, ender. En bagstopper, som Jannie Julin kalder stedet. Den sidste station inden udskrivelse direkte til gaden.

- Et stort problem er, at det kommunale system er blevet for stift med årene. Og så taber vi den her målgruppe. I og med at mange af dem også er misbrugere, så kan de ikke rummes på afdelingerne. Men hvis vi ikke tager vare på dem, risikerer det at blive meget dyrere i den anden ende. For så skal de genindlægges igen og igen.

Effektive hospitaler

Der er ingen tvivl om, at hospitalerne er blevet mere effektive, end de nogensinde har været før. Fra 2012 til 2013 er produktiviteten på sygehusene ifølge Danske Regioner steget med 3,2 procent på landsplan. Ser man samlet på de seneste ti år - fra 2003 til 2013 - er stigningen i gennemsnit på 2,4 procent. 

Sygehusenes effektivitet måles på, hvor hurtige de er til at behandle syge danskere.  

For langt de fleste borgere er den effektive behandling positiv. De kan udskrives og modtage efterbehandling hjemme, mens senge på hospitalerne bliver ledige.

Men samtidig udskrives cirka 400 borgere fra hospitalerne til herbergerne hvert år. Hvor mange der udskrives til gaden, vides ikke, men den årlige hjemløsetælling viser, at der i uge seks 2015 var 138 personer, som stod overfor en snarlig udskrivning fra et hospital eller behandlingssted uden en boligløsning.

- Hospitalerne kan ikke finde ud af at tage hensyn til de specielle forhold, der gør sig gældende for hjemløse: netop at de ikke kan færdiggøre og fortsætte deres egen behandling derhjemme, fordi de ikke har et hjem, lyder det fra Ask Svejstrup, der er sekretariatsleder for Sand - de hjemløses landsorganisation.

[caption id="attachment_44960" align="alignnone" width="810"] Sovesal på varmestuen Stengade 40. Her bor 33 personer på cirka 30 m2: 13 personer i senge og tyve mand på gulvet. Foto: Ann Birgitte Christiansen[/caption]

- Dem, der ikke har et sted, hvor der ikke er mulighed for at sende en hjemmesygeplejerske hen, må man sørge for ved enten at give dem en bolig, beholde dem på hospitalerne eller lave nogle overgangssteder, hvor de kan få lov at blive færdigbehandlede, siger han.

Hospitalerne må ikke udskrive til gaden uden at stille nogle tilbud til rådighed for borgeren. Det kan for eksempel være natherberget i Hillerødgade i København, der blandt andet huser nogle af de sværeste misbrugstilfælde i hovedstaden.

- Jeg ville ikke sætte mine ben der, hvis jeg var syg. Hvis man ikke er misbruger og har meget kaos i sit hoved, så kan man ikke være der, hvis man lige er blevet udskrevet, siger Jannie Julin og forklarer, at det udgør en gråzone i lovgivningen, om hospitalerne må udskrive til hjemløshed.

Omsorgscentret er det eneste af sin slags i landet. Derfor har stedet blandt andet modtaget beboere fra Aarhus.

Børnehavebørn

- Den lille orm. Det gør han bare ikke! udbryder Jannie Julin pludselig.

En sms er tikket ind på hendes telefon. En af drengene, der om morgenen skulle huske at skylle deres glas af, er blevet kørt på Bispebjerg Hospital til nogle undersøgelser: Nu må han snart tage hjem.

“Jeg håber, jeg finder en cykel på vejen,” står der.

- Oversat til dansk betyder det, at han vil stjæle én. Det må han fandeme ikke. De er nogle gange som børnehavebørn, de to drenge, selvom de er 19 og 25 år gamle, siger Jannie Julin. Hun er dog også imponeret over den ansvarsfølelse, som mange af beboerne udviser. De to unge mænd har for eksempel overtaget alt indkøb af mad til stedet.

Jannie Julin har, siden omsorgscentret blev etableret i 2014, modtaget hjemløse borgere med store brandsår, med kræft og med besked om at være terminalpatient. De kommer primært fra hospitalerne i Region Hovedstaden, hvor socialsygeplejersker henviser dem til centret. Men de kommer også fra herbergerne rundtom i København, som modtager de hjemløse medsygetransport fra hospitalerne.

- Antallet af beboere går op og ned. Når vores samarbejdspartnere, for eksempel socialsygeplejerskerne, er på ferie, kan vi se, at der ikke er så mange henvisninger, som der ellers er. Folk har jo også skullet finde ud af, at vi ekssterede. Og så er der jo også nogle, som socialsygeplejerskerne ikke får fat i, fordi det er om aftenen eller i weekenderne, de bliver udskrevet, siger Jannie Julin og fortæller, at stedet derfor har etableret et samarbejde med herberger, varmestuer og gadeplansmedarbejdere, som også kan henvise til stedet.

‘Der er ingenting’

På varmestuen Stengade 40 henviser man ikke til omsorgscentret. Her kommer der nemlig primært hjemløse, som ikke er EU-borgere og derfor ikke må få hjælp på etablerede steder som omsorgscentret.

- De, som kommer her, bliver udskrevet direkte til gaden, fordi de ingen rettigheder har. Her kan vi hjælpe dem ved at spærre en seng til dem, som de kan have i helt op til en måned. Der er plads til dem. Men vi kan ikke hjælpe dem videre eller visitere dem til et andet tilbud, fordi der ikke er andre tilbud til dem, siger Rasmus Lars Hansen, der er leder af natcafeen på Stengade 40. Hospitalerne er heller ikke - modsat når de behandler danske hjemløse - forpligtet til at hjælpe migranterne videre.

- Det er derfor, vi får dem. Der er ingenting. Vi kan derfor heller ikke visitere dem videre. Vi kan kun hjælpe dem internt i huset.

Cirka fem gange om året modtager natcafeen hjemløse immigranter, som har fået akut behandling på et hospital og derefter udskrives til hjemløshed, fortæller Rasmus Lars Hansen.

- Hvis der kommer én fra et hospital, så finder vi altid en plads. I fremtiden, når vi overgår til at skulle tage os af særlig sårbare borgere, bliver det en seng - altså en rigtig seng, siger han. For på varmestuen sover de hjemløse på sovesale. Stedet har 13 senge og 20 pladser på gulvet, hvor de hjemløse kan sove på liggeunderlag.

Fra august skal varmestuen tage sig af danske hjemløse efter at have fået permanente midler fra finansloven. Stedet arbejder derfor på at overtage en anden bygning, så man fortsat kan huse de migranter, som ikke kommer fra EU-lande.

Ansatte ved det ikke

Det er ikke nyt for politikerne, at de hjemløse risikerer at blive udskrevet til et liv på gaden på trods af, at de stadig har brug for efterbehandling. Allerede under valgkampen i 2013 slog regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), på tromme for, at der skulle findes en løsning.

- Der har været taget nogle initiativer i forhold til ikke at udskrive til mere hjemløshed, men der er også nogle problemstillinger stadigvæk.

Siden Sophie Hæstorp Andersen blev valgt, har regionen indført socialsygeplejersker på sygehusene samtidigtmed, at der er etableret et samarbejde med omsorgscentret på Nørrebro. Men der er stadig opgaver, som skal løses.

- Selvom vi har socialsygeplejersker, oplever vi, at vores folk ikke ved nok om, hvad de kan, og at de eksisterer. Derudover er der også hjemløse, som forlader afdelingerne og akutmodtagelserne, uden at socialsygeplejersken er blevet involveret godt nok. Simpelthen fordi folk rejser sig op og går.

Men på trods af socialsygeplejerskerne er der fortsat patienter, som udskrives til herberger og natvarmestuer som på Stengade 40.

- Jeg er bestemt ikke tryg ved, at natvarmestuerne fortæller, at de får hjemløse ind, som mangler efterbehandling. Det er bekymrende, hvis vi har afdelinger, som sender dem derhen. Der kan være mange årsager til, at folk udskriver sig selv, men vi skal ikke have syge på sovesale. I min verden skal det ikke være sådan, at man udskriver nogen til en madras på gulvet, medmindre det er det, de selv insisterer på.

Stive visitationsregler

Men det er ikke kun regionen, der bør gøre noget, hvis de syge hjemløse skal gribes, fortæller Jannie Julin fra Røde Kors’ omsorgscenter. Hun mener ikke, at kommunerne er gearet til at håndtere de syge hjemløse, så længe de først skal igennem en langvarig visitationsprocess.

- Der er rigtig mange kommuner, som er nødt til at betale for færdigbehandlede senge på hospitalerne, fordi de ikke har aflastningspladserne selv. Og så er det, de her borgere bliver indlagt i op til tre uger ekstra på et hospital. Det kan hverken de eller hospitalerne rumme. Det burde løftes regionalt eller kommunalt, men det er vores system bare ikke gearet til. Hele visitationen er et for stift kommunalt system, siger Jannie Julin.

En mulig løsning på problemet kunne ifølge Jannie Julin være flere centre som omsorgscentret, men det kræver ifølge Jannie Julin, at kommunerne går udover deres egne visitationsregler.

En lignende melding kommer fra Ask Svejstrup, sekretariatsleder hos Sand - de hjemløses landsorganisation.

- Men på omsorgscentret laver de den fejl, at de siger, at folk kan være der i 14 dage, og så er de sådan set ligeglade med, om folk er færdigbehandlede. Det er bare den tid, det i gennemsnit tager at blive færdigbehandlet, fra man udskrives fra et hospital. Det er jo håbløst. I sociallovgivningen generelt bruger man individuelle vurderinger af, hvilken indsats en person har brug for. Det burde også være tilfældet her, at det er en individuel vurdering.

Han mener også, at omsorgscentrene skal være en kommunal eller regional opgave. De skal ikke løftes af private organisationer som Røde Kors.

- Det er uden tvivl en kommunal eller regional opgave. Det er en myndighedsopgave at sikre, at alle folk i Danmark får den medicinske behandling, de har brug for. Det er et problem med de her parallelløsninger, fordi de hurtigt bliver nedgraderet. Tænk på de private varmestuer, hvor de hjemløse får en madras på gulvet på en sovesal. Det er jo en løsning, der ligner dem, vi havde i 1940’erne. Vi bør da være kommet videre. Vi bilder os ind, vi har et samfund, der kan rumme alle, men hjemløse er et bevis på, at det ikke eksisterer.