Strandet forhandling kan koste landkommuner dyrt

Mange kommuner venter i øjeblikket spændt på, om de næste år kommer til at afgive eller modtage tocifrede millionbeløb i udligningstilskud. Det bliver afgjort af, om regeringen formår at indgå en udligningsaftale, og i skrivende stund ser det ikke ud til at kunne lade sig gøre. Forhandlingerne kan meget vel være strandet ind til efter næste folketingsvalg, efter at De Konservative – og dermed også Venstre – har meldt sig definitivt ud. De to partier udgør sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre kredsen bag det seneste forlig fra 2006, og en aftale uden alle parter vil være forligsbrud.  

”Min vurdering er, at der er tale om et helt normalt forlig, hvor de normale spilleregler gælder. Derfor skal parterne enten blive enige eller vente til efter et valg med at opsige forliget og indgå en ny aftale,” siger Flemming Juul Christiansen, adjunkt ved Aarhus Universitet og ekspert i politiske forlig.

Forligsaftaler er ikke juridisk bindende, men forligsbrud forekommer yderst sjældent.

Krav om mere udligning

Regeringens oprindelige forslag vil omfordele i alt 400 millioner kroner fra by- til landkommuner, og De Konservative har fra starten protesteret over, at det betød, at kommuner som Gentofte og Frederiksberg skulle afgive henholdsvis 67 og 38 millioner om året. De mener, at aftalen skal tage højde for, at leveomkostningerne i disse kommuner er højere end andre steder i landet. 

Dansk Folkeparti er derimod interesserede i at lave en aftale med regeringen, der flytter endnu flere penge fra by til land. Men så skal forliget også opsiges, siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl.

”For os er der ingen tvivl om, at der er et forlig. Det betyder, at man – hvis man skal lave noget, der træder i kraft inden et valg – enten skal blive enige i den gamle forligskreds eller en anden kreds bliver enige, og man får de andre partier til ikke at nedlægge veto,” siger han.

De Konservative mener dog ikke, at der kan laves en aftale, før efter næste valg.

”Vi vil gerne gå til valg på, at man skal have et retfærdigt udligningssystem – som er retfærdigt for alle. Når man kigger på, hvordan det udspil fra ministeren ligger, så kan man se, at det ikke kun er de velstillede kommuner, der kommer til at betale. Vores beslutning bygger på en overordnet betragtning,” siger kommunalordfører Mike Legarth (K).  

Uenige borgmestre

I Viborg, som efter regeringens udspil står til at modtage 24 millioner kroner mere om året, mener borgmesteren dog ikke, at det er muligt at finde en fuldstændig retfærdig løsning.   

”Udligning bliver aldrig retfærdig – og det ved alle. Men vi skal også have et Danmark, hvor der er en nogenlunde rimelig balance, og der bliver man altså nødt til at sætte sig ud over nogle politiske skel og lade være med at grave sig ned i nogle politiske grøfter,” siger Søren Pape Poulsen (K).

I Hørsholm Kommune, som modsat står til at tabe 17 millioner kroner om året, bakker den konservative borgmester op om partiets beslutning om at forlade forhandlingsbordet. 

”Jeg er meget tryg ved, at K har trukket sig og sørget for, at der ikke kan komme en udligningsaftale, før efter næste valg,” siger borgmester Morten Slotved (K).