Svigt kan udløse store erstatningskrav
Døren er åbnet for sagsanlæg mod kommuner, der ikke formår at beskytte udsatte borgere. Erstatningskrav skal ifølge eksperter sætte en stopper for, at kommuner omkostningsfrit kan bryde den sociale lovgivning
Kommuner skal sagsøges, når de svigter deres ansvar for at beskytte samfundets mest udsatte borgere. Det understreger flere eksperter oven på et forår og sommer, hvor en række kommuner har været kastet ud i en mediestorm i kølvandet på sager, hvor de tilsyneladende har svigtet deres ansvar for at beskytte børn udsat for omsorgssvigt og overgreb.
Mest omtale fik Brønderslev og Lolland, da forældrene til en stor søskendeflok blev anholdt og sigtet for vold og voldtægt mod den ældste datter. Men også Sønderborg, Aabenraa og Kalundborg kom i mediernes søgelys for tilsyneladende at have svigtet i børnesager.
Det er børnene, der er taberne og skal leve med konsekvenserne i de her sager. Men faktisk kan de lægge sag an mod kommunen og forlange erstatning for krænkelserne.
”I flere af de børnesager har der været tale om seksuelt misbrug, som har ført til en straffesag mod blandt andet forældre. Men kommunerne, som har ansvaret for de her børn, er gået fri. Jeg mener, at der skal være en oprejsning for den krænkelse, som kommunen har været medvirkende til, fordi den ikke har levet op til sin beskyttelsespligt,” siger Stine Jørgensen, adjunkt ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.
Spekulation i lovbrud
Sammen med kollegaen lektor Michael Gøtze er hun gået i brechen for at få nogle af de her sager prøvet ved domstolen. Problemet er, som de ser det, at den nuværende retstilstand gør det gratis for kommuner ikke at gøre det, som loven forpligtiger dem til. Det eneste, en kommune risikerer, er at blive underkendt i ankesystemet og så blive pålagt at iværksætte de foranstaltninger, som de burde have iværksat af sig selv.
”Det handler først og fremmest om, at den krænkede skal have erstatning. Men så ligger der også noget præventivt i det, og det er pointen. Med en erstatningstradition på det her område vil det ikke længere kunne betale sig for kommuner i at spekulere i deres indsats,” siger Stine Jørgensen.
Konservative domstole
De to jurister henviser til praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her er der tidligere blevet først sager, hvor sociale myndigheder er blevet pålagt at betale erstatning til borgere, fordi de ikke har grebet ind over for grove krænkelser. I en sag fik nogle britiske søskende hver tilkendt en erstatning på omkring 350.000 kr.
Udgangspunktet har været børnesager, men denne praksis vil ifølge juristerne også gøre sig gældende for andre udsatte borgere som handicappede og ældre.
Men en ting er Menneskerettighedsdomstolens praksis, noget andet er de danske domstoles tradition. Lektor i socialret ved Aalborg Universitet Nina Von Hielmcrone giver sine københavnske kollegaer ret i, at det principielt er muligt at køre sådanne erstatningssager mod det offentlige. Men hun er skeptisk over for mulighederne i en dansk sammenhæng.
”Når det drejer sig om områder, der handler om politisk-økonomiske beslutninger, er vores domstole meget tilbageholdende. Jeg tror ikke nok på vores domstole, til at en sådan sag skulle vindes,” siger Nina von Hielmcrone.
Hun henviser til en sammenlignelig sag, der for nyligt blev tabt ved Højesteret. Her krævede forældrene til en ordblind dreng erstatning af Viborg Kommune, fordi deres søn ikke havde lært at læse i folkeskolen. Forældrene fik medhold i landsretten, men tabte så efterfølgende i Højesteret. Dette uden at argumenterne fra Menneskerettighedsdomstolen blev inddraget.
En åben ladeport
Hos KL er man bestemt ikke begejstret for perspektiverne ved den type erstatningssager.
”Hvis en kommune for eksempel kan tillægges ansvar for, at en ordblind dreng ikke har lært at læse, så åbner det jo for et hav af sager, hvor det offentlige kan få skylden for alle mulige problemer, som den enkelte måtte gå med,” siger cheføkonom Jan Olsen.
Han mener, at de strafferetlige og de ansættelsesretlige og de gældende ankesystemer er tilstrækkeligt til at sikre borgerne. At gå erstatningsvejen vil være et skred mod amerikanske tilstande, hvor myndighederne kan pålægges et ansvar for resultater, som i en dansk tradition regnes for den enkelte persons eget ansvar.
”Vi ser allerede forsøg på at rejse den type sager. Men vi er trygge ved, at den danske tradition er rodfæstet og står fast. Derfor frygter vi ikke, at den her udvikling vil komme til at dominere. De hidtidige afgørelser peger også i den retning,” siger Jan Olsen. :
