Svagt samarbejde svækker sundhedsforskning

Samarbejdet mellem private og offentlige aktører skal forbedres, hvis Danmark skal fastholde og styrke sin position inden for sundhedsforskningen

udfordring

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Tre af landets ministre har netop udgivet en publikation, der skal trække mere sundhedsforskning til Danmark fra udenlandske virksomheder og investorer.

Skal Danmark imidlertid øge sin position inden for sundhedsforskning, skal samspillet mellem private og offentlige aktører forbedres. Det blev allerede påpeget tilbage i 2009, hvor den tidligere regering af samme årsag valgte at oprette Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS).

- En væsentlig betingelse for, at Danmark kan fastholde sin position i den internationale elite er, at samarbejdet mellem de mange private og offentlige aktører på sundhedsområdet forbedres de kommende år, slog en statusrapport fast samme år.

Samarbejdet halter
Trods et øget fokus er samarbejdet imidlertid stadig en hæmsko for den danske sundhedsforskning, oplever Poul Palisz Jaszczak, overlæge på Herlev Hospital og formand for Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning.

- Hvis jeg skal sætte det på spidsen, så synes jeg stadigvæk, at det halter. Der er stadig et stykke vej til, at de barrierer, som er velbeskrevne, er ryddet af vejen.  Vi har en række af institutioner og mennesker med kompetencer, som kan bruges i erhvervslivet, siger han.

Nye tiltag
Poul Palisz Jaszczak efterspørger blandt andet større klarhed om, hvem virksomhederne skal henvende sig til, større åbenhed og mere vidensformidling.

- Men også at man udveksler fakta. Vi er i Danmark rigtig dårlige til at fortælle hinanden, hvad vi foretager os, og hvad vi er rigtig gode til, siger han.

Når det er sagt, så mener Poul Palisz Jaszczak, at Danmark befinder sig i den absolutte elite inden for sundhedsforskning. Han henviser samtidigt til, at forbedringer kan være undervejs. Sidste år søsatte regionerne nemlig en række tiltag for at sikre bedre vilkår for forskningen under den samlede titel ’Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark’.

Regionale koordinatorer
Et af formålene hermed var at vende en dyster udvikling, hvor antallet af kliniske forsøg i Danmark er faldet med 35 procent fra 2007 til 2010. Blandt andet besluttede regionerne at udpege en regional koordinator i hver region, at lave et netværk mellem disse og forsimple processen i forhold til det offentlige godkendelsessystem.

- Én indgang er jo et eksempel på et tiltag, der skal forsøge at få kontakten mellem virksomhederne og klinikken til at gå mere effektivt, at vi får nemmere ved at finde hinanden, og at virksomhederne får hjælp til at komme ind i sundhedssystemet på den rigtige måde, siger Kristian Johnsen, chef for Videnscenter for Innovation og Forskning under Region Hovedstaden.

Hårdere konkurrence
Som den første af regionerne indførte Region Hovedstaden tiltagene for to år tilbage, og erfaringerne her er positive med stor tilfredshed fra virksomhederne.

Kristian Johnsen mener, at der længe har været en stærk tradition for samarbejde mellem hospitaler, universiteter og erhvervsliv på sundhedsområdet, hvilket er en væsentlig årsag til, at Danmark i mange år har klaret sig godt på området. Den globale konkurrence er imidlertid blevet hårdere.

- Vilkårene har ændret sig. Flere regioner og lande satser markant på life science, og mange har større patientgrundlag og kan tilbyde lavere omkostninger. Dette tilsammen gør, at man er nødt til hele tiden at have fokus på, hvor god vores forskning er, hvor attraktive vi er som samarbejdspartnere, og hvor effektive vi er til at køre de processer, som kræves, siger Kristian Johnsen.

Tidligere kom konkurrencen især fra de øvrige vestlige lande, men i de kommende år vil konkurrencen i stigende grad komme fra Sydøstasien og BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina).

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet