Sundere ældre gør det sværere at spå

Thisted vil have en mere retvisende demografimodel på ældreområdet. En generel udfordring lyder det fra KORA, som er konsulent på opgaven

demografi

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Der hersker almindelige konsensus om at flere ældre betyder større udgifter. Men der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvor meget et stigende antal ældre betyder for sammensætningen af budgettet.

Det er nemlig ofte vidt forskellige faktorer og afvejninger, der tages med i de modeller, kommunerne bruger til at fremskrive den demografisk betingede udvikling i udgifterne.
I Thisted Kommunen har man nu taget konsekvensen af en tildelingsmodel, der ikke syntes at modsvare den reelle udvikling i udgifterne og bedt KORA om at hjælpe med at udvikle en ny demografimodel på ældreområdet.

- Der er kommet et stigende ønske om, at der også politisk skal være større fokus på demografien. Og jeg syntes, at der var grundlag for forbedring af den model, vi havde. Vores udfordring er, at der på en gang kommer flere ældre borgere, som så til gengæld er mere raske end tidligere, siger Mogens Kruse Andersen, økonomichef i Thisted Kommune.

Kommunens hidtidige demografimodel på ældreområdet indeholdte også et skøn for, i hvilket omfang de ældres ’funktionsevne forbedringer’ skulle påvirke de demografiske fremskrivninger af udgiftsudviklingen.
Men det var ikke baseret på nogen særlig sikker viden, og Mogens Kruse Andersens vurdering var, at den nok ikke var helt retfærdig i forhold til det reelle udgiftspres på området.

Ingen spareøvelse
En demografimodel er i udgangspunktet et rent teknisk instrument til at forudsige fremtiden. Men den indeholder også et klart politisk element i forhold til at prioritere, hvordan midlerne skal fordeles mellem forskellige udgiftsområder.

Modellen har ikke kun betydning for en økonomiafdelings mulighed for at holde styr på og måske også lidt igen på stigende udgifter. Den indgår samtidig i en armlægning på tværs af forvaltninger og politiske udvalg, om hvordan midlerne skal fordeles.

Mogens Kruse Andersen afviser dog, at der ligger andre politiske hensyn bag ønsket om at få en ny demografimodel på ældreområdet, end at få en mere retfærdig model. Om den fører til, at der bliver flere eller færre penge allokeret til ældreområdet, kan han ikke sige på forhånd.

- Det er jo ikke antallet af ældre, der har betydning, men antallet af ældre, der har kontakt med ældreområdet. Når vi måler på det, og hvor belastede de ældre rent faktisk er, så det en helt anden øvelse, vi går i gang med. Og der må vi bare sige, at vi ikke i Thisted har den viden og forskningsmæssige kapacitet, der skal til for at lave en retfærdig model for det, siger Mogens Kruse Andersen.

Tid til serviceeftersyn
Det er årsagen til, at Thisted Kommune har hyret KORA som konsulent på opgaven med at udvikle en demografimodel på ældreområdet, som i højere grad tager højde for den stigende tendens til ’sund aldring’.

En opgave specialkonsulent Bo Panduro har fået hovedansvaret for. Han har taget del i en større undersøgelse af kommunernes brug af demografimodeller generelt og mere specifikt på ældreområdet, som forventes at være færdig inden længe.

Undersøgelsen kortlægger brugen af demografimodeller i de fleste af landets kommuner. En af de helt centrale konklusioner er, at der er meget stor forskel på, hvor store stigninger i udgifterne de forskellige modeller medfører, når antallet af ældre øges.

- En stor del af de beløb, man regner sig frem til gennem modeller, finder mere eller mindre direkte vej til budgettet. Og når det er så forskellige beløb, der lægges ind per borger, så mener vi, at der er god grund til at give sine modeller et servicetjek, siger Bo Panduro.

Der er ikke direkte justeret for sociale baggrundsvariable i undersøgelsen. Men kortlægningen tager højde for, om forskellene på tværs af kommuner kan tilskrives forskellige økonomiske serviceniveauer. Samtidig kan det have stor betydning, om ældrecentre indgår i modellen eller ej.

Ingen af delene er imidlertid nok til at forklare, at nogen kommuner fremskriver deres demografisk betingede udgifter med op til fem gange så meget som andre.

- Man kan spørge sig selv, om der er nogen, som overkompenserer, og andre som underkompenserer. Det kan der selvfølgelig være gode grunde til, men det er centralt at gøre sig klart, om forskellene mellem kommunerne er udtryk for en bevidst politisk prioritering, siger Bo Panduro.

Mellem teknik og politik
Der er en tendens til, at politikerne i højere grad inddrages i den konkrete prioritering af, i hvilket omfang de demografisk betingede udgifter skal kompenseres. Men KORAs kortlægning viser, at politikerne ofte kun forholder sig til en mindre del af udgiftsudviklingen.

For når et budget bygger videre på det foregående budgets overslagsberegninger, er der i forvejen indregnet en demografisk vækst i udgifterne. Og politikerne vil typisk kun forholde sig til forskellen mellem skønnet fra året før og det aktuelle skøn.

- På den måde er det typisk en relativ lille ændring, som kommer frem. Og set i det lys kan der være grund til at spørge sig selv, om det nu også er et fuldt politisk valg, siger Bo Panduro.

 

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet