Svindende satspulje gør politikerne ’kreative’

Et kig på fordelingen af satspuljen for 2013 viser, at midlerne genbruges og ikke altid til de formål, de var tiltænkt. Den ’kreative’ fordelingsteknik kan fylde mere de kommende år.

udsatte

Af Laura Fischer Larsen | [email protected]

20 millioner kroner til landets væresteder. Det kunne Venstres socialordfører Eyvind Vesselbo i oktober 2012 stolt udmelde, at Venstre havde sikret ved de netop afsluttede satspuljeforhandlinger. Men det med småt – at de 20 millioner kom fra tidligere afsatte midler målrettet væresteder, der dækkede det dobbelte beløb – blev ikke meldt lige så klart ud.

Fordelingen af satspuljens midler er i det hele taget uigennemskuelig for den almindelige borger, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. Og med en ny melding fra Finansministeriet om, at puljen ikke vil få tilført nye penge før 2017, mener han, at vi i de kommende år vil se, at politikerne i satspuljekredsen bliver mere ’kreative’ i omfordelingen og udnyttelsen af puljemidlerne.

- Der er jo så at sige kun kreativiteten tilbage, når der ikke er særlig mange penge i puljen, siger Jann Sjursen.

Han kalder satspuljen for en ’guldgrube’ for politikerne, fordi de her kan bruge de samme penge flere gange. Satspuljen udgøres udover af den årlige nytilførsel, puljebeløbet, nemlig af ’gamle’ midler: uforbrugte midler, frigjorte midler og omprioriteringer. Det er alle uanvendte beløb fra tidligere projekter.

- Det er kreativ satspuljeteknik, hvor man (…) øremærker midlerne til indsatser målrettet de udsatte grupper, lader pengene stå ubrugt på ministeriernes konti, samler pengene sammen, deler dem ud én gang til og gør opmærksom på, hvor højt man politisk prioriterer socialt udsatte, skrev Jann Sjursen i en kronik i december 2012 om politikernes omfordelingsspil.

125 millioner blev til 51

Der er for alvor grund til kritik, når de genbrugte midler ender med ikke at gå til det, de var tiltænkt. I satspuljeaftalen for 2013 har det medført, at en stor gruppe, udsatte voksne, er gået glip af cirka 75 millioner. Af aftalen ses det, at der er afsat 51,4 millioner til udsatte voksne, men en optælling af de uforbrugte midler i puljen dækker langt flere penge, som i sin tid var rettet mod udsatte voksne. Listen over uforbrugte midler fra tidligere projekter er lang; over 100 konti. Konti med et samlet beløb på 124,9 millioner har været målrettet udsatte voksne, hvoraf 48 millioner udgøres af 20 mindre projekter, som Rådet for Socialt Udsatte har vurderet som indsatser for udsatte voksne.

- Samlet set betød sådan nogle øvelser altså, at der kom færre penge til udsatteområdet på trods af, at man politisk forsøgte at italesætte det, som om man nu faktisk havde fundet nogle penge til udsatte, konkluderer Jann Sjursen.

Detaljerne forsvinder

Nogle af de ubrugte midler var støtte til de væresteder for voksne udsatte, som Eyvind Vesselbo ’sikrede’ 20 millioner. Det var aktivitetstilbud og projektet Det Fælles Ansvar II, der også dækkede indsatsen på væresteder, som samlet var bevilget 39,5 millioner. Eyvind Vesselbo er enig i, at hans udmelding kunne have været mere nuanceret, og at den rette formulering havde været, at der blev sat 20 millioner af, men at det faktisk var nogle, der tidligere var sat af, og at det i øvrigt kun var halvdelen af det oprindelige beløb.

- Du har helt ret; da vi sad og skulle omprioritere, så gennemgik vi hver enkelt af de uforbrugte konti. Da vi kom til værestederne, stod der jo en del penge. Min forudsætning for at kunne sige ja til aftalen var, at værestederne i al fald fik nogle midler. Det kunne altså kun lade sig gøre, at de fik halvdelen, og jeg er helt enig i, at det havde været den rigtige formulering, siger Eyvind Vesselbo.

Han forklarer, at nogle af detaljerne forsvinder, når man skal kommunikere den færdige aftale, for han mener ikke, det er fair at gå ud og sige, at der er dele af aftalen, man synes er dårlige, når nu man er gået med i forliget.

Strategisk italesættelse

Det er en velkendt politisk strategi at fortælle, at man har fundet nye penge til forskellige ting, som viser sig at være gamle penge, forklarer Mark Blach-Ørsten, lektor i politisk kommunikation ved RUC.

- Der er tale om en strategi, der skal fortælle vælgerne, at her sker der noget nyt. Det lyder bedre, end at man omfordeler noget gammelt, siger han.

Men det kan være en risikabel strategi. Det kan relativt nemt tjekkes, om der rent faktisk er tilført flere eller færre penge, og om det i virkeligheden er en forskønnelse af en nedskæring, påpeger han. Men det er ikke altid, det bliver et problem.

- Risikoen opstår først, hvis det emne, som man lover penge til, er et emne, der ligger højt oppe på mediedagsordenen, og der er socialt udsatte ikke noget, som får særlig megen mediebevågenhed, siger han.:

Børn & unge

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet