Strammere statslig styring
Både den røde og den blå 2020-plan lægger op til hård central styring af den kommunale økonomi.
2020
Hvad enten det bliver regeringen eller oppositionen, der løber med den kommende valgsejr, så kan landets kommuner se frem til endnu strammere statslig styring af økonomien. Det er nemlig en forudsætning for begge 2020-planer, at de offentlige budgetter overholdes.
Regeringen har allerede fået bred opbakning til sit forslag om en budgetlov, hvor de offentlige udgifter fastlægges ved lov af Folketinget, og de nuværende sanktioner for eventuelle budgetoverskridelser fastholdes. Den konkrete udmøntning af forslaget vil blive præsenteret til efteråret.
Oppositionens 2020-plan indeholder et forslag om flerårige økonomiaftaler, og opererer også med en budgetlov. En forskel på de to versioner er, at regeringen kun vil fastholde den hidtidige nulvækst frem til 2013 og herefter tillade en årlig vækst på 0,8 procent i de offentlige budgetter. Oppositionen lægger op til en vækst på 1,4 procent frem til 2016 for at bevare status quo. Efter 2016 skrues væksten ned til 0,8 procent.
Sanktioner virker
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jens Blom Hansen mener, at det er sandsynligt, at den strammere styring virker efter hensigten.
”Det er jo ikke helt klart, hvad en budgetlov reelt kommer til at indebære udover at stramme de skurer, man allerede har drejet på. Og man skal ikke se bort fra, at det især kan have en effekt, at der er strammet for de individuelle sanktioner,” siger Jens Blom Hansen.
Han henviser til den seneste stramning af de statslige sanktionsmekanismer, som betyder, at en kommune vil blive straffet med 60 procent af en eventuel budgetoverskridelse, mens de sidste 40 procent vil ramme kommunerne kollektivt.
Jens Blom Hansen mener ikke, at det umiddelbart er muligt at sige noget om, hvorvidt en vækstprocent på 1,4 vil betyde en fastholdelse af den offentlige sektors størrelse, eller om 0,8 procent er tilstrækkeligt.
”Jeg køber ikke præmissen om, at det er en objektiv betragtning, hvornår der er tale om status quo eller besparelser. Man taler om nedskæringer og nulvækst, som om det er en objektivt givet størrelse, og det er det slet ikke,” siger han.
